Indsidder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Karl (link ændret til Karl (landbrug)) med DisamAssist. |
Sir48 (diskussion | bidrag) m →Vilkår: sprogret, typo |
||
Linje 24:
== Vilkår ==
Indersternes vilkår var skiftende over tid, vekslende med varierende konjunkturer. De blev i samtiden opfattet som en slags reserve, der kunne inddrages, når og hvis der var behov for det, og yngre husmænd og inderster kunne undertiden
Ifølge ''Danske Lov'' (3-19-4) måtte ingen (ugift) karl eller inderste bortfæste sig for mindre end et halvt års tjeneste, hvorimod gifte kunne tage arbejde hos bønderne for dagløn. Dog var der en vigtig undtagelse: loven tillod udtrykkeligt alle at lade sig antage til [[tærskning]] af korn "''paa hvad Tid og til hvilken Tid man haver dem Behov''" (3-19-6).<ref>Skrubbeltrang (1978), s. 143</ref> I henseende til arbejde var inderster således i praksis stillede omtrent som andre landarbejdere.<ref name="Sk 170">Skrubbeltrang (1940), s. 170</ref> Formodentlig har de skiftende klaret sig ved løst arbejde og tiggeri.
Linje 32:
I 1600- og 1700-tallet op til 1720 kunne godsledelsen (også på Kronens gods) ofte ved gårdfæstets ophør finde på at lade inderstehuse ved bøndergårde omdanne til fæstehuse, dette var således tilfældet på [[Kronborg Rytterdistrikt]] og på [[Vordingborg Rytterdistrikt]].<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 133</ref><ref name="Sk 213">Skrubbeltrang (1978), s. 213</ref> På private godser var det et mål at begrænse antallet af inderster og i stedet få nytte af dem, der boede hos bønderne. Omkring 1720 blev det derfor udbredt at stille krav om grundskyld af inderstehuse, ofte i form af en halv ugedag.<ref name="Sk 77">Skrubbeltrang (1940), s. 77</ref>
Slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet var en tid, hvor staten fattedes penge. I årene 1677-1692 blev indført kop- (det vil sige person-), kvæg- og ildstedsskatter, og disse ramte også inderster.<ref name="Sk 95">Skrubbeltrang (1940), s. 95</ref> Således skulle husmænd og inderster, der drev håndværk eller ejede mere end en ko, betale 1 rigsdaler samt 3 mark for sin hustru og 1½ mark for hvert af sine børn<ref name="Sk 95"/> og ved familie- og folkeskatten af 31. december 1700 blev bestemt, at "''Inderster og alle, som sig paa Landet opholde og ere dygtige til at antage Gaard eller Hus, og hverken have fæst Gaarde eller Huse eller er i nogen virkelig Tjeneste ... enhver hvert ½ Aar 3 Mk., Inderstes Kvinder og alle ledige Kvindfolk hvert ½ Aar 24 Sk.''", dog kunne gamle, svage og
I forbindelse med indretningen af en ''landmilits'' blev det ved forordningen af 22. februar 1701 bestemt, at al jord fraset ryttergodset, købstads- og præstegårdsjorder samt hoved- og sædegårdsjorder skulle inddeles i lægder på 20 [[tønder hartkorn]] og for hver lægd skulle stilles "''en Karl, Husmand eller Inderste, som dygtig befindes''" og at, hvis en enke kun havde en søn, skulle der tages en husmand eller inderste under 35 år. Forordningen bevirkede, at mange karle hurtigt søgte tjeneste på ryttergodser, ved præstegårde eller søgte til købstæder for at undgå soldatertjeneste, heraf slog mange sig ned som inderster hos rytterbønder.<ref name="Sk 99">Skrubbeltrang (1940), s. 99</ref> Forholdene gjorde, at regeringen hurtigt måtte ændre politik: ved forordningen af 31. december 1701 fik inderster lettelser i folkeskatten<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 100</ref>, og ved forordningen af 30. december 1702 blev bestemt, at så længe en husmand eller inderste stod i rullen, skulle de være forskånede for [[hoveri]] og arbejdspenge.<ref name="Sk 99"/><ref>Løgstrup, s. 315</ref> Det formodes, at en del inderster, der ikke længere stod i rullen, kunne skaffe sig en ekstraindtægt ved at "gå soldat" for andre.<ref>Skrubbeltrang (1978), s. 189</ref>
|