Lyngen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Historie: Lyngenlinjen 1944/45. |
||
Linje 17:
== Historie ==
De ældste tegn på bosættelse i Lyngen er fra yngre [[stenalder]] (fra
Udbredelsen af [[fiskeri]] og handel med fisk udviklede sig i [[1100-tallet]]. De rige fiskeforekomster og gode muligheder for handel med fisk og [[import]] af bl.a. [[korn]] via [[Hanseforbundet|hanseaternes]] handelsnet fra [[Bergen]] videre ud i Europa, førte til øget norsk bosættelse i regionen. I Nord-Troms voksede de første [[fiskeleje]]r op i [[1300-tallet]] på [[Torsvåg]], [[Kvitnes]] og [[Karlsøy]]. Fra [[1700]] fulgte også en kirkebygning. I Lyngen blev den første kirke opført på [[Karnes]] i [[1731]].▼
▲De ældste tegn på bosættelse i Lyngen er fra yngre [[stenalder]] (fra [[3000 f.Kr.|3000 år f.Kr.]] til år [[1]]). Der findes dog endnu ældre tegn på menneskelig bosættelse, fra helt op til [[4.000 f.Kr.|4.000]]-[[5000 f.Kr]]. i Karlsøy og Tromsø kommune. De ældste skriftlige beretninger om befolkningen på [[Nordkalotten]] er fra den romerske historiker [[Tacitus]]. I bogen [[Germania]] fra år [[98]] e.Kr. beskriver han samerne. De var dygtige jægere, boede i telte og landområderne de beboede kaldte de Sápmi. Også [[Ottar]], den nordnorske høvding som antagelig boede et sted i [[Malangen]], nævner samerne i den nordligste del af landet i en beretning fra ca. år [[890]] e.Kr. Han fortæller at nord for hvor han selv bor er landet øde, med undtagelse af fiskere, fuglefangere og jægere.
Da tyske styrker trak sig tilbage fra [[Finnmark]]en i oktober [[1944]] og [[brændt jords taktik|nedbrændte en femtedel af norsk område]], var de overbevist om, at [[Den røde hær]] ville trænge så langt syd i Norge som [[Narvik]]. Derfor etablerede general Lothar Rendulic<ref>[https://www.warhistoryonline.com/world-war-ii/lothar-rendulic-hitlers-austrian-fireman.html General Rendulic]</ref> en ny forsvarslinje ved Lyngen, hvad der krævede helt enorme [[resurse]]r, fordi alle fæstningsanlæg, veje og broer i tilknytning til linjen skulle stå færdige inden [[1. maj]] [[1945]]. I Kvesmenes–Lyngen-området blev et højt antal [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[krigsfange]]r i oktober 1944 hentet til arbejdet med Lyngenlinjen. I Kitdalen og dens sidedaler blev der oprettet otte fangelejre for ialt 7-8.000 krigsfanger. I et kompagni på 272 krigsfanger overlevede kun 35.<ref>[https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/35-av-272-krigsfanger-overlevde-1.12009180 35 overlevende af 272 krigsfanger]</ref> Mallnitz-lejren i Norddalen var en regulær dødslejr, hvortil syge og udsultede krigsfanger blev sendt for at dø. En allieret [[krigsforbryder]]kommission afdækkede tre tilfælder af [[kannibalisme]] blandt de udsultede fanger. En russer havde stegt og spist [[hjerne]]n til en medfange, der var henrettet med et skud i hovedet. Tre andre fanger havde spist af låret fra en død medfange.<ref>[https://www.nordlys.no/nyheter/utsultede-fanger-drevet-til-kannibalisme/s/1-79-6014819 Fanger drevet til kannibalisme]</ref>
▲Udbredelsen af [[fiskeri]] og handel med fisk udviklede sig i [[1100-tallet]]. De rige fiskeforekomster og gode muligheder for handel med fisk og import af bl.a. korn via [[Hanseforbundet|hanseaternes]] handelsnet i Europa førte til øget norsk bosættelse i regionen. I Nord-Troms voksede de første [[fiskeleje]]r op i [[1300-tallet]] på [[Torsvåg]], [[Kvitnes]] og [[Karlsøy]]. Fra [[1700]] fulgte også en kirkebygning. I Lyngen blev den første kirke opført på [[Karnes]] i [[1731]].
== Geografi ==
| |||