Goldsteins bog: Forskelle mellem versioner

Winston læser to lange uddrag fra ''Bogens'' 1. og 3. kapitel, der har navn efter Partiets slagord ''Uvidenhed er styrke'' og ''Krig er fred''. 2. Kapitel, som man aldrig kommer til at læse i romanen, ville sandsynligvis have titel efter slagordet ''Frihed er slaveri''. (Disse tre slagord optræder adskillige gange i romanen.) Da ''Bogen'' beskrives som en tyk bog, må man antage, at der er flere kapitler end blot disse tre.

 

 

Det første kapitel, ''Uvidenhed er styrke'', begynder med at konstatere, at op gennem historien har alle samfund været inddelt i tre klasser: Overklassen, som hersker; Middelklassen, som tragter efter at overtage Overklassens plads; og Underklassen, der som regel er så undertrykt, at den ikke har andet mål end at overleve (hvis den i det hele taget er i stand til at formulere et politisk mål, er det et samfund, hvor alle er lige). Gang på gang op gennem historien har Middelklassen styrtet Overklassen med hjælp fra Underklassen, som man har fået på sit parti ved at bilde dem ind, at efter revolutionen vil der komme et retfærdigt samfund. Men så snart Middelklassen har fået magten, er den simpelthen blevet den ny Overklasse og er fortsat med at undertrykke Underklassen. Og når der så senere opstår en ny Middelkasse, har mønstret gentaget sig. Middelklassen taler kun om retfærdighed, lighed og broderskab, så længe den forsøger at komme til magten. Så snart den ''har'' magten, bliver den Underklassens nye undertrykkere.

De sidste linier i det kapitel, som Winston er i færd med at læse, lover, at hemmeligheden og motivationen bag Partiets politik vil blive afsløret. Uheldigvis for læseren opdager Winston, at [[Julia (1984)|Julia]] er faldet i søvn, og han holder derfor op med at læse, inden hemmeligheden afsløres.

 

 

Som nævnt tidligere ville 2. Kapitel i ''Bogen'' sikkert have heddet ''Frihed er slaveri'', men Winston får aldrig læst det. Visse af ideerne i kapitlet ville sikkert være stort set de samme, som dem O'Brien senere forklarer for Winston (især i betragtning af hvem det senere viser sig egentligt har skrevet "Goldsteins" bog). Som Partiet ser tingene, vil et menneske, der er alene eller "fri" altid lide nederlag, fordi vi alle skal dø. De, der er "frie", forbliver slaver af deres dødelighed. På den anden side kan Partiets slagord vendes rundt til ''"Slaveri er frihed"'', for de, der bliver Partiets slaver og underkaster sig så totalt, at de identificerer sig med Partiet, vil også få del i Partiets almægtighed og udødelighed – den ultimative frihed.

 

 

Winston læser ''3. Kapitel: Krig er fred'', før han læser det første kapitel. 3. Kapitel forklarer den fulde betydning af Partiets slagord, som kapitlet har titel efter. Forfatteren beskriver, hvordan de tre superstater opstod. [[USA]] opslugte det [[Britiske imperium]], hvorved Oceanien opstod; [[Rusland]] opslugte [[Europa]], hvorved Eurasien opstod; og ''"efter yderligere ti års kampe"'' fremkom Østasien som den tredje superstat, der består af [[Kina]], [[Japan]] og tilstødende områder. Disse superstater har i forskellige alliancer været i krig med hinanden i 25 år (der nævnes ingen årstal, men da romanens nutid er 1984, må det antages, at krigen begyndte i slutningen af 1950'rne – og for at tage højde for "yderligere ti års kampe" må det antages, at Oceanien og Eurasien opstod umiddelbart efter romanens udgivelse i 1949).