Grunewald: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 7:
 
Navnet kommet af Grunewald-jagtslottet fra [[1543|1542]], der ligger i den nærliggende [[skov]] af samme navn. Slottet blev opført til [[kurfyrste]] Joachim 2. af [[Brandenburg]]. Efter at [[Otto von Bismarck]] havde promoveret området i [[1880]], blev det et populært sted at bosætte sig for byens [[Samfundsklasse|overklasse]]. Skovsøerne blev ca. [[1870]] renset og fyldt med vand fra [[Artesisk brønd|artesiske brønde]], hvorved man både fik drænet moserne og fjernet dem som smittekilder. Samtidig blev egnen forvandlet til et privatejet, parkmæssigt anlæg. Den [[Preussen|preussiske]] stat solgte på personligt initiativ fra rigskansler Bismarck 234 hektar af skoven til et bankkonsortium. Målet var at få rejst et villastrøg i området. I samme periode blev [[Kurfürstendamm]] udvidet, ligeledes på Bismarcks initiativ. Derved opstod for enden af den lange gade et fornemt boligområde kaldt ''Villenkolonie Grunewald''. Villaerne blev rejst på store grunde, men i ensartet stil. Et stort antal forretningsfolk, bankierer, akademikere og kunstnere bosatte sig herefter i Grunewald, som blev Berlins mest velstående bydel. Såvel socialt som bygningsmæssigt præger denne periode stadig området. Mange af byens største og bedst bevarede historiske villakolonier findes således endnu i Grunewald, ligesom bydelen i dag også huser adskillige [[ambassade]]r. I [[1920]] blev Grunewald med 6.499 indbyggere indlemmet i [[Stor-Berlin|Storberlin]].
 
Skoven Grunewald er på ca. 3000 [[hektar|ha.]] og strækker sig helt til distriktet [[Steglitz-Zehlendorf]]. Oprindeligt blev skovområdet kaldt ''Teltower Heide'' eller ''Spandower Heide''. Skoven rummer en del mindre søer, kendt som ''Grunewaldseenkette'', hvoraf de største er [[Grunewaldsee]], [[Schlachtensee]] og [[Krumme Lanke]]. I vest grænser skoven op til [[Flod|floden]] [[Havel]]. Ved Havel ligger [[Grunewaldturm]], opført [[1898]], hvorfra der er [[panorama]]udsigt over [[Havelland]]-regionen. I skoven findes desuden den kunstigt skabte bakke [[Teufelsberg]], rejst af [[ruin]]masser efter krigen, der i en periode fungerede som lyttepost for [[USA|amerikanske]] [[NSA]]. <ref>Julie. [https://www.earthtrekkers.com/teufelsberg-weirdest-spot-visit-berlin/ "Teufelsberg: Is This the Weirdest Spot to Visit in Berlin?"] ''Earth Trekkers'', 25. januar 2021.</ref>
 
Udenfor Grunewalds banegård ses [[mindesmærke]]t ''Mahnmal Gleis 17'' ([[Dansk (sprog)|dansk]]: "Mindesmærke Spor 17"), indviet [[27. januar]] [[1998]] til minde om de [[jøder]], der blev deporteret herfra under [[2. verdenskrig|krigen]]. Det første deportationstog forlod Grunewald [[18. oktober]] [[1941]] medbringende 1.013 personer.<ref>[https://www.berlin.de/sehenswuerdigkeiten/4193712-3558930-mahnmal-gleis-17.html "Mahnmal Gleis 17."] ''Berlin.de.'' Hentet 26. marts 2021.</ref> Mere end 55.000 jøder blev deporteret fra Berlin under [[anden verdenskrig]]. Fra oktober 1941 til januar [[1945]] gik der 61 transporter østpå fra stationerne Grunewald, Anhalter Bahnhof (nu i ruiner) og [[Moabit]]. Endestationer var [[Litzmannstadt]] ([[Łódź]]), [[Riga]], [[Minsk]], [[Majdanek]] ([[Lublin]]), [[Warszawa]], [[Sobibor]], Raasiku, [[Theresienstadt]] og senere [[Auschwitz]].
 
I marts [[1982]] blev to teenagepiger på skoletur fra [[Meløy]] i [[Norge]] fundet dræbt i Grunewald. <ref>Olesen, Ole og Vi Menn. [https://www.klikk.no/produkthjemmesider/vimenn/de-haiket-med-doden-2839166 "De haiket med døden."] ''Klikk.no'', 13. november 2017.</ref>
 
== Personligheder med tilknytning til Grunwald ==