Opdelingen i fire skrifter skriver sig fra ''[[Septuaginta]]'', er gentaget i alle senere [[oversættelse]]r og er også trængt ind i hebraiske tekstudgaver af [[Tanakh]]. I den hebraiske kanon står Krønikebøgerne sidst i [[Det gamle testamente]], dvs. naturstridigt ''bagefter'' Ezra og Nehemias, formentlig fordi de en overgang blev udeladt som en overflødig gentagelse af indholdet i [[Første Kongebog|Kongebøgerne]].<ref>Svend Holm-Nielsen: ''Det gamle testamente'' (s. 121), Gads forlag, København 1969</ref>
Krønikebøgerne største værdi læggerligger i det indblik, de giver i forholdene efter det [[babylonske fangenskab]]. Forfatterne ("kronisten") må søges blandt [[præst]]erne ived Jerusalem[[Jerusalems tempel]], fordi deres kultus, tempelsangen og -musiken, og de [[levit]]iske kredse, der sørgede for den, er så indgående omtalt, at kronisten formentlig har bygget på stof fra tempel[[arkiv]]erne. Krønikebøgerne afsluttes med toet vers ("''Dette siger perserkongen [[Kyros]]: "Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i [[Jerusalem]] i [[Judæa]]. Må Gud Herren være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage derop!"''"<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Kron/36 2.Kr. 36:23]</ref>), der nærmest er en afskrift af Ezra 1:12-3: "''Dette siger perserkongen Kyros: "Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Judæa. å Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Judæa og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem. "''"<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Ezra/1 Ezra 1:2-3]</ref> - nok tilføjet, da Krønikebøgerne blev anbragt sidst i kanon, fordi det ville virke for trøstesløst at afslutte Bibelen med Jerusalems undergang.<ref>Svend Holm-Nielsen: ''Det gamle testamente'' (s. 123)</ref>
