Forskel mellem versioner af "Skånske Krig"

21 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
Rettede grammatik
m (Gendannelse til seneste version ved Arvid-S, fjerner ændringer fra 85.129.37.162 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(Rettede grammatik)
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
I september 1675 kom en dansk krigserklæring. I september og oktober indtoges [[Svensk Forpommern]] af Brandenburg og [[Danmark]]. Danskerne indtog [[Wismar]] og [[Bremen-Verden]], mens brandenburgerne indtog [[Stettin]].
 
Den norske hær blev ført af statholder Gyldenløve og bestod ved krigens udbrud af 12.000 mand. Der manglede ikke folk, men krigsfornødenheder. Først i oktober 1675 fik hæren dækket nogennogle af sine mangler: Der ankom store forsendelser af våben, krudt og tøj fra [[Nederlandene]], hvor regeringen havde gjort indkøb til hæren. Næringsmidler for vinteren blev skaffet fra de mange engelske og hollandske skibe, som kom ind fra [[Østersøen]] på grund af stærke storme. Islandsfarerne, som var lastet med uldvarer, blev også tømt for deres varer. Alt blev betalt med [[veksel (dokument)|veksler]] på den danske regering.
 
Gyldenløves plan var at få befolkningen i [[Bohuslen]] til at gøre oprør mod det nye svenske styre og støtte sine gamle landsmænd, og, hvis det var muligt, at overfalde enten [[Bohus fæstning|Bohus]] eller [[Marstrand]], men ellers bare forsvare grænserne. I august sendte han spioner ind i Sverige for at lodde stemningen blandt befolkningen og skaffe sig kundskaber om svenskernes planer. Han fik tilbagemelding om, at der blev bygget magasiner i [[Vänersborg]], og at der blev samlet to korps til en invasion af Norge, et under Ascheberg ved [[Svarteborg]] i Bohuslen, og et andet ved [[Göteborg]]. Gyldenløve trak derfor en del tropper sammen i det sydøstlige Norge: 4.000 mand under [[Henrik Ruse Rysensteen|Henrik Ruse Rysensten]] stod ved [[Fredrikstad]], mens 2.000 mand under [[Hans von Löwenhielm]] blev stillet ved [[Elverum]], [[Vinger]] og i grænsepassene i [[Smålenene]].
 
=== 1675 ===
[[Fil:Atlas Van der Hagen-KW1049B10 065-De Belegeringh van Wismar.jpeg|thumb|[[Slaget om Wismar]], 1675.]]
I oktober begyndte fjendtlighederne. Svenskerne slog bro over [[Svinesund]] og gik med 1.000 mand frem i [[Ingedal]] sogn mellem [[Frederikshald]] (senere omdøbt til Halden) og [[Fredrikstad]]. Ruse ilede dem imøde, men da han kom til [[Ingedal kirke]], havde svenskerne trukket sig tilbage over grænsen. Han forfulgte dem over Svinesund, og efter at have fået forstærkninger fra Gyldenløve, gik han ind i Bohuslen og levede af Sveriges ressourcer, indtil tropperne havde fortæret alle levnedsmidler i vid omkreds.
 
Fra Bohuslen begav Gyldenløve sig til Löwenhielm, som havde samlet 1.500 mand ved Vinger, og befalede ham at indtage [[Eda skanse]]. Angrebet blev slået tilbage, og Löwenhielm måtte vende tilbage med uforrettet sag. Et tredje togtogt blev foretaget i november med [[galej]]flotiljen langs kysten af Bohuslens for at ødelægge magasinerne der. Efter at have gjort landgang flere steder vendte flotiljen tilbage med en del bytte i slutningen af måneden uden at have lidt nogennogle tab.
 
I december tvang mangel på forsyninger Gyldenløve til at trække sine tropper indenforinden for Norges grænser og fordele dem i spredte kvarterer hos bønderne. Dette skete på samme tid som [[Karl XI av Sverige|Karl XI]] foreløbig opgav sin landgangsplan og flyttede sine tropper fra Skåne til Bohuslen og [[Västergötland]] for at foretage et angreb på Norge. Deres samlede styrke beløb sig til 10.000 mand med 14 kanoner. Kong Karl oprettede sit hovedkvarter i Vänersborg.
 
=== 1676 ===
En kombineret hollandsk-dansk flåde opererede mod svensk søfart på [[Østersøen]], og hele [[Gotland]] erobredes af danske tropper. Den svenske flåde under [[Lorentz Creutz den ældre|Lorentz Creutz]] formåede ikke at i [[Slaget mellem Skåne og Rygen]] overvinde den danske flåde inden, at denne fik forstærkning med en hollandsk eskadre. Den 1. juni 1676 besejredes den svenske flåde i [[slaget ved Ölands sydlige odde]] af den hollandske admiral [[Cornelis Tromp]] og den danske [[Niels Juel]]. Det nybyggede, imponerende svenske regalskib ''[[Kronan]]'' sank ved en fejl og gik tabt. Danskerne og hollænderne havde derefter herredømmet over [[Østersøen]].
 
Efter, at kong [[Christian V|Christian]] var blevet herre på havet gennem [[slaget i Køge bugt]], tøvede han ikke længe med at føre sine hære ind i Sverige. Angrebet blev åbnet ved den norske hær, som Gyldenløve havde samlet på Iddsletten ved Frederikshald. Han blev understøttet af sin rådgiver, [[Jens Juel]] og de to generaler Ruse og Löwenhielm. Hæren bestod af 9 [[bataljon]]er, 400 ryttere og 12 kanoner, tilsammen 4.000 mand. Den var vel forsynet med alt, undtaget levnedsmidler, som det var vanskeligvanskeligt at få fat i.
 
Den 8. juni gik Gyldenløve over grænsen og rykkede hurtigt frem i Bohuslen. Den 16. juni kom han til [[Kvistrumbro]], som de svenske fortropper, 1.600 mand under general Mörner, forlod efter at have udøvet ringe modstand. Med 1.400 mand forfulgte Gyldenløve svenskerne til [[Uddevalla]]; resten måtte han efterlade ved Kvistrumbro på grund af mangel på levnedsmidler. Han angreb Uddevalla den 17. juni. Efter en ubetydelig kamp blev svenskerne drevet bort; nordmændenes tab var blot 14 mand. Mangel på forsyninger tvang igen nordmændene til at blive stående ved Uddevalla til den 24. juni, da de brød op og drog mod Vänersborg med en styrke på syv bataljoner, 200 ryttere og 8 kanoner.
 
I juni 1676 marcherede en dansk-norsk armé ind i Sverige fra [[Norge]] under [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] samtidig med, at en anden dansk hær gik i land ved [[Råå]], ledetanført af hertug [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön]]. De kampe, som udkæmpedes ved den svensk-norske grænse, fortrinsvis i [[Bohuslen]], fik navnet ''Gyldenløvefejden''. Det danske krigsmål var at genvinde [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge]] og [[Bohuslen]]. Svenskerne, ledet af kong [[Karl 11.]] personligt, trak sig i første omgang i god orden tilbage til [[Småland]] for at afvente forstærkning.
 
I juli 1676 fandt [[kuppet i Loshult]] sted, hvor det lykkedes en gruppe [[gønge]]bønder i [[Loshult]] at få fat i [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.s]] krigskasse på 50.000 [[rigsdaler]].
 
Den danske hær blev mødt af en venligsindet befolkning, som med håb om befrielse fra den svenske besættelse stillede sig på den danske hærs side med mandskab og fornødenheder. [[Christian 5.|Christian V]] oprettede "Det skaanske Rytteriregiment" med oberstløjtnant [[Hans Dittler Steensen]] som chef, og skånske [[friskytter]] som [[Svend Poulsen]], [[Jens Andersen (friskytte)|Jens Andersen]], [[Casper Due]], [[Simon Andersen (friskytte)|Simon Andersen]], [[Aage Monsen]] med flere fik til opgave at hverve ryttere til friskyttekompagnier.
==== Vänersborgs erobring ====
[[Fil:Capture of Landskrona-Claus Møinichen.jpg|thumb|[[Landskrona]] blev erobret i juli-august 1676. Maleri af [[Claus Møinichen]], 1686.]]
Ved Vänersborg havde Mörner samlet 3.000 mand. Byen ligger på en halvø i [[Vänern]]; for at komme ind i byen måtte nordmændene krydse en kanal, kaldet "Karlsgraven". Da de kom, rømmede svenskerne skanserne foran byen og satte ild på broen over kanalen. Nordmændene slukkede branden og gjorde sig klar til angreb. Da gik Mörner ud over kanalen, og etablerede sig i en skanse ved [[Göta älv]], men Gyldenløve tvang dem også til at forlade odennedenne. Svenskerne krydsede da elven og trak sig tilbage mod Göteborg.
 
Den svenske hær havde 250 mand tilbage i Vänersborg, men disse var ikke tilstrækkelige til at betjene forsvarsværkerne. De stak derfor byen i brand og trak sig tilbage til kastellet. Nordmændene slukkede branden og hejste kanoner op på en klippe således, at de kunne beskyde kastellet. Den 26. juni opfordrede Gyldenløve kommandanten, Lillie, til at overgive sig. Denne forlangte fri afmarch, men det blev afslået. Nordmændene stillede da seks bataljoner og hundrede dragoner op for at tage kastellet med storm. Da Lillie forstod, at han ville blive angrebet, overgav han sig. Besætningen blev ført som fanger til Norge.
Bohus fæstning havde en besætning på 1.400 mand ledet af oberst Stake. Da denne trak sig tilbage til fæstningen, ødelagde han [[Kungelv]]. Han blev opfordret til at overgive sig, men nægtede, fordi han var sikker på at blive undsat af en hær under [[Magnus de la Gardie]]. Gyldenløve ophævede belejringen og drog tilbage til Uddevalla i september. Den 16. september fortsatte han tilbagetoget til [[Vetterlandsbro]] og gik ind i Norge over Svinesund. Rysensten fik ordre om at forlade Vänersborg, hvor fæstningsværkerne blev ødelagte og byen afbrændt.
 
I løbet af vinteren fik nordmændene ordre til at angribe [[Dalsland]] for at få svenskerne til at sende en del af deres styrker væk fra [[Skåne]]. Den 17. december drog Gyldenløve med et korps på 1.200 mand til fods, 500 ryttere og 6 kanoner ind i [[Västergötland]]. Den 20. december fik han at vide, at danskerne havde tabt [[slaget ved Lund]] og blev advaret mod at trænge længere ind i landet. Da var han kommet til [[Toftedal]], hvor Löwenhielm slog tre svenske eskadroner med sit rytteri. Den videre fremrykning blev opgivet, og Gyldenløve trak sig tilbage til Frederikshald. Han efterlod en besætning på 140 mand med fire kanoner i nærheden af [[Strömstad]] i et [[blokhus]]. To dage efter tilbagetrækningen blev blokhuset angrebet af et svensk korps på 1.200 mand. Størstedelen af besætningen flygtede, mens resten overgav sig efter en kort kamp. Da flygtningene kom til Fredrikstad, blev der holdt krigsret over dem, og to officerer blev hængt. Blandt de menige blev hver tiende mand hængt, mens de øvrige måtte løbe [[spidsrod]].
 
==== Slaget ved Lund ====
Efter Marstrands erobring bad Gyldenløve kongen om fri, og rejste uden at vente på tilladelsen. Mens han var borte, rykkede den svenske rigskansler de la Gardie frem med en hær på 5.000 soldater, som han havde samlet ved Vänersborg. Den norske hær trak sig tilbage til Strömstad. De la Gardie tog stilling ved Uddevalla og besatte [[Orust]]. Ved meldingen om angrebet kom Gyldenløve straks tilbage til hæren. Den brød op fra [[Vetterlandsbro]] den 23. august, og samme dag kom fortropperne til [[Svarteborg]]. Den 27. august kom hæren til [[Kvistrumbro]], som var besat af 12 svenske rytterkompagnier under general Bretholtz. Denne trak sig tilbage men mistede sine bagtropper.
 
Da den norske hær ankom udenforuden for Uddevalla den 28. august, stod svenskerne i slagorden nord for byen. To norske regimenter blev sendt ud mod øst for at omgå dem. Den svenske feltherre gav da sine afdelinger ordre om at trække sig tilbage. Nu kastede det norske rytteri sig over dem således, at tilbagetoget udviklede sig til flugt. 500 svenskere blev taget til fange og 12 kanoner erobret. På norsk side faldt en officer og et ubetydeligt antal menige, mens svenskerne havde 800 døde og sårede.
 
==== Hærtoget til Jemtland ====
==== Angreb på Sverige ====
 
I februar 1679 blev svenske tropper samlet ved Vänersborg og Göteborg for at generobre Bohuslen. Så snart, Gyldenløve fik melding om dette, førte han nogennogle tusinde mand til østgrænsen af Bohuslen og besluttede at komme fjenden i forkøbet ved selv at gøre udfald mod de svenske provinser [[Dalsland]], [[Värmland]], [[Herjedalen]] og [[Jemtland]]. Et hårdt frostvejr havde gjort svenskerne trygge således, at grænsevagterne var trukket langt ind i landet. Den 11. februar trængte Gyldenløve ind i Dalsland med 2.000 fodfolk, 800 ryttere og 10 kanoner. Samtidig gik oberst [[Johan Vibe (1710)|Vibe]] med 1.000 mand og 6 kanoner mod [[Eda skanse]]. En del af rytteriet under [[Jacob Duncan|Duncan]] gik mod [[Åmål]], hvor 100 svenske ryttere blev taget til fange. To andre kolonner, den ene under Gyldenløve, den anden under [[Johan Casper Cicignon|Cicignon]], drog gennem Värmland og Dalsland og ødelagde 23 sogne. Svenskerne samlede imidlertid et korps under oberst Sängershausen på 11 kompagnier ryttere, 8 bataljoner samt en del bønder og gik frem til [[Högsäter bro]]. Her slog Gyldenløve dem på flugt uden større vanskeligheder. Han blev imidlertid nødt til at standse tre dage ved Stegsfjell, indtil han havde fået brød fra Uddevalla, førend han kunne fortsætte forfølgelsen gennem Dalsland. Efter at have hærget i hele landet vendte han tilbage til Bohuslen den 4. marts og lod folkene gå i kvarter. Dette felttog, som ødelagde byen Åmål, mindes i eftertiden som [[Duncan-Kriget]] af värmlændingene.
 
Vibe forsøgte forgæves at indtage Eda skanse, som blev forsvaret af 300 mand med 18 kanoner; til gengæld indtog han [[Mora skanse]] i nærheden. Derefter trak han sig tilbage til [[Vinger]]. Angrebet på Jemtland blev opgivet af general Schulz på grund af dyb sne.
832

redigeringer