Versionen fra 29. mar. 2021, 18:09 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Eksterne henvisninger ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. mar. 2021, 18:22 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Bondeoprøret i 1540: Foto og kongens forordning. Gå til næste forskel →
Linje 25: == Bondeoprøret i 1540 == [[Fil:Hjartdal, Minnesten for bondeopprøret 1540.JPG\|thumb\|Mindesten rejst i [[1990]] ved Hjartdal kirke. {{byline\|Siri Johannessen\|2010}}]] I [[1540]] samlede bøndene i Øvre [[Telemark]] sig til væbnet oprør mod [[saksere\|sakserne]], der var sat til at hente [[sølv]] ud af bjerget i [[Seljord]] og [[Fyresdal]], henholdsvis Gullnes og Moisberg. Den tyske [[koloni]] havde undertvunget og delvis fordrevet landherrerne i området omkring Seljord. Bjergsværksmesteren Hans Glaser havde på opdrag fra kong [[Christian 3.]] i 1538 fundet [[jernmalm]] i Gulsetmarken udenfor [[Skien\|Scheen]], som byen den gang hed. Fossum jernværk blev Norges ledende kanonstøberi gennem 1600-tallet, da kongeriget var stærkt præget af stadige krige, samt af en omfattende delagtighet i [[kolonisering]]en, der løb parallelt med den fremvoksende [[industrialisering]] af Europa. Bondeoprøret i 1540 må sies å være den mest dramatiske hendelsen i Norge som protest mot [[reformationen]] og den øgende tilstedeværelse af dansk-tysk embedsudøvelse. Hans Glaser startede fremstilling af den legendariske sølv[[mønt]] "Gimsøy[[daler]]en".<ref>[https://www.norgeshistorie.no/kirkestat/1130-gimsoydaleren-norges-mest-ettertraktede-mynt.html Gimsøydaleren]</ref> Kong Christian 3. erklærede formelt krig, og gav Glaser militær myndighed til at slå bondeopstanden ned i den trange Ambjørndal på grænsen mod Svartdal i Seljord. Baggrunden var vrede over høje skatter, først og fremmest at Hans Glaser benyttede "gengerds"-retten også til fordel for "tyskerfanten", som de i samtidige kilder fra området blev kaldet. Dette pressede bønderne for mad og andre varer. De måtte heller ikke sælge til andre: I [[1540]] samlede bøndene i Øvre [[Telemark]] sig til væbnet oprør mod kongens mænd i den trange Ambjørndal på grænsen til Svartdal i [[Seljord]]. Baggrunden var misfornøjelse med høje skatter og tvangsarbejde for tyske bjergværksfolk i området. Bønderne blev narret til at nedlæggge deres våben, og fem af lederne blev dømt til døden ved halshugging i nærheden af Hjartdal kirkegård. Et mindesmærke om bondeoprøret blev rejst i 1990 ved Hjartdal kirke. Selve stenen er hentet længere oppe i Hjartdal. Relieffet på mindestenen er lavet af billedkunstneren [[Kari Buen]] fra Tuddal. ::"''Bjergværksmester Hans Glaser har på baggrund af bøndernes "gengerd"spligt mod kongen gjort gældende, at stederne ved Golmsberg og de derhos liggende gårde skal besættes med tydske folk, og at bønderne, som beboe dem, må få andre gårde. Endvidere må bønderne tage de tydske bjergfolk i deres huse og give dem underholdning. Og numere: Det påbydes at det holdes et ugentlig marked i [[Seljord\|Silgiord]] alle [[lørdag\|løverdage]], og at alle bønder som boe 3 mile deromkring, skal bringe derhen, hvad de kunde have at sælge. Samt ikke sælge dem til andre, hverken til [[foged]]er eller deres tjenere som forhen, men alene til de lysthavende bjergfolk.''" (Læst af [[præst]]en i Seljord for [[menighed]]en.<ref>http://hjartdalhistorielag.no/innhold1/bondeopproer.pdf</ref>) == Noter ==

Hjartdal: Forskelle mellem versioner