Niels Ebbesen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m →Liv: wiki |
m bot:fjern klampe i uri i tag ref; kosmetiske ændringer |
||
Linje 45:
== Liv ==
=== Niels Ebbesens æt ===
Niels Ebbesen var [[adelsmand]] af Strangesen-[[Slægt (genealogi)|slægten]] – eller Strangesønnerne. De kom fra [[Thy]]. Især kendt er [[Ebbe Strangesen]] (død [[1507]]).<ref>[http://runeberg.org/dbl/16/0480.html 478 (Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup)<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Vestervig Kirke|Vestervig kirke]] i Thy var slægtens familiegravsted.
Niels Ebbesen var søn af Ebbe Strangesen og Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].
Linje 53:
=== Drabet på Gerhard 3., den 1. april 1340 ===
Den holstenske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved [[Kolding]] delte han hæren og sendte en afdeling til [[Varde]] og en til [[Viborg]]. Selv rykkede han til Randers med 4.000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den [[1. april]] 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus - hans hovedkvarter var i gården på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde - og "''huggede hans hoved af over sengestokken''". Grev Gerhard skal have været sammen med sin [[kapellan]] i [[bøn]], og både greven, hans kapellan og tre småsvende blev hugget ned. Den vestfalske [[ridder]] Hinric von Vitinghoven kom til undsætning, men blev ligeledes hugget ned.<ref>[https://randersbiografien.wordpress.com/randersbiografi-1-2/ RANDERSBIOGRAFI | randersbiografien<!-- Botgenereret titel -->]</ref> For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog danskerne på [[tromme]] og udråbte drabet på greven. Derefter flygtede de ned til broen over [[Gudenåen]]. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.
=== Drabets følger ===
Som følge af drabet på grev Gerhard blev der [[22. april]] indgået forlig i [[Spandau]] i [[Berlin]]. [[Valdemar Atterdag|Junker Valdemar]] indgik en overenskomst med hertug Albrecht 4. af [[Sachsen]], grev Johan 3. af Holsten og grev Johan af [[Hoya]] i hans konflikt med grev Gerhard 3.s sønner, greverne Henrik og hans brødre.<ref>[http://ddb.byhistorie.dk/medieval/item.aspx?itemid=1002 Ribe, 22. april 1340<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Her blev Valdemar konge nord for [[Limfjorden]]; resten af [[Nørrejylland]] kostede ham 35.000 mark [[sølv]] i [[1346]]. Drabet medførte altså, at det danske rige vest for [[Øresund]] igen blev samlet under en dansk konge.<ref>https://forstadsmuseet.dk/wp-content/uploads/2014/12/nielsebbesen.pdf</ref>
=== Slaget ved Nonnebjerget den 2. november 1340 ===
Linje 64:
Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket i det første angreb, som blev slået tilbage. Da rytterhæren nåede frem, angreb [[landsknægt]]ene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt og mange dræbt. Niels Ebbesen trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle 2.000 danskere døde den 2. november 1340.
Fra [[Århus]] var bisp Svend på vej med 200 ryttere; sammen med bisp [[Jakob Splitaf]] fra [[Ribe]] blev han i klagesangen af [[1329]] berømmet som de eneste dansksindede inden for bispe- og stormandskredsen.<ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Jakob_Splitaf Jakob Splitaf | lex.dk – Dansk Biografisk Leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Men Svend og hans følge red forkert; og da de nåede frem, var kampen slut. De red tilbage til Århus. De døde blev begravet i en massegrav ved [[Skanderup Kirke (Skanderborg)|Skanderup Kirke]]. Massegraven blev fundet i 1920'erne ved Nørregades udvidelse, men ikke undersøgt.
Niels Ebbesens lig blev lagt på [[hjul og stejle]]. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i Vestervig kirke.
Linje 73:
== Jyske Krønnike ==
Den bedste kilde til viden om Niels Ebbesen er den samtidige [[Chronica Jutensis|Jyske Krønike]], der er forfattet af en åbenlyst modstander af holstenervældet.
{{cquote|text=Mens [ [[grev Gerhard]] ] opholdt sig i [[Randers]], kom en vis jysk væbner ved navn Niels Ebbesen, der ialt havde 47 følgesvende, den første dag i april ved nattetid til byen Randers over broen. På vejen til grevens logi lod de trommerne røre og satte ild på byen, så trængte han ind med vold, og selv gik han ind til greven sammen med andre og dræbte ham dristigt, samtidig med at der var 4000 mand tropper af grevens hær i byen. Da det var gjort, og han ville flygte ad broen, blev han forfulgt af flere bannere af grevens tropper. Dem holdt han i den grad stangen, at han dræbte to af deres meget fornemme riddere ligesom flere andre, således undslap han sammen med sine, da de havde kastet broens planker af bag sig, og han mistede ingen uden én. [...] Samme år, den 2. maj, dræbte samme Niels Ebbesen mange tyske ved [[Skjern Å]], hvor de var ved at bygge en borg til danskernes fordærv. Men det samme år, da samme Niels Ebbesen belejrede borgen [[Skanderborg]] blev han angrebet af en stor tysk hær, der kom over ham på [[Allehelgensdag|Alle Sjæles dag]]. Han gav dem hård kamp, men selv bukkede han under dér og ligeledes andre danske væbnere.<ref>[http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200_1400/jyskekroenike.html NOMOS - Jyske krønike om Niels Ebbesen og danskernes kamp mod tyskerne<!-- Botgenereret titel -->]</ref>|author=Jyske krønike (omkr. 1342)}}
== Folkevise fra det 16. århundrede ==
Linje 84:
== Om Niels Ebbesen og Svend Trøst i folkevisen fra 1580 ==
Folkevisen om Niels Ebbesen fra ca. [[1580]] indeholder mange detaljer om begivenheden d. 1. april 1340. Hovedtemaet er kampen mod undertrykkelse og fremmedherredømme.
Kampen for friheden skildres ved at stille skarpt på forholdet mellem herre og svend i Danmark og i Holsten. Hvor forholdet i Danmark var ligebyrdigt og frivilligt, var svenden i Holsten underordnet sin herre. Svenden skulle følge sin herres bestemmelse, også hvad angik troskabsforholdets varighed. I Danmark var troskabsforholdet gensidigt opsigeligt når som helst. (Det har vistnok baggrund i reelle forskelle mellem dansk og holstensk retstradition; måske mellem [[romerret]] og nordisk ret, jfr. [[Danelagen]].)
Linje 90:
Da Niels Ebbesen opsagde troskabsforholdet, "undsagde" greven, opfattede denne det som opsætsighed, og dømte Niels fredløs.
I folkevisens strofe 20 forklarer Niels Ebbesen greven, hvori dansk frihedstradition består:
:Det er så sæd i Danmark
:har været af gamle dage:
:Når en svend ikke længer tjene vil,
:da må han orlov have.
Grevens svar kommer i strofe 21:
:Da svarede greve hr. Gert,
:han lyster det ikke at høre:
Linje 104:
I tråd med dansk frihedstradition gav Niels Ebbesen to gange sine svende chancen for at undslå sig for at deltage i aktionen i Randers, hvis de fandt den for farlig. Det tjener svendene til ære, at ingen af dem tog imod tilbuddet. Det var et storsindet tilbud, for chancen for at slippe levende fra aktionen var minimal. Et angreb på greven med 47 mand ind i Randers by, hvor der var 4.000 holstenske soldater, var en livsfarlig aktion; og med færre mænd selvfølgelig endnu farligere.
Første gang Niels Ebbesen gav svendene frit valg var hjemme på Nørreris, da han satte svendene ind i sin plan.
I folkevisens strofe 37 hedder det:
:I æder og drikker, I dannissvende,
:I gør eder fuld glade!
:Først denne nat forgangen er,
:da fanger vi dagen i stad.
strofe 38:
:Dagen kommer ikke, før solen skin,
:så får vi tidende på ny;
Linje 118:
:hvilken fra sin herre vil fly.
Men svendene afslog tappert tilbuddet:
:Op stod de dannissvende,
:de svared' deres herre så fri:
Linje 128:
Beretningen om [[Svend Trøst]]s orlov understreger forskellen på dansk frihedstradition og retsind og holstensk tvang og magtkultur. I Holsten bestemte herren, hvornår en svend måtte forlade tjeneste og få orlov. I Danmark var det fra gammel tid svendens egen afgørelse, hvor længe han ville blive i tjenesten. Og denne ret gjaldt også, når faren var allerstørst!
I folkevisens strofe 41 lyder det:
:Det var Niels Ebbesen,
:han kom til Randers bro:
Linje 134:
:''og han tage orlov nu.''"
strofe 42:
:Frem gik da liden Svend Trøst,
:ham troede han allerbedst:
Linje 142:
Men at Svend Trøst ikke tog orlov, fordi han var bange, gør kun historien endnu bedre. Hans plan var nemlig i hemmelighed at forberede tilbagetoget ved at løsne broplankerne. Så da Niels Ebbesen efter drabet på grev Gert flygtede over broen med holstenerne i hælene, sprang Svend Trøst frem og smed broplankerne i vandet, hvorved danskerne fik et forspring og undslap forfølgerne. Svend Trøst endte med at være den, der var Niels Ebbesens bedste og mest trofaste svend.
I folkevisens strofe 43 lyder det:
:Han begærede orlov
:og dertil sadel og hest;
| |||