Poul Laxmand: Forskelle mellem versioner

'''Poul Laxmand''' (død [[22. juni]] [[1502]]) var dansk [[rigshofmester]] fra [[1489]] til sin død, søn af Margrethe [[Brahe]] og Peder Laxmand til Adserstrup, men opvokset hos [[rigsråd]] [[Eggert Frille]]. <ref>[https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/30652 Rigshovmester Poul Laxmand (-1502) | fynhistorie.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Beslægtet med [[Erik Krummedige]], [[ærkebiskop]] [[Hans Laxmand]] og [[Iver Axelsen Thott]] tilhørte Laxmand og Frille den del af højadelen, der holdt [[kongedømme]]t i skak. Hans fædrenegård Vallen lå i [[Halland]]. <ref>Henry Bruun: Poul Laxmand i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293440</ref> Familiens gård ved [[Lund (Sverige)|Lund]] tilhører i dag under navnet Laxmans Åkarp [[Lunds Universitet]]. <ref>http://www.gamlabjered.se/fjelie/laxmans-åkarp-16212728</ref>

Poul Laxmand var fra [[1482]] [[lensmand]] på [[Krogen]], senere også på [[Sølvitsborg]] i [[Blekinge]]. Begge [[len]] beholdt han i [[pant]] til sin død. I 1483 blev han ved [[kong Hans]]' kroning slået til [[ridder]] og samme år [[rigsråd]]; og i [[1487]] fulgte han kongen til [[Gotland]], hvor han deltog i de forhandlinger med sin slægtning Iver Axelsen Thott, som førte til Gotlands overgivelse til Danmark. Han blev efterfølgende udnævnt til [[rigshofmester]]. Laxmand var sin tids største [[godsejer]] med cirka 900 [[bondegård|bøndergårde]], hvoraf hovedparten befandt sig i [[Skåne]].

Efter at have været med på [[kong Hans]]' mislykkede undsætning af [[Stockholm]] i 1502, blev Laxmand tilbage i [[Kalmar]], der var under kommando af hans datter Elsas fæstemand Abraham Eriksson Gyllenstierna. <ref>[https://gw.geneanet.org/karosenius?lang=en&n=gyllenstierna+till+demstrup+och+assarbo&oc=0&p=abraham+eriksson Abraham Eriksson Gyllenstierna till Demstrup och Assarbo : Family tree by Karl-Bertil AROSENIUS (karosenius) - Geneanet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Laxmand lod byens [[borgerskab]] sværge kong Hans troskab, og tilså slottets proviantering. Det skrev han selv en indberetning om [[13. juni]], med en undertone af selvforsvar, som om han følte sig truet. Tilbage i hovedstaden mødte han 22. juni, på vej fra en samtale med kongen på [[Københavns Slot]] til sin gård i [[Østergade]], på [[Broerne til Slotsholmen#Højbro|Højbro]] de to [[adel]]smænd [[Ebbe Strangesen|Ebbe Strangesen Bild]] til Nørholm og [[Bjørn Andersen Bjørn]]. Strangesen stødte en [[daggert]] i brystet på Laxmand, inden han blev smidt over broens [[rækværk]] ned i [[Gammel Strand]] med en afskedshilsen omtrent lydende som: "''Du hedder Lax, så kan du vel svømme.''" Kongen gik til messerne for den afdødes [[sjæl]], men skyndte sig at beslaglægge Laxmands vældige godser. Der blev rejst anklage mod den afdøde for [[forræderi]]ske forbindelser med svenskerne, og [[landstinget]] kendte ham skyldig. [[Herredag]]en gav kongen medhold i [[konfiskation]]en som erstatning for forræderi. <ref>Alex Wittendorff: Konge, højadel og kirke i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 7. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307455</ref> Drabsmændene blev heller ikke straffet. Sandsynligvis var Laxmand uskyldig i anklagen.

Han blev begravet i Vor Frue [[Karmeliterordenen|karmeliterkloster]] i [[Helsingør]]. I Laxmandsalen i [[kloster]]et ses hans [[våbenskjold]] - en [[svane]] med en guldring i næbbet. <ref>[http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Karmeliterklostret_-_Laxmandsalen Karmeliterklostret - Laxmandsalen - Helsingør Leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

* [https://www.lhv.se/historien-om-den-stridbara-biskopen-och-den-rika-rikshovmastaren] Den genstridige biskop og den rige rigshofmester