Hermann Fegelein: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Rettet link
m bot:fjern klampe i uri i tag ref; kosmetiske ændringer
Linje 17:
| senere =
}}
'''Hermann Fegelein''' ([[30. oktober]] [[1906]] – [[april]] [[1945]]) var [[Gruppenführer]] i [[Schutzstaffel]] (SS) og svoger til [[Eva Braun]].
 
== Baggrund ==
[[Fil:Bundesarchiv Bild 101III-Bueschel-056-13, Wilhelm Bittrich und Hermann Fegelein.jpg|thumb|Fegelein og [[Wilhelm Bittrich]].{{Byline|Deutches Bundesarchiv}}]]
Han blev født i [[Ansbach]] og startede karrieren som jockey. Hans dygtighed som rytter bragte ham i kontakt med [[Christian Weber]], der havde en lignende baggrund, men var blevet for tung. Som gammel ven af [[Adolf Hitler]] havde Weber samlet sig en stor formue gennem sine kontakter i [[NSDAP]]. Fegelein gik ind i partiet, og med Weber som [[mentor]] steg han hurtigt i graderne. Blandt SS-lederne blev han iblandt omtalt som '''Flegelein''' (af ''Flegel'' = lømmel).<ref>[https://en.langenscheidt.com/english-german/lout lout - English translation in German - Langenscheidt dictionary English-German<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
 
Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i ''Reiter-SS'', dvs. rytterkorpset i SS. I maj [[1942]] blev han inspektør for [[kavaleri]] og transport ved ''[[Reichssicherheitshauptamt]]'' (RSHA), en stilling han havde til december samme år. Den [[2. december]] 1942 blev han forfremmet til ''SS-Oberführer''. Hans soldater gennemsøgte [[Pripjat-sumpene]] efter [[jøder]], omtalt som "bekæmpelse af [[Guerillakrig|partisaner]]". Fegelein indmeldte en "succeskvote" på 13.788 personer som dræbte "partisaner". Som egne tab anførte han to døde og 15 sårede. Af de dræbte var mere end 90 % jøder. Ved slutningen af 1941 var omkring 40.000 jøder i alle aldre dræbt af Fegeleins soldater.<ref>[https://www.wbg-wissenverbindet.de/3842/wegbereiter-der-shoah] Martin Cüppers: ''Wegbereiter der [[Holocaust|Shoah]]'' s. 203</ref>
Linje 32:
 
== Førerbunkeren ==
Fegelein vendte tilbage til [[Førerbunkeren]] i [[Berlin]] [[25. april]] [[1945]]. Han havde sammen med SS-manden Bornholdt besøgt Hans Jüttner, chef for ''SS-Führungsamt'', i bil til Fürstenburg. 25. april var det umuligt at komme tilbage i bil, så Fegelein fløj og efterlod Bornholdt i Fürstenburg. Ifølge Jüttner var Fegeleins sidste ord: "''Jeg agter bestemt ikke at dø i Berlin.''"<ref>[https://books.google.no/books?id=EvolAwAAQBAJ&pg=PT200&lpg=PT200&dq=j%C3%BCttner+fegelein&source=bl&ots=ltGw57U6DM&sig=ACfU3U1dCAJhZJpYIGhCqdBGzOQSBTYl3g&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiGhqbw4fjkAhU7wcQBHdCAAQYQ6AEwDXoECAYQAQ#v=onepage&q=j%C3%BCttner%20fegelein&f=false] Himmlers dagbog 1945</ref> Med [[opportunisme|opportunistens]] klarsyn så han ingen grund til at gå til grunde, fordi Hitler gjorde det. Da han ikke holdt til i Førerbunkeren, men i en af to tilknyttede bunkere, kunne han ubemærket smutte ud. Det synes først at være sent på eftermiddagen [[27. april]] at Hitler ønskede hans tilstedeværelse, og fik besked om, at han ikke var at finde i [[Rigskancelliet]]. Mistro var blevet en del af Hitlers væsen, og han sendte en gruppe SS-mænd for at hente ham. De begav sig til Fegeleins privatbolig i bydelen [[Charlottenburg]], hvor han blev fundet på sengen, iført civilt antræk. Han foreslog, at de sammen fandt en flyvemaskine og undslap til Bayern, hvor hans gravide kone befandt sig. Han ringede til bunkeren og forklarede sin svigerinde, Eva Braun, at der havde været en misforståelse, og om hun ikke kunne få Hitler til at lade ham tage hjem til sin kone. Det ville Eva Braun ikke, og Fegelein blev bragt tilbage til bunkeren, hvor Hitler degraderede ham og satte ham under arrest i den anden bunker.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 222)</ref>
 
Om aftenen [[28. april]] kom der en melding fra [[Stockholm]] om, at Himmler forsøgte at forhandle med de allierede bag Førerens ryg. Hitler blev rasende, og da han ikke kunne få fat i Himmler, vendte han sig mod Fegelein, som blev bragt ind i Førerbunkeren og afhørt. Fegelein insisterede på, at han ikke kendte til Himmlers planer, samt at han var vendt tilbage til Førerbunkeren. Nogle overlevende hævdede, at Eva Braun bad Hitler om at vise nåde af omsorg for sin gravide søster; mens andre har forklaret, at hun ikke foretog sig noget. Russiske [[tank (kampvogn)|tanktanks]]s stod allerede på [[Potsdamer Platz]]. Efter en kort forhandling blev Fegelein af SS-vagter ført ned i Kancellihaven og skudt.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 234)</ref>
 
[[Wilhelm Mohnke]], der førte [[Krigsret (militær)|krigsretssagen]] om [[desertering]], oplyste, at Hitler havde bedt ham om at sammensætte et [[tribunal]]. Mohnke tilkaldte general Burgdorf, SS-general [[Hans Krebs (general)|Hans Krebs og ''SS-Gruppenführer'' Johann Rattenhuber. Fegelein protesterede og hævdede, at han som SS-mand kun stod til ansvar overfor Himmler. Så drukken var han, at han græd og kastede op; han kunne ikke stå oprejst, og tissede på gulvet. Mohnke var i knibe, da tysk militær og civil lovgivning fordrede, at den anklagede skal være ved sin forstands fulde brug, og dertil i stand til at forstå anklagen. Selv om Mohnke var overbevist om, at Fegelein var skyldig i desertering, var parterne enige i, at han ikke var skikket til at stille i en retssag. Mohnke afsluttede sagen og overleverede Fegelein til Rattenhubers sikkerhedsvagter. Mohnke genså aldrig Fegelein.<ref>https://www.worldcat.org/title/katakombe-das-ende-in-der-reichskanzlei/oclc/1603646 s. 182-83</ref>
 
Hans datter, Eva Barbara Fegelein, blev født [[5. maj]] 1945 og opkaldt efter sin moster. Hun døde [[8. april]] [[1971]] og havde også taget efternavn efter sin stedfar Kurt Berlinghoff.<ref>[https://ww2gravestone.com/people/braun-fegelein-margarete-berta-gretl/ Braun-Fegelein, Margarete Berta "Gretl". - WW2 Gravestone<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
 
== Noter ==