Samuel Richardson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) m →Noter |
Nordfra (diskussion | bidrag) |
||
Linje 56:
[[Samuel Johnson]] sagde: "''Læser man Richardson for historiens skyld, vil ens tålmodighed blive så hårdt prøvet, at man hænger sig.''" <ref>[https://books.google.no/books?id=TmShu9cK3IUC&pg=PA292&lpg=PA292&dq=samuel+johnson+about+richardson+hang+oneself&source=bl&ots=UnVA2vPppi&sig=ACfU3U0gnJb0UpN41tSl7dwFTOU3KZRkqw&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiD2ZaPwNThAhVCdJoKHV2fDUYQ6AEwAHoECAUQAQ#v=onepage&q=samuel%20johnson%20about%20richardson%20hang%20oneself&f=false] James Boswell: ''Life of Samuel Johnson'' (s. 292)</ref> Men da første del af ''Pamela'' udkom i november 1740, var den en øjeblikkelig succes. Tjenestepigens frue dør, og herren, Mr B, beder Pamela om at blive i huset for at tage sig af [[linned]]et. Så begynder han at kurtisere hende; en gang hopper han ud af skabet, lige da hun har klædt sig af og er på vej i seng. Hun frelses af husholdersken, der træder ind i værelset. Så sender Mr B hende ud på landstedet og prøver der at voldtage hende, mens en anden kvinde holder hendes hænder; men Pamela får [[Krampe (biologi)|kramper]], så han opgiver igen sit forehavende. Med en moralsk fortælling som skalkeskjul skrev Richardson noget, der lå tæt op til [[pornografi]]. Men det havde man knapt kendskab til; først fem år senere kom ''[[Fanny Hill]]''. Richardsons bøger repræsenterede også noget nyt på den måde, at samtidens liv pga brevformen for første gang blev beskrevet og udpenslet i de mindste enkeltheder: og hovedvægten er lagt på den indre udvikling, på sjælemaleriet. Publikum læste bogen for at træde ind i handlingen, i Pamelas verden, hvor hun uafbrudt befandt sig i fare for at blive voldtaget. I dele af England ringede man med [[kirkeklokke]]rne, da romanens sidste del udkom, hvor det fremkom, at Pamela bevarer sin dyd frem til [[alter]]et. <ref>Colin Wilson: ''A criminal history of mankind'' (s. 388), Mercury Books, 2006, ISBN 1845600029</ref>
Ligesom ''[[Robinson Crusoe]]'' havde ''Pamela'' evnen til at rive læserne ud af deres egne liv og levendegøre en fantasiverden. I næste omgang skrev Richardson ''Clarissa'' efter samme opskrift; dobbelt så lang som ''Pamela'', og en endnu større succes. Denne gang bliver heltinden voldtaget - Lovelace bedøver hende med [[opium]] - og dør af skam og ydmygelse. Igen lovpriste [[præst]]erne romanen fra [[prædikestol]]en for dens moralske indhold, mens læserne oplevede blandede følelser af medlidenhed, forargelse og ophidselse. Da [[Boccaccio]] og [[Shakespeare]] skrev om forelskede par, anså publikum det som normalt, at parrene også søgte at have [[samleje]]. På Richardsons tid havde det helt ændret sig. I øvrigt blev navnet på hans skurk, Lovelace, betegnelsen på en [[libertiner]] med fine manerer. <ref>https://www.etymonline.com/word/lovelace</ref>
[[Rousseau]] fulgte i Richardsons fodspor, da han i [[1760]] udgav ''Julie'' (''Den nye Heloise'').<ref>Colin Wilson: ''A criminal history of mankind'' (s. 389)</ref> Der er spor af ''Pamela'' både hos [[Charlotte Brontë]] i ''[[Jane Eyre]]'', og hos [[Jane Austen]] i ''[[Stolthed og fordom]]''.<ref>[https://www.romancemfa.com/comparing-jane-eyre-pamela/ Spor etter ''Pamelas'' hos Brontë og Austen]</ref>
[[Fil:Samuel Richardson.jpg|thumb|Samuel Richardson.]]▼
Den svageste af romanerne er ''Charles Grandison'', hvor der i modsætning til Lovelace skildres en brav mand; men han er ulidelig kedelig. <ref>[https://www.bartleby.com/220/0106.html §6. "Sir Charles Grandison:" its shortcomings and its psychological value. I. Richardson. Vol. 10. The Age of Johnson. The Cambridge History of English and American Literature...<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Richardsons bøger blev i sin tid [[oversat]] til alle europæiske hovedsprog; også på dansk findes der fra [[1700-tallet]] [[oversættelse]]r af dem.
▲[[Fil:Samuel Richardson.jpg|thumb|Samuel Richardson.]]
== Bibliografi ==
=== Romaner ===
| |||