Branddirektør: Forskelle mellem versioner

I midten af 1800-tallet omdannedes stillingen efterhånden fuldstændigt. Den kgl. udnævnelse afløstes [[1851]] af konstitution ved [[Justitsministeriet]], politifunktionerne bortfaldt [[1864]], og efter at Landbygningernes alm. Brandforsikring i henhold til loven af [[23. april]] [[1870]] var omdannet til et privat forsikringsselskab, blev branddirektøren endelig en funktionær i dette selskabs tjeneste. Af sine forretninger for staten bevarede hanbranddirektøren kun, hvad der stod i forbindelse med bygningsafgiften, men senere bortfaldt bygningsafgiften og dermed også denne opgave.

De branddirektøren påhvilende forretninger bestod omkring 1920 navnlig i at modtage indtegning af forsikringer, foranstalte brandtaksationer og vurderinger af brandskade og føre tilsyn med de forsikrede bygninger. Også under [[Købstædernes Brandforsikring]] var der ansat branddirektører, men stillingerne som sådanne blev først oprettede 1870, efter at det var bestemt, at forsikringen skulle omdannes til et privat selskab. SaaSå længe den var en ren Statsinstitutionstatsinstitution, besørgedes de tilsvarende forretninger af byskriverne. Branddirektørerne i købstæderne oppebar også brandkontingentet, hvor dette ikke ifølge overenskomst med byrådet blev erlagt til [[kæmner]]en. På landet opkrævedes det derimod altid igennem amtstuen.