Færøerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Sport: opdatering |
opdatering |
||
Linje 5:
| almindeligt_navn = Færøerne
| billede_flag = Flag of the Faroe Islands.svg
| billede_våbenskjold
| billede_kort = Faroe Islands in its region.svg
| kort_bredde = 250px
| symbol_type_artikel
| kort_tekst
| nationalt_motto = Føroyar ein tjóð
| nationalmelodi = ''[[Tú alfagra land mítt]]''<br />''Du mit meget fagre land''
Linje 16:
| bredde_d=62 |bredde_m=00 |bredde_ns=N |længde_d=06 |længde_m=47 |længde_øv=W
| største_by = hovedstad
| etnicitet
| demonym
| regeringsform = Parlamentarisk demokrati <br />i et konstitutionelt monarki
| leder_titel1 = [[Kongerækken|Monark]]
| leder_navn1 = [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe II]]
| leder_titel2 = [[Rigsombudet på Færøerne|Rigsombudsmand]]
| leder_navn2 = [[
| leder_titel3 = [[Lagmand]]
| leder_navn3 = [[Bárður á Steig Nielsen]]
| uafhængighedsform
| etableret_begivenhed1 = [[Færøernes historie|Forenet med Norge]]{{efn|group=infoboks| Det danske monarki nåede Færøerne i 1380 under [[Oluf 2.]] i Norge.}}
| etableret_dato1 = [[1035]]
Linje 76:
Befolkningen betegnes som [[færing]]er, og befolkningstallet var 52.920 (11. jan 2021), hvoraf cirka 22.000 bor i [[Thorshavn|Tórshavn]] kommune.<ref>[http://www.hagstova.fo/portal/page/portal/HAGSTOVAN/Hagstova_Foroya/Hagtalsgrunnur/ibugvav_val/Talva%20BRBGDMD_05- Hagstova.fo] (Færøernes Statistik)</ref> Færingerne taler [[færøsk (sprog)|færøsk]] – et [[Vestnordiske sprog|vestnordisk sprog]], som er nært beslægtet med [[Islandsk (sprog)|islandsk]], og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, ''[[norrønt]]''. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de [[germanske sprog]]. Foruden færøsk er [[Dansk (sprog)|dansk]] også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af [[Rigsfællesskabet]] ifølge ''Lov om Færøernes Hjemmestyre'' fra [[1948]]<ref>[https://www.borger.dk/Sider/Selvstyre-Groenland-og-Faeroeerne.aspx Borger.dk] Selvstyre - Grønland og Færøerne</ref> og Overtagelsesloven fra 2005,<ref>{{Cite web |url=https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20991 |title=Retsinformation.dk - Lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder |access-date=16. september 2015 |archive-date=20. januar 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160120224148/https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20991 |url-status=ok }}</ref> og udøver det [[Parlamentarisme|parlamentariske]] selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, [[Lagtinget]]. Øerne vælger to repræsentanter til det danske [[Folketing]], og de har valgt ikke at være medlem af [[EU]]. Administrativt er øerne opdelt i 29 [[Kommuner på Færøerne|kommuner]]. Derudover blev ældreomådet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8 forskellige områder. De 6 gamle [[syssel|''sysler'']] bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og
Øernes [[klima]] er præget af deres beliggenhed i [[Golfstrømmen]], der medvirker til at give milde vintre og kølige somre.<ref>[http://kulturretur.dk/f%C3%A6r%C3%B8erne/om-klimaet-og-%C3%A5rstiderne Kulturretur.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130331200520/http://kulturretur.dk/f%C3%A6r%C3%B8erne/om-klimaet-og-%C3%A5rstiderne |date=31. marts 2013 }} Færøerne, Om klimaet og årstiderne</ref> [[Sky (meteorologi)|Skydannelser]] omkring de høje [[fjeld]]e og [[tåge]] er hyppigt forekommende.
[[Fiskeri]] og [[laks]]eopdræt er hovederhverv på øerne, mens [[får]]eavlen, der frem til [[1800-tallet]] var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af [[grindehval]]er, hvor selve slagtningen sker på særlig godkendte strande ved [[fjord]]e eller vige på øerne, som er særlig velegnede, er en særlig færøsk specialitet, men møder megen modstand fra hvalaktivister fra andre lande. Turismen har været i stor vækst, men er endnu ikke en særlig stor del af den samlede økonomi. Væksten i turismen gik dog i stå i 2020 på grund af coronaviruspandemien.
== Historie ==
| |||