Tidlige menneskelige folkevandringer: Forskelle mellem versioner
ny artikel - oversat fra wikipedia no |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 5. apr. 2021, 10:23
Tidlige menneskelige folkevandringer viser til da Homo erectus («det oprejste menneske») første gang udvandrede fra Afrika over Levantkorridoren (den smalle forbindelsen mellem Middelhavet i nordvest og ørkernene i sydøst som går fra Afrika til Eurasien) for omkring 1,8 millioner år siden. En udvandring som sandsynligvis have betydning for at sætte gang i udviklingen af sprog.[1] Ekspansionen af den tidlige menneskeart Homo erectus blev fulgt af Homo antecessor ind i Europa for omkring 800 000 år siden, og fulgt af menneskearten Homo heidelbergensis for omkring 600 000 år siden. Sidstnævnte udviklede sig antagelig til det som blev neandertalere.[2]
Moderne mennesker, Homo sapiens, udviklede sig i Afrika for op til 200 000 år siden og nåede fem til Mellemøsten for omkring 70 000 år siden. Fra Mellemøsten spredte disse befolkninger sig østover til Sydasien for 50 000 år siden, og videre til Australien for 40 000 år siden da en menneskeart nåede dette kontinent for første gang (som aldrig blev befolket af Homo erectus). Homo sapiens indvandrede til Europa for omkring 40 000 år siden og erstattede efterhånden den eksisterende befolkning af neandertalere. Østasien blev nået for omkring 30 000 år siden.
Hvornår mennesket nåede frem til Nordamerika er usikkert og diskutabelt. Det kan være sket for 30 000 år siden, eller betydelig senere, for omkring 14 000 år siden. Stillehavsøerne i Polynesien begyndte at blive koloniseret for omkring 1300 f.Kr., og blev fuldstændig koloniseret omkring 900 e.Kr. Forfædrene til polynesierne synes at have forladt Taiwan for omkring 5200 år siden.
Tidlige mennesker (før Homo sapiens)
Tidlige menneskearter som Homo ergaster, Homo erectus og Homo heidelbergensis udvandrede fra Afrika i løbet av tidsepoken som kaldes tidlig pleistocæn, sandsynligvis som et resultat af den sahariske pumpe, der for omkring 1,9 millioner år siden spredte sig udover Den gamle verden, og nåede så langt som til det sydøstlige Asien. Tidspunktet for den oprindelige spredning udenfor Afrika består af sammenfaldet af fossilfund af Homo ergaster og er assosieret med den første forekomst af den fulde bipedalisme (evnen til at gå, stå og løbe på to ben). Nøglesteder for denne tidlige migration ud af Afrika er Riwat i Pakistan (1,9 millioner af år), Ubeidiya i Levanten (1,5 millioner af år), og Dmanisi i Kaukasus (1,7 millioner af år).
Kina blev befolket for mere end en million år siden,[3] så tidlig som 1,66 millioner år baseret på stenredskaber som er fundet i Nihewanbassinnet.[4] Stenredskaber som er afdækket ved fundstedet Xiaochangliang i den kinesiske provins Hebei er blevet dateret til 1,36 millioner år siden.[5] Det arkæologiske fundsted Xihoudu i provinsen Shanxi er det tidligste dokumenterede sted for brugen af ild af Homo erectus, og er dateret til 1,27 millioner af år siden.[3]
Sydøstasien (Java) blev nået for omkring 1,7 millioner år siden. Vesteuropa blev første gang befolket for omkring 1,2 millioner år siden (se Atapuerca).[6] n Menneskearten Homo var ikke de første store menneskeaber som koloniserede Asien. Orangutanger kom til det sydøstlige Asien omkring 15 millioner år tidligere.
Referencer
- ^ Fischer, Steven Roger (2004): A history of language. Globalities Series. Reaktion Books. ISBN 186189080X.
- ^ Finlayson, Clive (2005): «Biogeography and evolution of the genus Homo». Trends in Ecology & Evolution (Elsevier) 20 (8): 457-463.
- ^ a b Rixiang Zhu, Zhisheng An, Richard Pott, Kenneth A. Hoffman (Juni 2003): «Magnetostratigraphic dating of early humans in China» Arkiveret juli 24, 2011 fra Internet Archives Wayback Machine (PDF). Earth Science Reviews 61 (3-4): 191–361. doi:10.1016/S0012-8252(02)00110-1.
- ^ R. Zhu et al. (2004): New evidence on the earliest human presence at high northern latitudes in northeast Asia.
- ^ «Earliest Presence of Humans in Northeast Asia». Human Origins Program. Smithsonian Institution.
- ^ Hopkin, M. (2008): «Fossil find is oldest European yet». Nature News. doi:10.1038/news.2008.691
