August Winding: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Smaa rettelse |
Smaa tilfoejelse |
||
Linje 23:
Også som en inspirerende lærer skattedes han højt, så vel i [[Det kgl. danske Musikkonservatorium|Musikkonservatoriet]], hvor han var ansat fra dets begyndelse [[1867]], som af talrige private elever. Winding var meget gode venner med [[Edvard Grieg]]. I 1870 rejste de sammen til Rom. En nervøs lidelse i en arm, fremkaldt ved overanstrengelse i foråret [[1872]], standsede hans virksomhed i flere år; sit ufrivillige otium benyttede han til at fortsætte sin kompositionsvirksomhed, opmuntret hertil af Gade. Fra [[1881]] optog han igen sin lærergerning ved konservatoriet og blev efter Gades død medlem af bestyrelsen. Da han ved den skandinaviske musikfest [[1888]] atter høres som klaverspiller, modtog han et sympatisk bifald, men han var blevet forsigtig og optrådte herefter kun sjældnere. Dog hørtes han endnu i februar 1899, samme år som hans temmelig pludselige død.
Hans efterladte hustru, Clara Johanne Frederikke (født [[1839]]), hvem han havde ægtet i [[1864]], var en datter af [[J.P.E. Hartmann]] og komponerede selv lidt. Børnene var Ingeborg (1871-1908), malerinde, og Poul Andreas (1877-1966), violinist. Hans børnebørn (mor, Ingeborg Winding) var de velkendte arkitekter [[Flemming Lassen]] og [[Mogens Lassen]]. Af Windings kompositioner, som indbefatte over 60 værker, kan nævnes: Symfoni (opus 39), Symfoni (1858/59), Nordisk Ouverture (opus 7), Violinkoncert (opus 11), Klaverkoncert (opus 16), Strygekvintet (opus 23), Pindsehymne, Concertouverture, Klaverkvartet (opus 17), – spillet af ham med bifald blandt andet i Leipzig, da han [[1869]] rejste på [[Det anckerske Legat]], – 2 violinsonater, 1. akt af balletten ''[[Fjeldstuen]]'' (opført [[1859]]), som han komponerede sammen med hans senere svoger Emil [[Emil Hartmann|Hartmann]], mellem mere. Desuden flere hæfter [[vokalmusik]], men hovedparten af hans produktion er dog en mængde klaversager. Han er skaberen af adskillige folkesange og salmemelodier. Han skrev også den berømte morgensang [[Den mørke nat forgangen er|Den mørke nat forgangen nat]].
[[1890]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. [[1892]] hædredes han med [[Titulær professor|professortitlen]] og [[Livsvarig kunstnerydelse|fast statsunderstøttelse]].
| |||