Versionen fra 5. apr. 2021, 15:46 redigér Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.464 edits →‎Fra 1. verdenskrig til i dag: Udskiftet billede til mere sigende, i stedet for et der i praksis viser forholdene i dag ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. apr. 2021, 16:30 redigér fjern redigering Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.464 edits →‎Historie: Chr 4 og deromkring Gå til næste forskel →
Linje 90: Første gang forløberen til København under navnet "Havn"<ref>{{harvnb\|Engsig\|2002\|p=9.}}</ref> nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem [[Svend Estridsen]] og den norske konge [[Magnus den Gode]] i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år. === 1043-1536: Middelalderen === Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer [[Lund (Sverige)\|Lund]] og [[Roskilde]] og dermed har været et vigtigt punkt for [[trafik]] og [[handel]] mellem de to byer.<ref>[http://www.visitcopenhagen.dk/turist/om_koebenhavn/koebenhavns_historie www.visitcopenhagen.dk] Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010</ref> Den naturlige havn samt den lille ø [[Slotsholmen]], som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da [[Saxo]] nævner, at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, overdrages til biskop Absalon omkring 1160.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_3.html www.eremit.dk] ''Kjøbenhavn i Middelalderen'' 1.3</ref> Det nøjagtige årstal kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede [[Absalon]] en borg og en bymur på stedet. Linje 100: Under [[reformationen#Reformationen i Danmark\|reformationen]] og [[Grevens Fejde]] stillede byens borgere sig på den tabende Christian II's side, men blev dog skånet for større repressalier, da den nye kong Christian III ville holde sig gode venner med borgerne. === 1536-1807: Renæssance, enevælde og oplysningstid === [[Fil:Nyboder 2005-06.jpg\|right\|thumb\|Nyboder i dag. Oprindeligt var bygningerne røde og hvide.<ref>[http://www.dengang.dk/pdf.php?type=A&item_id=195 www.dengang.dk] pdf om Nyboders historie</ref>]] [[Christian 4.\|Christian IV]] fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure, der hidtil havde ligget langs ''[[Gothersgade'']] ~~lagt~~omkring ~~ned~~1647 ~~og udvidet~~flyttet,<ref>[http://www.indenforvoldene.dk/gothersgade Om [[Gothersgade]] i 1647]</ref> så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagte [[Nyboder]]. [[Københavns volde]] blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område [[Christianshavn]]. Fra 1658–1660 under [[Første Karl Gustav-krig]] var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført af [[Karl 10. Gustav af Sverige\|Karl X Gustav]]. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et [[Stormen på København 1659\|stormløb]], men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.<ref>[http://www.sydsverige.dk/?pageID=321 www.sydsverige.dk] Om Karl Gustav-krigene</ref> ~~Ved~~Fra ~~indførelse~~1658-1660 under [[Første Karl Gustav-krig]] var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført af [[Karl 10. Gustav af Sverige\|Karl X Gustav]]. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et [[Stormen på København 1659\|stormløb]], men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog [[Københavns belejring (1658-1660)\|byen belejret]] helt frem til 27. maj 1660.<ref>[http://www.sydsverige.dk/?pageID=321 www.sydsverige.dk] Om Karl Gustav-krigene</ref> Som udløber af [[Freden i København]] indførtes enevælden i 1660 under [[Frederik 3.\|Frederik III]] ~~blev~~og København blev en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. ISom ~~1660~~en del af denne proces fik København i 1660 en ny ledelsesform ved navn "[[Stadens 32 mænd]]", som var en forløber til den nuværende [[Borgerrepræsentation]]. I 1711-1712 hærgede en af de værste [[Byldepest\|pestepidemier]] i Københavns historie. Pesten kostede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere livet.<ref>[http://www.roskildehistorie.dk/1700/billeder/pest/pesten3.htm www.roskildehistorie.dk] Pest 1711</ref> Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i røg ved en [[Københavns brand 1728\|bybrand i 1728]].

København: Forskelle mellem versioner