Jeremias' Bog: Forskelle mellem versioner

Jeremias er den af profeterne, vi ved mest om. Han var søn af en [[præst]], blev kaldt til profet i 616 f.Kr og forsvandt i Egypten omkring 585 f.Kr. Jeremias ville helst slippe for at være profet. Et sted [[Forbandelse|forbander]] han den dag, han blev født. Han siger, at han kæmpede imod, men klarede ikke. Til sidst stod han frem og rådede Judæas konger til at underkaste sig babylonerne. Flere gange forsøgerforsøgte Jeremias' modstanderne at tage livet af ham (kapitel 11 og 18).<ref>https://snl.no/Jeremias_bok</ref> Han talte meget skarpt imod dem, der satte sin lid til [[Jerusalems tempel]] som et vidnesbyrd om [[Jahve]]s støtte til sit folk. Dermed blev han arresteret, og undgik kun [[dødsstraf]], fordi der blev henvist til, at [[Mika (profet)|profeten Mika]] 100 år før havde sagt det samme Jeremias, uden at der skete ham noget - en enestående bevidnelse i GT af en profetoverleveing. Under Jerusalems [[belejring]] blev Jeremias arresteret som [[landsforræderi|landsforræder]], men befriet efter babylonernes indtagelse av byen. Senere blev han ført med til [[Egypten]], da den babylonske [[statholder]] Gedaljas mordere flygtede derhen.<ref>Svend Holm-Nielsen: ''Det gamle testamente'' (s. 170), Gads forlag, København 1969</ref>

Dog bliverblev straffen udskudt pga. [[Josija|Kongkong Josijas]]' omvendelse og reformprogram, der udsprang af hans læsning af lovbogen (sandsynligvis [[Femte Mosebog]]), der nyligt var fundet. Da Jeremias også virkervirkede i denne tid, og ifølge [[Anden Krønikebog]] 35,25 sang dødsklage ved kongens [[begravelse]], kunne det tyde på, at hans [[forkyndelse]] også har haft indflydelse på Josijas' reformer. I hvert fald har Jeremias kun godt at sige om denne konge:

Josija døde i et felttog mod [[Egypten]], og hans søn [[Joakaz]] nåede lige at blive indsat som konge, før egypterkongen afsatterafsatte ham og lod hans ældre bror [[Jojakim]] fortsætte som regent. Jojakim reagerede yderst negativt på Jeremias' budskab om den kommende straf og opfordringen til omvendelse, og brændte bl.a. en bogrulle, som Jeremias' skriver Baruk havde skrevet efter Jeremias' diktat. Storpolitisk kæmpede det gamle imperium (Egypten) og det nye aggressive [[Babylon]] om magten, og Juda-riget tvinges ustandseligt til at vælge side. Jojakim prøvede at nærme sig Egypten, og det resulterede i babylonernes angreb på Jerusalem i 597 f. Kr.

Sidkija, Jojakins farbror, blev indsat under ed til Babylon (2 Krøn 36,13) og blev dermed den tredje søn af Josija, der varblev konge. Han gjorde dog hurtigt oprør mod ovrmagten og sendte bud efter Egypten. Egypten kunne ikke hjælpe, og babylonernes hære knuste oprøret. I al den tid havde Jeremias forkyndt lydighed mod babylonerkongen som accept af Guds straf, og han vedblev under belejringen at opfordre til overgivelse. DetHan bevirkede,blev at Jeremias blevderfor sat i fængsel. Selv om Sidkijas i sin vildrede flere gange spurgte om Herrens vilje, fulgte han aldrig rådene. Det fik både han og folket at mærke. Murene blev gennembrudt, Jerusalem ødelagt, og templet jævnet med jorden. Sidkija fik stukket øjnene ud, efter at han have set henrettelsen af sine sønner, og blev ført til Babylon i fangeskabfangenskab med helestore folketdele af sit folk.

Jeremias blev derimod løsladessat fri af babylonerkongen og sluttede sig til statholderen Gedalja, der var indsat for deden fåtilbageværende tilbagebefolkning. Judæa var ikke affolket; en forarmet befolkning levede videre i landetdet hærgede land under babylonsk administration. GT fortæller intet om forholdene i Judæa for dem, der var tilbage. Den babylonske statholder Gedalja blevresiderede snigmyrdeti byen Mizpa, ogvel restenfordi Jerusalem lå i grus. Få år senere blev han snigmyrdet af folketnationalistiske flygtedekredse, frasom babylonerkongenderefter flygtede til Egypten og tog Jeremias og hans skriver Baruk med, på trods af Jeremias ord fra Herren om at blive. ISandsynligvis var der allerede mange jøder, der havde søgt tilflugt i nabolandet, og i efter-eksilsk tid hører vi ofte om jødiske [[koloni]]er i Egypten.<ref>Svend Holm-Nielsen: ''Det gamle testamente'' (s. 161)</ref> Her hører vi Jeremias sidste forudsigelse: at babylonerne også vil komme dertil og besejre Egypten.