Synkopetiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Finnur (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Synkopetiden''' - '''yngre urnordisk''' - sproghistorisk betegnelse for perioden [[500]]-[[700]] i slutningen af [[urnordisk]] hvor det [[norrønt|norrøne sprog]] undergik en udtaleforvandling: ''synkopen''.
Mange tryksvage
De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal, der var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse små forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle
F.eks.: ''land'' flertal: ''lönd'' (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med "a" som satmmevokal)
Islændingene og færingene har i øvrigt fortrudt synkopen og har puttet en masse u'er ind der hvor de syntes der var for mange konsonanter i oldislandsk. F.eks. er det [[oldislandsk]]e <i>Baldr</i> (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til <i>Baldur</i>. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. De svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.▼
''hjörtur'' ejefald: ''hjartar'' dativ: ''hirti''
▲Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en
Urnordisk: son'''u'''R* ,fisk'''a'''R*, gast'''i'''R*
Oldnordisk: sonr, fiskr, gestr
Nyislandsk: sonur, fiskur, gestur
{{Arvefølge|[[Dansk (sprog)|Det danske sprogs udvikling]]|[[Urnordisk]]<br> [[200]]-[[500]]|[[Norrønt]]<br>[[700]]-[[1350]]}}
| |||