Johan Ludvig Heiberg: Forskelle mellem versioner

}}

{{forveksles|Johan Ludvig Heiberg (filolog)}}

 

 

 

== Opvækst efter faderens landflygtighed i Paris 1799 ==

 

Thomasine Heibergs giftede sig med den svenske Gyllembourg – [[Carl Fredrik Ehrensvärd|Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd]], baron og landøkonomisk forfatter.

 

 

Han læste [[latin]] med Rahbek og levende [[sprog]] med Kamma. Til at lede den øvrige undervisning antog Rahbek en udmærket lærer, [[teologi]]sk [[kandidat]] Peter Hansen, for hvem Heiberg bevarede den største hengivenhed.

 

[[Fil:Johan Ludvig Heiberg ungdomsportræt.jpg|thumb|left|Ungdomsportræt af Johan Ludvig Heiberg.]]

Han blev nu på ny anbragt hos moster Lise, og [[1809]] dimitteredes han af sin lærer til [[Københavns universitet|universitetet]], hvor han tog [[Studentereksamen|artium]], ''Examen artium'' eller ''Første Eksamen'' og det følgende år filosofisk eksamen, ''Examen philosophicum'' eller ''[[Anden Eksamen]]''.

 

 

== Træffer Baggesen og Oehlenschläger – hver for sig ==

Da han efter tre måneders fravær kom tilbage, blev han gæst hos den rige handelsherre konferensråd Brun ([http://runeberg.org/dbl/3/0146.html III,146]) og hans skønlitterære hustru, [[Friederike Brun|Frederikke]] eller Friederike født Münter <ref name="friederike" />, hvor han traf prinser og [[diplomat]]er, [[digter]]e, [[videnskabsmand|videnskabsmænd]] – og den yndige, højtbegavede datter Adelaide. Også kaldt Ida, den senere grevinde Bombelles ([http://runeberg.org/dbl/2/0493.html II, 493]), der aflokkede ham som de andre poeter ridderlige [[kærlighed]]s[[stanze]]r (ottaverim).

 

Der blev tidligt lagt mærke og taget hensyn til Heiberg som forfatter. Han undgik bevidst at sværge til en af de stridende partiers fane, og han fremhæver det mange år senere som en for den unge alder ikke ganske sædvanlig ''bon sens'', at han, trods alle opfordringer, forstod at holde sig uden for en kamp, “der – uagtet de vigtige og til dels gavnlige Frugter, den har båret – dog blev ført med en Fanatisme, der ikke undlod at prostituere mere eller mindre enhver, som var så uheldig at blive reven ind i dens Hvirvel”.

 

 

 

 

Oehlenschläger var til stede ved opførelsen og gav i sin henrykkelse den unge digter [[broderkys]]set – en gentagelse af en situation i århundredets begyndelse, da Baggesen ved sin afskedsfest kyssede den unge Oehlenschläger.

 

 

 

 

 

Den [[Tyskland|tyske]] [[romantikken|romantik]], især Tieck, har øvet sin påvirkning på Heiberg som på det unge århundredes andre digtere; når den pålagde sine adepter at skue mod vest – [[Shakespeare]] – og mod syd – [[Spanien|spanierne]] -, så blev Heiberg, i modsætning til den øvrige digterskare, den, der fortrinsvis vendte blikket mod syd.

 

 

== 1817 Doktordisputats ==

 

Heibergs hensigt med dette skrift var ikke blot at erhverve en [[akademisk grad]], men også at skaffe sig en nyttig introduktion. Den brunske kreds havde ivrigt tilskyndet ham til at slå ind på den diplomatiske løbebane, til hvilken både hans fine sociale [[dannelse]] og hans gode sprogkundskaber syntes at gøre ham skikket. Han tilegnede derfor [[udenrigsminister]] [[Niels Rosenkrantz (statsminister)|Niels Rosenkrantz]], en gammel ven af hans fader, sin afhandling for doktorgraden, men indrømmer selv senere, at “han just ikke viste stort diplomatisk Geni ved at indbilde sig, at en latinsk Doktordissertation over det spanske Teater kunne give ham Adkomst til den diplomatiske Karriere, i steden for at begribe, at den tvært imod måtte støde ham derfra”; når han over for Rosenkrantz påberåbte sig sin sprogfærdighed og sine andre kundskaber, svarede [[minister]]en som i spøg, at hans duelighed var alt for stor, og at det mindre kom an på denne end på at være af god gammel adel.

 

== 1819 med rejsestipendium til London og Paris ==

Over [[London]] tog han til sin fader i [[Paris]] og boede hos ham i tre år. Han fik lejlighed til at gøre mange interessante bekendtskaber fra mange forskellige lejre.

 

Endelig tog han en afgørende beslutning i Paris; han søgte om ansættelse som [[lektor]] i dansk sprog ved [[Christian-Albrechts-Universität|Kiels Universitet]]. Han støttedes af sine velyndere i hjemmet og blev ansat og tiltrådte sit nye [[embede]] ved begyndelsen af efterårssemestret [[1822]].

 

Hans moder fulgte med ham til [[Kiel]] og var hans bedste trøst under de pinagtigheder, som overgangen fra [[Frankrig]]s hovedstad til den [[Hertugdømmet Holsten|holstenske]] universitetsby medførte. Hun hjalp ham også i hans stilling som lærer i et ildeset sprog og en overset litteratur; dog mener han, at den åndelige koncentration, han her blev tvungen til, ikke var uden nytte for ham.

 

 

== 1825 på besøg i København, succes med vaudevillen ==

 

Ved sommerforestillingerne havde en tysk skuespillerinde, Mlle. Emilie Pohlmann, gjort megen lykke med sangfarcen eller [[vaudeville]]n ''Die Wiener in Berlin.'' Dette indgav Heiberg den tanke at omplante genren på dansk. Han kendte den godt nok både fra Paris og fra Tyskland, han havde i sin musikalske dannelse en hovedbetingelse for opgavens lykkelige løsning og turde tiltro sig så megen komisk kraft, så nært et slægtskab med vor lystspildigtnings bedste traditioner, at han under denne nye form ville kunne yde bidrag til et [[repertoire (teater)|repertoire]], der atter kunne give teatrets [[kunst]] og den dramatiske litteratur en national farve, som alt for længe havde været fortrængt af det fremmede.

Hans argumentation gjorde den virkning på [[publikum]], at “Recensenten og Dyret”, genopført i en lidt omarbejdet skikkelse, nu slog fuldstændig igennem og blev den hyppigst spillede af alle vaudevillerne.

 

 

 

 

Heibergs kritik vakte den stærkeste forargelse blandt Oehlenschlägers tilhængere, og navnlig, da han i det første nummer af årgangen 1830 havde railleret med digterens optræden ved doktorpromotionen i [[Lund (Sverige)|Lund]] den foregående sommer, kom han i en heftig fejde med de såkaldte “Soranere” (Hauch, [[Christian Wilster]] og Hjort), en polemik, som både på vers og prosa førtes med den mest overlegne vittighed fra Heibergs side, så at han stod som sejrherre, selv hvor han ikke så ganske havde ret.

 

 

=== 1829 titel af professor og 1830 docent ved den militære højskole, et par bidrag til filosofien ===

Samme år fik Heiberg titel af [[professor]], og 1830, da den [[militær]]e [[Folkehøjskole|højskole]] oprettedes, blev han udnævnt til docent i [[logik]], æstetik og dansk litteratur, hvilken lærerplads han forestod indtil højskoleundervisningens omordning 1836; litterære frugter af denne virksomhed er “Ledetraad ved Forelæsningerne over Filosofiens Filosofi eller den spekulative Logik” (1832), “Indledningsforedrag til det i november 1834 begyndte logiske Kursus” (1835) og “Udsigt over den danske skjønne Litteratur” (1831). [[31. juli]] 1831 indgik Heiberg ægteskab med kongelig skuespillerinde Johanne Luise Pätges. <!-- (s. ndfr.). -->

 

=== Astronomiske studier ===

De [[astronomi]]ske studier, som altid havde været ham kære, optog i større og større mål hans tid og satte litterær frugt i de tre bind af årbogen “Urania” (1844–46) med afhandlingerne “Det astronomiske aar” og “Om Tiden og dens bestemmelse ved astronomiske Observationer” samt [[monografi]]erne “Hven, tilforn Danmarks Observatorium” og “Sophie Brahe, en Hverdagshistorie fra det 16. og 17. Aarhundrede”.

 

Kun én gang endnu bragte Heiberg sin ungdomskærlighed, teatret, en gave: da han i [[1847]], anonymt skrev toakts-[[lystspil]]let “Valgerda”; det havde den politiske tvedeling i tiden til emne og gjorde med digterisk overlegenhed ret og skel mellem den konservative og den liberale retning. Heiberg benyttede for øvrigt kun konflikten som udgangspunkt for en fint gennemført handling og en på samme tid sikker og diskret karaktertegning.

 

 

Denne kollegiale bestyrelsesform skulle nu opgives og en enkelt mand sættes i spidsen for ledelsen med ansvarlighed over for ministeren. Det lykkedes [[Johan Nicolai Madvig]] at formå Heiberg til at overtage denne post som den, der af alle udpegedes som den bedst kvalificerede, og under [[23. juli]] 1849 modtog han sin udnævnelse.

== 1849–1856 Teaterchef ==

I syv år – indtil [[21. juni]] 1856 – var Heiberg teaterchef, en stormfuld periode, i hvilken også ved teatret tidens [[parlamentarisme|parlamentariske]] ideer brødes med den styrende autoritet, medens denne ikke altid fandt den fornødne støtte hos sin eneste foresatte, der i sin egenskab af minister ofte havde politiske hensyn at tage til stemningen i [[Rigsdagen|rigsdag]] og [[presse]] og måtte inddrage også teatret under det do-ut-des-system ("jeg giver, for at du skal give") – der, til skade for fastheden i styrelsen, er den parlamentariske forhandlings ledende princip.

=== Kunstens tredeling i ''materiel'', ''illusorisk'' og ''substantiel'' ===

Han tredeler her kunsten i “den materielle”, “den illusoriske” og “den substantielle” kunst; hvert af disse led tredeles atter, så at vi får:

:[[arkitektur]], [[skulptur]] og [[relief]];

:[[havekunst]], [[maleri]] og [[mimik]];

:[[musik]], [[retorik]] og [[digtekunst]].

 

 

 

=== Vilkårligheden i disse successive tredelinger ===

Mangfoldige læsere, der nærmest opfattede systemet som en slags rangordning, forargedes særlig over, at Heiberg stillede vaudevillen over tragedien. Værst var dog den omstændighed, at metoden således fængslede Heibergs interesse, at han opstillede det som den æstetiske kritiks væsentligste formål at undersøge, om et digt nu også i ét og alt passede til den ramme i systemet, hvorunder det burde falde.

 

 

Heibergs ringe interesse for de [[psykologi]]ske problemer, for det [[historie|historiske]] og det [[individualisme|individuelle]] i menneskelivet, gav i det hele adskillige af hans [[dom (moral)|domme]] en skæv retning og forklarer blandt andet hans mangel på syn for Shakespeares storhed.

:Georg Brandes' essays''.

::'''''[[Kristian Kroman|Kroman, Kristian Frederik Vilhelm]]'''''. (Kristian Frederik Vilhelm Kroman, 1846–1925, filosof.)<ref>{{Kilde |forfatter=[[Kristian Kroman|Kroman, K.]] |url=http://runeberg.org/dbl/19/0086.html |titel=Kristian Frederik Vilhelm Kroman, 1846–1925, filosof. Dr. phil., Professor ved Universitetet. |besøgsdato=28. marts 2018 }}</ref>

 

== Noter ==