Lukian: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Omtale af kristne: Kristne nævnt sammen med ateister og epikureere. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Biografi: Opfinder af to litterære genrer. |
||
Linje 3:
== Biografi ==
Hans [[modersmål]]
[[Fil:Nordkirchen-100415-12241-Lucian.jpg|thumb|Verdens første ''[[science fiction]]''-forfatter: Byste af Lukian i Nordkirchen, [[Tyskland]].]]
Lukians værker har inspireret mange senere forfattere, deriblandt [[Ludvig Holberg]].<ref name="autogeneret1" /> Lukians satiriske rejseromaner ''Menippos'' og ''Sande Historie'' genspejles i [[Jonathan Swift]]s ''[[Gullivers rejser|Gulliver's travels]]'', Holbergs ''[[Niels Klims underjordiske Rejse]]'' og [[Erik Pontoppidan den yngre]]s ''Menoza, en asiatisk Prinds, der drog Verden omkring og søgte [[Kristne|Christne]], særdeles i [[Indien]], [[Spanien]], Italien, [[Frankrig]]e, [[Holland]], [[England]], [[Tyskland|Tydskland]] og [[Danmark]], men fandt kun lidet af, hvad han søgte''.<ref>[https://no.wikisource.org/wiki/Ludvig_Holberg_(Daae)/8 Ludvig Holberg (Daae)/8 – Wikikilden<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Der er overleveret ca. 80 værker under Lukians navn, hvoraf omkring 70 regnes som ægte.<ref name="autogeneret1" /> Det drejer sig især om [[Satire|satiriske]] [[dialog]]er, f.eks. ''Gudesamtalerne'' og ''[[Hetære]]samtalerne''.
Blandt hans bevarede [[tekst]]er kendes ''Alexander eller Den løgnagtige [[spåmand]]'', der fortæller om Lukians afsløring af [[antikken]]s største [[kvaksalver]]. I ''Om Peregrinos endeligt'' berettes om en [[vismand]], der brænder sig selv til døde. ''Demonax’ liv'' er en samling [[ordsprog|fyndord]] og fornærmelser tillagt en [[Kynisme (filosofi)|kynisk]] filosof. I ''Nigrinus'' sammenlignes livet i [[Athen]] med livet i [[Rom]], og ''Falaris'' er en tale tillagt en [[konge]], som vil skænke en noget speciel gave til [[Oraklet i Delfi|templet i Delfi]]. ''Timon eller [[Misantrop]]en'' handler om en mand, som [[hævn]]er sig på dem, der har ruineret ham. ''En hyldest til [[flue]]n'' forklarer, hvorfor et [[insekt]] kan være et [[moral]]sk [[forbillede]].<ref>[https://www.gyldendal.no/Skjoennlitteratur/Romaner-og-noveller/Noveller-og-kortprosa/En-hyllest-til-flua-og-andre-personportretter En hyllest til flua og andre personportretter | Gyldendal<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
Linje 13:
[[Roman]]en ''Æslet'' var også i lang tid tillagt Lukian, men anses i dag ikke længere for hans, hvorfor dens forfatter kaldes "Pseudo-Lukian". Romanen er baseret på den tabte roman ''Lukios' [[Metamorfose]]r'', der også er forlæg for [[Apulejus fra Madaura]]s ''Det gyldne Æsel''.
Den ældste version af beretningen om ''[[Troldmandens lærling]]'' findes hos Lukian, hvor [[troldmand]]en er en [[egypt]]isk [[magiker]] ved navn Pankrates.<ref>[https://www.sacred-texts.com/cla/luc/wl3/wl315.htm#] [[Lukian]]: ''Løgneren'' kap. 250-51</ref> I [[1789]] udgav en ven af [[Goethe]], Christoph Martin Wieland, den første fuldstændige, tyske oversættelse af Lukians værker, iberegnet ''Philopseudes'' (Løgneren). Historien om troldmandens lærling inspirerede Goethe til digtet ''Der Zauberlehrling'', som igen inspirerede et musikstykke af [[Paul Dukas]],<ref>https://www.musicwithease.com/dukas-sorcerers-apprentice.html</ref> som [[Walt Disney]] tog med i sin film ''[[Fantasia (film fra 1940)|Fantasia]]''
== Opfinder af to litterære genrer - komisk dialog og ''science fiction'' ==
På Lukians tid var det populært at trække ældre litterære [[genre]]r frem i lyset, såsom [[Herodot]]s historieskrivning og [[Platon]]s dialoger. Lukians bidrag til denne type [[renæssance]] var at give Platons dialoger en komisk vinkel. Derved opfandt han den [[komik|komiske]] dialog, der senere blev benyttet af blandt andre [[Erasmus af Rotterdam]] og [[Oscar Wilde]].<ref>[https://interestingliterature.com/2017/08/lucian-the-syrian-satirist-who-invented-science-fiction/ Oliver Tearle om Lukian]</ref> Lukians værker blev oversat af Erasmus og [[Thomas More]], hvad der inspirerede disse to til at bringe [[ironi]]en ind i litteraturen som virkemiddel. Lukian blev populær læsning i 1500-tallet, selv om [[Luther]], der ikke kendte særligt til ham, afskrev ham som [[ateist]] (og nok også fordi Erasmus satte pris på ham). Den fromme [[katolik]] Thomas More værdsatte Lukians vid og satire.<ref>[https://www.persee.fr/doc/rbph_0035-0818_1939_num_18_4_1316 C.R. Thompson: ''The Translations of Lucian by Erasmus and S. Thomas More'' (s. 1-2), 1939]</ref>
Et af hans værker bærer titlen ''En sandfærdig historie'' og er en parodi på nogle underlige historier fortalt af [[Homer]] i ''[[Odysseen]]'', samt nogle [[fantasi]]er, der var i omløb i hans samtid. Lukian foregriber her nyere [[fiktiv]]e emner som rejser til [[månen]] og [[Venus (planet)|Venus]], og [[krig]] mellem [[planet]]erne - århundreder forud for [[Jules Verne]] og [[H. G. Wells]]. Lukian har således også æren af at være verdens tidligste ''[[science fiction]]''-forfatter;<ref>https://www.smithsonianmag.com/history/intergalactic-battle-ancient-rome-180961416/</ref> dog gør han intet forsøg på nogen [[videnskab]]elig forklaring på sine flyvende skibe.<ref>[https://interestingliterature.com/2017/08/lucian-the-syrian-satirist-who-invented-science-fiction/ Oliver Tearle om Lukian]</ref>
== Omtale af kristne ==
| |||