Fagfællebedømmelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Dorch (diskussion | bidrag)
Ny side: '''Peer-review''' er en publikations-procedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet, i forskningspublikationer (dvs. artikler) i internationale tidsskrifter...
(Ingen forskel)

Versionen fra 4. jan. 2007, 18:43

Peer-review er en publikations-procedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet, i forskningspublikationer (dvs. artikler) i internationale tidsskrifter. Ikke alle videnskabelige publikationer er dog bedømt gennem peer-review; dette gælder typisk artikler i konference-proceedings og antologier. Begrebet peer-review kan undertiden ses oversat til dansk, som forsker-bedømmelse, eller som som peer-bedømelse.

Et peer-review af en forsknikngsartikel foretages efter, at en forsker har indsendt sin artikel til et videnskabeligt tidsskrift: Tidsskriftets redaktør vurder først, om artiklen lader til at kunne publiceres, hvorefter hun sender artiklen til typisk 1-3 andre forskere, der bedømmer artiklen (foretager et peer-review). Derefter udarbejdes en rapport, der beskriver hvilke ændringer der evt. skal foretages i artiklen, før den kan publiceres (medmindre den forkastes). Når forfatteren har behandlet sin artikel i henhold til rapporten, sendes den tilbage til redaktøren, der evt. sender den videre til yderligere peer-review, medmindre det kun drejer sig om mindre rettelser. Herefter kan artiklen publiceres i tidsskriftet, og kaldes nu en peer-reviewed artikel.

Den person, der foretager et peer-review af en videnskabelig artikel kaldes enten en bedømmer, peer-reviewer eller referee (fra engelsk). En rapport udarbejdet på baggrund af et peer-review kaldes en peer-reviewrapport, en referee-rapport eller evt. en peer-reviewbedømmelse.

Former for peer-review

Peer-review kan opdeles i tre hovedtyper:

  • Anonymt peer-review
  • Ikke-anonymt peer-review
  • Åbent peer-review

De tre typer er dog ikke nødvendigvis udelukkende: Et tidsskrift kan lade det være op til bedømmeren, om hun/han vil være anonym. Ligeledes kan et anynomt peer-review være dobbelt blindt, i den forstand at både artiklens forfatter og bedømmeren er anonym. Den sidste type, åbent peer-review, er en forholdsvis ny type, hvor alle dele af peer-reviewet er åbent, enten for offentligheden, eller for medlemmer af et givent forskningsområde. Eksempler på det sidstnævnte er artikler på Scholarpedia[1], og en forsøgsordning hos tidsskriftet Nature.

Problemer ved peer-review

Potentielle problemer angående peer-review er, at bedømmeren kan lade sig inspirere af en upubliceret artikel, som han får til bedømmelse, og publicere forskningsresultaterne som sine egne. Derudover kan man indvende, at processen omkring peer-review, kan give en tendens, til at frasortere forskningsresultater, der er kontroversielle eller politiske, selvom de opfylder andre krav til videnskabelighed.