Begrebshistorie: Forskelle mellem versioner

'''Begrebshistorie''' er en tilgang til [[historie]]faget, der benytter sproganalyse til at undersøge fortidige samfundsforhold og samfundsforandring. Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens [[sprog]]. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske [[disciplin]] kendes først og fremmest fra den tyske historiker [[Reinhart Koselleck]], der var medredaktør af [[Leksikon|leksikonet]] ''Geschichtliche Grundbegriffe''. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”[[samfund]]”, ”[[demokrati]]”, ”[[familie (menneske)|familie]]”, ”[[arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]]” og ”[[politik]]”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under [[Franske revolution|den franske revolution]] har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale.

 

 

== Litteratur ==