Wikipedia-diskussion:Politik for blokering og bandlysning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 126:
:En lettelse af muligheden for at bandlyse kunne utvivlsomt spare for os en del besvær. Som det er nu, kan brugere gå fra konflikt til konflikt i årevis uden at blive smidt ud. Skal der sættes en stopper for det, så andre kan få fred til faktisk at forbedre encyklopædien, ja så må systemet ændres. Muligheden for at en enkelt administrator kan gøre det med det samme vil således kunne forhindre en masse sager med brugere, der alligevel ikke vil ændre adfærd. Det kan dog godt være, at der stadig skal have været mindst en forudgående blokering. Alle kan jo begå fejl og foretage uigennemtænkte handlinger. Men hvis en bruger fortsætter med en skadelig adfærd mod bedre vidende, så er der ikke grund til at give flere chancer.
:Derimod bryder jeg mig ikke rigtig om ideen med et egentligt appel-system. Hidtil er det kun en enkelt bandlyst bruger, der har appelleret, men den mulighed har vedkommende så også benyttet til trolling gentagne gange. Tilsvarende gælder at bandlysninger hidtil har ramt brugere, der ikke har vist skygge af selverkendelse. At give dem taleret vil bare føre til splid. Samtidig kan andre brugere ikke være sikre på, at en bandlysning faktisk også er en bandlysning, og at den ikke bliver ophævet i misforstået godhed. Og jo, selvfølgelig kan der ske fejl og misbrug af administrator-værktøjerne, men hvis et appel-system overhoved skal indføres, skal det være med meget klare begrænsninger. For eksempel at der højst må kunne appelleres en gang, og at vedkommende der appellerer kun må fremsætte et indlæg. Ellers risikerer vi bare, at de trækker administratorerne rundt ved næsen. --[[Bruger:Dannebrog Spy|Dannebrog Spy]] ([[Brugerdiskussion:Dannebrog Spy|diskussion]]) 10. apr 2021, 22:46 (CEST)
::Grunden til, at jeg mener det er nødvendigt, er, at det ikke forekommer rimeligt at en bruger der er blevet uretmæssigt blokeret (og det er ikke hypotetisk – der har været uenighed blandt administratorer om blokeringers berettigelse før) ikke har anden rekurs end at skrive et indlæg på deres diskussionsside som måske eller måske ikke bliver set. Jeg holdte pause fra Wikipedia da de nævnte appeller skete, så jeg har ikke noget indblik heri, men jeg vil blot påpege at lige netop den nuværende procedure for bandlysnings-appeller er særligt sårbar over for trolling fordi den forudsætter en diskussion og en afstemning der varer en given periode. Det mere simplificerede system der var i spil i 2018 forudsatte blot at en anden administrator end den der blokerede kiggede på blokeringen (når de i øvrigt havde tid) og enten stadfæstede den eller ophævede den.
::Misbrug kan håndteres gennem en talmæssig begrænsning, f.eks. kun én appel pr. blokering, men jeg vil påpege at den engelske Wikipedia blot har en generelt formuleret misbrugsklausul, og mig bekendt har der ikke været problemer med dette.
::Uanset hvad, skal pointen om en appelmulighed ikke stå i vejen for det bredere spørgsmål om afskaffelse af bandlysningsproceduren. Hvis der er meget modvilje mod førstnævnte må ændringen foretages uden. Jeg mener dog fortsat at evt. ulemper ikke er så store som det til tider antages. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker 🕊️]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|🗨️]]) 10. apr 2021, 23:05 (CEST)
Tilbage til projektsiden »Politik for blokering og bandlysning«.