Grønlands historie: Forskelle mellem versioner

For at opnå den samme levestandard som i Danmark centraliserede man Grønland, dvs. at indbyggerne i små bygder blev opfordret til at flytte til de udvalgte byer. Hvor Grønland førhen havde bestået af mange bygder med 100-200 beboere i hver, var der nu kun få bygder og ca. 10 byer. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3000 boliger, sygehusene blev udbygget og [[tuberkulose]]n næsten udryddet fra 1963. Omkring 1970 blev der både i [[Landstinget]] og [[Folketinget]] indvalgt nye, unge nationalt bevidste politikere, og kort tid efter blev de første grønlandske partier stiftet. Se [[Grønlands politik#Grønlands partier|grønlandske partier]] stiftet. I skolerne begyndte man at undervise på dansk med danske undervisere.

Da fangerne komankom med deres familier til byerne, var det første, de oplevede , at der ikke var nok fangstdyr, dvs. levegrundlaget var væk, som det havde eksisteret før. I stedet kunne man bede om hjælp til at forsørge sig selv og børnene, hvis man da ikke var en af de heldige, der fik et arbejde.

Til de nye byerbyerne kom desuden hundredvis af danskere, der blev ansat til at opbygge veje, skoler, beboelse, osv. i moderne målestok. DetDer var nu ikke længere kun et fåtal af danskfødte, der boede i Grønland, men et reelt mindretal blev dannet. Det var hele danske familier, der kom, og børnene talte kun dansk og havde et højere skoleniveau end det almindelige grønlandske barn. og derforDerfor blev der de fleste steder lavet opdelte skoler, hvor de forskellige børn kunneblev undervisesundervist efter deres forkundskaber.

Efter en [[folkeafstemning]] den 1. maj [[1979]] fik Grønland [[hjemmestyre]] ligesom [[Færøerne]] ihavde haft siden [[1948]]. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. De fem landsstyreområder, eller ministerier, fik hver et landsstyremedlem som politisk leder. [[Jonathan Motzfeldt]], [[Siumut]] blev [[landsstyreformand]] og formand for det 21 mand store [[Grønlands Landsting|Landsting]]. I 1973 blev Grønland trods stedlig modstand medlem af EF sammen med Danmark, og i [[1982]] afgjorde en ny folkeafstemning, at Grønland trådte ududtrådte af [[Europæiske Fællesskab|EF]] i [[1985]]. En af hovedgrundene var udenlandsk overfiskningoverfiskeri afi de grønlandske farvande. Grønland fik herefter status som et oversøisk EU-område og med samme fordele som i en toldunion.

I 1986 overtagesovertog hjemmestyret den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), af hjemmestyret ogder skiftede navn til Kalaallit Niuerfiat ([[KNI]]).

I [[1990]] fjernesfjernedes fødselskriteriet[[fødestedskriteriet]], ogsom dermeddiskriminerede forsvandtmod forskelsbehandlingen mellem danske og grønlandskeindfødte embedsmænd.