Grækenland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m Bedre forklaring af den nyhedenske hellenisme (det græske modstykke til asatroen) |
||
Linje 79:
Grækenlands historie til 1974 var præget af skiftende regeringer, lovlige som [[diktatur]]er. Det medførte megen uro i landet, da to konger blev afsat i 1914, og landet i 1924 igen blev [[republik]]. I begyndelsen af [[2. verdenskrig]] blev Grækenland angrebet af [[Benito Mussolini]]s Italien. Det lykkedes grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte [[Nazi-Tyskland]] Grækenland. Det skønnes, at ca. 370.000 grækere (ca 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig - mange af [[sult]].
I 1944
== Geografi ==
Linje 97:
== Administrativ opdeling ==
=== Regioner ===
Efter den nyeste kommunalreform (Kallikratis-programmet) trådte i kraft 1. januar 2011 består Grækenland af 13 regioner og 325 kommuner. De tidligere 54 præfekturer er stort set bevaret som delregioner. Samtidig er i alt syv administrative områder - hver på mellem en og tre regioner - oprettet for at leve op til krav af EU's administration af tilskud fra strukturfonde. Der er ét autonomt område,
{|
Linje 147:
Næsten alle grækere deltager i de religiøse festdage, hvoraf de vigtigste er [[påske]]n, Mariæ Himmelfart (15. august) og [[jul]]en.
[[Faste]]n, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere.
Den vigtigste religiøse minoritet er den [[muslim]]ske. I Nordgrækenland (det østlige Thrakien) bor der ca. 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrkere og pomakere {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Endvidere anslås det, at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske [[gæstearbejder]]e. Over
== Økonomi ==
Linje 184:
== Turisme ==
I oldtiden rejste grækerne selv kun ud som handelsfolk, ikke af nysgerrighed eller for fornøjelsens skyld, og nedskrev sjældent, hvad de så og oplevede på rejser. [[Romerriget|Romerne]] indledte traditionen med at skrive rejseberetninger. I Grækenland, som da var en romersk [[provins]], forsynede de sig med græske antikviteter. I 1506 tog sir Richard Guylforde <ref>[http://www.archive.org/stream/pylgrymageofsirr00camduoft/pylgrymageofsirr00camduoft_djvu.txt Full text of "the Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land, A.D. 1506"<!-- Bot genereret titel -->]</ref>på vej til [[det hellige land]] først med skib fra [[Trieste]] mod syd via Kerkyra, hvor "''alle taler græsk, og græske er de virkelig''", ned til Methoni med dens store fæstning, som han sejlede forbi "''af skræk for tyrkerne''". Mens Grækenland var en del af [[Det Osmanniske Rige]], brød vejnettet sammen, og ændringer i havniveauet omgjorde store kyststrækninger til [[malaria]]befængt [[sump]]; men efter slaget ved [[Lepanto]] i 1571 var tyrkerne ikke mere en [[trussel]] mod Europa, og det blev nemmere at rejse i egne, de kontrollerede. Efter nederlaget ved [[Skt. Gotthard-passet]] i 1664 blev tyrkerne yderligere svækket, og efter [[Venedig|venetianernes]] invasion i Peloponnes i 1685 blev det muligt for rejsende at besøge store dele af landet. I løbet af 1700-tallet øgedes handelen, og da [[
Omstrejfende [[røver]]bander var i 1800-tallet stadig et problem. I april 1870 blev lord Muncaster og hans følge bortført af røvere mindre end 50 km fra Athen.<ref>[http://books.google.no/books/about/Ransom_and_murder_in_Greece.html?id=fVygAAAAMAAJ&redir_esc=y Ransom and Murder in Greece: Lord Muncaster's Journal 1870 - Google Bøker<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Fire blev taget som [[Gidsel|gidsler]], mens lord Muncaster blev løsladt for at fremskaffe [[løsepenge]]. Af frygt for, at gidslerne skulle blive fragtet over grænsen til Tyrkiet, lod græske myndigheter soldater omringe røvernes lejr, og gidslerne blev dræbt. Episoden vakte stor opstandelse, og [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]] fordømte den græske regering. I 1916 blev Grækenland tilknyttet det europæiske jernbanenet; men Baedekers rejsefører advarede stadigvæk de rejsende om, at "''ture til fods af én dags varighed eller mere, er så godt som umuligt pga. klimaet, problemer med at skaffe mad og husly, vilde hunde og det fuldstændige fravær af vejskilte''".<ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 94-5)</ref>
Linje 217:
De lokale instrumenter er følgende:
# [[
# [[gaida]] (sækkepibe) (Makedonia, Thrake =nordøstlige fastland), fællestræk med rumænsk og bulgarsk musik.
# [[lira]] (Pontos (= Sortehavet (=østlige Lilleasien) og Kreta). Visse områder i Kaukasus har musik der ligner især pontisk græsk musik.
# [[guitar]] og [[mandolin]] (ioniske øer), fællestræk med italiensk musik.
# [[bouzuki]] og [[baglamas]] (vestlige Lilleasien), fællestræk med tyrkisk musik.
# [[
De gamle folkesange kaldes under et for [[dimotika]] (folkesange) mens de nye folkesange (efter ca 1920) kaldes [[
Man skal dog være klar over at grækere i daglig tale benytter følgende betegnelser: Kategori 1 (og kun denne) kaldes ''dimotika'', kategori 2 kaldes ''
I 2005 vandt Grækenland det Internationale Melodi Grand Prix ([[Eurovision Song Contest]]). Vindersangen hed My Number One og var sunget af [[Helena Paparizou]].
Linje 237:
== Se også ==
* [[Grækenlands geografi]]
* [[
* [[Græsk Makedonien]]
* [[Kreta]]
|