Grækenland: Forskelle mellem versioner

I 1944 trakfordrev Tysklandmodstandsbevægelsen sigden tyske besættelsesmagt ud af Grækenland. [[England]] forsøgte at genindsætte kongen, der var i [[eksil]] i [[London]], men størsteparten af [[modstandsbevægelse]]n, især den [[kommunist]]iske, modsatte sig det. Det førte til [[den græske borgerkrig]] (1946-49), som sluttede med de borgerliges og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbritannien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb fra begge sider, både på modpartens styrker og på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var kong [[Georg 2. af Grækenland|Georg 2.]] vendt tilbage til Grækenland og blev fulgt af kong [[Paul af Grækenland|Paul]] i 1947. [[Kong Konstantin]], Pauls søn, fulgte ham på tronen i 1964 og blev senere gift med [[prinsesse Anne-Marie]], søster til [[Margrethe 2.|Dronning Margrethe]].

DenEfter 13et militærkup den 21. decemberapril 1967 forsøgte kong Konstantin den 13. december 1967 at tage magten overtilbage fra militæret, men det mislykkedes, og han og dronning Anne-Marie måtte med deres børn flygte fra Grækenland. I 1974 udråbte oberst [[Georgios Papadopoulos]] sig selv til præsident i Grækenland. Militæret havde magten i landet til [[Tyrkiet]] invaderede [[Cypern]] samme år, og militærregeringen blev afsat. Ved en folkeafstemning i 1974 besluttede grækerne, at kongen ikke skulle vende tilbage, men i 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Fra 1945 til 1974 var den græske befolkning udsat for en kommunistjagt, der medførte, at demokratiet var meget anstrengt, da alle venstreorienterede, også ikke-kommunister, blev forfulgt. Endog centrumorienterede og borgerlige kom i klemme, når de krævede demokrati.

Efter den nyeste kommunalreform (Kallikratis-programmet) trådte i kraft 1. januar 2011 består Grækenland af 13 regioner og 325 kommuner. De tidligere 54 præfekturer er stort set bevaret som delregioner. Samtidig er i alt syv administrative områder - hver på mellem en og tre regioner - oprettet for at leve op til krav af EU's administration af tilskud fra strukturfonde. Der er ét autonomt område, Athos-bjergetAthosbjerget, som administreres af den ortodokse kirke. Det ligger påudgør halvøen [[Kassandra Athos(halvøbjerg)|KassandraAthos]] og grænser op til regionen Centrale Makedonien.

Den vigtigste religiøse minoritet er den [[muslim]]ske. I Nordgrækenland (det østlige Thrakien) bor der ca. 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrkere og pomakere {{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}. Endvidere anslås det, at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske [[gæstearbejder]]e. Over 20002.000 mennesker er medlemmer af ''Det øverste råd for etniske'' hellenes(eller ''nationale'') ''grækere'', den førende organisation afinden for den nyhedenske [[:en:Hellenism_(religion)|Hellenichellenisme]], som går tilbage til den ethnicoldgræske religion]].<ref>https://www.theguardian.com/world/2007/feb/01/religion.uk</ref> Den 9. april 2017 blev den [[:en:Hellenism_(religion)|Hellenic ethnic religionhellenismen]] officielt anerkendt af den græske stat som trosretning.<ref>http://ecer-org.eu/the-greek-state-has-finally-recognized-the-hellenic-ethnic-religion-as-a-known-religion/</ref>

I oldtiden rejste grækerne selv kun ud som handelsfolk, ikke af nysgerrighed eller for fornøjelsens skyld, og nedskrev sjældent, hvad de så og oplevede på rejser. [[Romerriget|Romerne]] indledte traditionen med at skrive rejseberetninger. I Grækenland, som da var en romersk [[provins]], forsynede de sig med græske antikviteter. I 1506 tog sir Richard Guylforde <ref>[http://www.archive.org/stream/pylgrymageofsirr00camduoft/pylgrymageofsirr00camduoft_djvu.txt Full text of "the Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land, A.D. 1506"<!-- Bot genereret titel -->]</ref>på vej til [[det hellige land]] først med skib fra [[Trieste]] mod syd via Kerkyra, hvor "''alle taler græsk, og græske er de virkelig''", ned til Methoni med dens store fæstning, som han sejlede forbi "''af skræk for tyrkerne''". Mens Grækenland var en del af [[Det Osmanniske Rige]], brød vejnettet sammen, og ændringer i havniveauet omgjorde store kyststrækninger til [[malaria]]befængt [[sump]]; men efter slaget ved [[Lepanto]] i 1571 var tyrkerne ikke mere en [[trussel]] mod Europa, og det blev nemmere at rejse i egne, de kontrollerede. Efter nederlaget ved [[Skt. Gotthard-passet]] i 1664 blev tyrkerne yderligere svækket, og efter [[Venedig|venetianernes]] invasion i Peloponnes i 1685 blev det muligt for rejsende at besøge store dele af landet. I løbet af 1700-tallet øgedes handelen, og da [[lordLord Byron]] kom til Athen i 1809, lod det engelske publikum sig smitte af hans begejstring. Athens klassiske monumenter var allerede beskrevet af Stuart og Revett i 1770'erne.<ref>James Pettifer: ''Grekerne'' (s. 92-3)</ref>

# [[Klarinoklarino]] ([[Klarinetklarinet]]) (Ipiros, Sterea EllasEllada, Peloponissos = nordvestlige og sydlige fastland samt Peloponnes), fællestræk med serbisk og albansk musik.

# [[lira]] (Pontos (= Sortehavet (=østlige Lilleasien) og Kreta). Visse områder i Kaukasus har musik der ligner især pontisk græsk musik.

# [[Violinviolin]], (ægæiske øer), fællestræk med italiensk musik.

De gamle folkesange kaldes under et for [[dimotika]] (folkesange) mens de nye folkesange (efter ca 1920) kaldes [[laikalaïka]] (som også betyder folkesange), og til laikalaïka spilles der oftest bouzouki, da laikalaïka er en videreudvikling af den vestlige Lilleasiatiskevestlilleasiatiske græske musik der kom til Grækenland i 1922 under den store befolkningsudveksling.

Man skal dog være klar over at grækere i daglig tale benytter følgende betegnelser: Kategori 1 (og kun denne) kaldes ''dimotika'', kategori 2 kaldes ''Makedonikamakedonika'' (makedonsk) og ''Thrakiotikathrakiotika'' (thrakisk), kategori 3 kaldes ''Pontiakapontiaka'' (fra Sortehavet) hhv. ''Kritikakritika'' (kretensiskkategorikretensisk), kategori 4 kaldes ''Ioniaionia'' (nisiotika) (ionisk (ømusik)). Kategori 5 kaldes [[Rembetikarembetika]] og kategori 6 ''Nisiotikanisiotika'' (fra øerne, underforstået de Ægæiskeægæiske øer). Af traditionel musik skal endelig nævnes den [[Byzantinskebyzantinske musik]] og salmer.

* [[Græskgræsk litteratur]]