Wikipedia

John Lewis (politiker): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m ret cite parameter
Mindre rettelser
Linje 48:
I 1961 blev Lewis engageret i [[Student Nonviolent Coordinating Committee]] og blev i 1963 leder af komitéen og sad som formand frem til 1966.<ref name="meetourguests"/> Han citeres i dag som en anerkendt og en af de mest betydningsfulde ledere af [[borgerrettighedsbevægelsen]]. Han var heriblandt én af de 13 oprindelige ''[[Freedom Riders]]'', der tog med busser til [[Sydstaterne]] og demonstrerede for ophævelsen af raceadskillelsen på blandt andet busterminalerne.<ref name="nytdead">{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2020/07/17/us/john-lewis-dead.html|title=John Lewis, Towering Figure of Civil Rights Era, Dies at 80|last=Seelye|first=Katharine Q.|publisher=[[The New York Times]]|language=en-US|date=17. juli 2020|access-date=19. juli 2020}}</ref> Lewis og andre borgerrettighedsaktivister fik flere gange dødstrusler og blev ofte både arresteret samt alvorligt skadede, efter de var blevet banket af raceadskillelsesstøtter under flere af deres aktioner.<ref name="lifeinpictures">{{Cite web|url=https://www.theguardian.com/us-news/gallery/2020/jul/18/civil-rights-activist-and-politician-john-lewis-a-life-in-pictures|title=Civil rights activist and politician John Lewis – a life in picture|last=Gilbert|first=Sarah|publisher=[[The Guardian]]|language=en|date=18. juli 2020|access-date=19. juli 2020}}</ref> Som følge af sin aktivisme har Lewis været arresteret mindst 45 gange, nyligst i 2013, da han demonstrerede for gennemgribende immigrationsreform.<ref name="smithsonian">{{Cite web|url=https://www.smithsonianmag.com/smart-news/john-lewis-arrest-records-are-finally-uncovered-180961255/|title=John Lewis’ Arrest Records Are Finally Uncovered|last=Blakemore|first=Erin|publisher=Smithsonian Magazine|language=en-US|date=1. december 2016|access-date=19. juli 2020}}</ref>
 
Lewis blev i 1963 anerkendt som en af de "''BixBig Six''" ([[Dansk (sprog)|dansk]]: ''Seks store'') ledere af borgerrettighedsbevægelsen, sammen med blandt andre [[Martin Luther King Jr.]], [[A. Philip Randolph]] og [[Whitney Young]].<ref name="bbcdead"/><ref name="nprbigsix">{{Cite web|url=https://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=1414336|title=Rep. John Lewis, 'Big Six' Leader|publisher=[[National Public Radio]]|language=en-US|date=28. august 2003|access-date=19. juli 2020}}</ref> Samme år var Lewis med til at arrangere [[The March on Washington for Jobs and Freedom]] i august 1963, hvor [[Martin Luther King Jr.]] holdt sin berømte "[[I Have a Dream]]"-tale,<ref name="bbcdead"/> og hvor Lewis også, som den yngste af alle talere,<ref name="zinned">{{Cite web|url=https://www.zinnedproject.org/materials/sncc-speech-march-on-washington|title=SNCC’s Speech Delivered by John Lewis at the March on Washington|publisher=Zinn Education Project|language=en-US|archive-url=http://web.archive.org/web/20200720110201/https://www.zinnedproject.org/materials/sncc-speech-march-on-washington|archive-date=20. juli 2020|access-date=20. juli 2020}}</ref> talte.<ref name="time">{{Cite web|url=https://time.com/5657992/john-lewis-march-on-washington-speech/|title=John Lewis' March on Washington Speech Inspired a Generation. Here's How He Recalled Its Impact to TIME|last=Bates|first=Josiah|publisher=[[TIME]]|language=en|date=18. juli 2020|access-date=19. juli 2020}}</ref>
 
I 1964 koordinerede Lewis [[Student Nonviolent Coordinating Committee|SNCC]]'s indsats under "''Mississippis frihedssommer''", en kampagne for at registrere sorte vælgere i hele [[Sydstaterne|Sydstatsområdet]].<ref name="clarionledger">{{Cite web|url=https://eu.clarionledger.com/story/news/local/2020/07/18/rep-john-lewis-freedom-rider-aided-civil-rights-mississippi/5464303002/|title=Rep. John Lewis spent 37 days at Parchman as a Freedom Rider for Mississippi civil rights|last1=Beveridge|first1=Lici|last2=Vicory|first2=Justin|publisher=The Clarion-Ledger|language=en-US|date=18. juli 2020|access-date=20. juli 2020}}</ref> Lewis blev nationalt kendt gennem hans rolle i [[Selma–Montgomery-marchene]], der havde til formål at kræve ende på diskriminering i vælgerregistreringsprocessen.<ref name="cnnbloodysunday"/> Den 7. marts 1965, der senere blev kendt som "''Bloody Sunday''" ([[Dansk (sprog)|dansk]]: "''den blodige søndag''")<ref name="cnnbloodysunday">{{Cite web|url=https://edition.cnn.com/2013/09/15/us/1965-selma-to-montgomery-march-fast-facts/index.html|title=1965 Selma to Montgomery March Fast Facts|work=CNN Editorial Research|publisher=[[CNN]]|language=en-US|date=2. marts 2020|access-date=20. juli 2020}}</ref> ledte Lewis og medaktivisten [[Hosea Williams]] over 600 aktivister mod Edmund Pettus-broen i [[Selma (Alabama)|Selma]] i [[Alabama]]. Ved broen blev de mødt at Alabamas statspoliti som beordrede dem til at sprede sig.<ref name="eumont"/><ref name="cbsbridge"/><ref name="euusalewis"/> Da de stoppede op for at bede udløste politiet [[tåregas]] mod demonstranterne, og betjente på heste angreb gruppen og slog dem [[politistav]]e.<ref name="eumont"/><ref name="cbsbridge"/><ref name="euusalewis"/> Lewis' kranie blev skadet, og han blev efterfølgende indlagt på hospitalet.<ref name="eumont">{{Cite web|url=https://eu.montgomeryadvertiser.com/story/news/2020/07/18/rename-edmund-pettus-bridge-john-lewis-some-activists-say-no-selma-alabama-decision/5465094002/|title=Rename Edmund Pettus Bridge for John Lewis? Some civil rights veterans say no|last=Lyman|first=Brian|publisher=Montgomery Advertiser|language=en-US|date=19. juli 2020|access-date=20. juli 2020}}</ref><ref name="cbsbridge">{{Cite web|url=https://www.cbsnews.com/news/john-lewis-death-sparks-surge-in-support-to-rename-edmund-pettus-bridge-the-site-of-bloody-sunday-in-his-honor/|title=John Lewis' death sparks surge in support to rename Edmund Pettus Bridge, the site of Bloody Sunday, in his honor|last=Cohen|first=Li|publisher=[[CBS News]]|language=en-US|date=18. juli 2020|access-date=20. juli 2020}}</ref> Lewis havde hele livet synlige ar på hovedet som følge af skaderne fra dette sammenstød.<ref name="euusalewis">{{Cite web|url=https://eu.usatoday.com/story/news/politics/2015/02/24/capital-download-john-lewis-selma-50th-anniversary/23935047/|title=50 years after Selma, John Lewis on unfinished business|last=Page|first=Susan|publisher=[[USA Today]]|language=en-US|date=24. februar 2015|access-date=20. juli 2020}}</ref>
Linje 56:
Da han var 21 år gammel var Lewis var den første ''[[Freedom Riders|Freedom Rider]]'' til at blive overfaldet. Dette skete da han prøvede at gå ind i et venteværelse, der var forbeholdt hvide, i [[Rock Hill (South Carolina)|Rock Hill]] i [[South Carolina]]. To mænd overfaldt ham og og sparkede ham i hovedet og ribbenene. Trods sit overfald tog Lewis under to uger senere på endnu en ''frihedsrejse'', denne gang til [[Jackson (Mississippi)|Jackson]] i [[Mississippi]]. "Vi var fast besluttet på ikke at lade nogen form for vold holde os fra vores mål. ... Vi vidste, at vores liv potentielt kunne komme i fare, men vi havde gjort op med os selv, at vi ikke ville vende om."{{efn|Citat frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ""We were determined not to let any act of violence keep us from our goal," og "We knew our lives could be threatened, but we had made up our minds not to turn back."<ref name="thenandnow"/>}}<ref name="thenandnow">{{Cite web|url=https://www.smithsonianmag.com/history/the-freedom-riders-then-and-now-45351758/?c=y&page=1|title=The Freedom Riders, Then and Now|last=Holmes|first=Marian Smith|publisher=Smithsonian Magazine|language=en-US|date=februar 2009|access-date=20. juli 2020}}</ref>
 
I et interview for 40-års jubilæet for ''frihedsrejserne'' fortalte han i 2001 om den vold, han og de tolv andre oprindelse frihedsrejsende havde mødt. I [[Anniston (Alabama)|Anniston]] i [[Alabama]] blev bussen, de frihedsrejsende sad i, [[brandbombe]]t efter at medlemmer af [[Ku Klux Klan]] havde punkteret dækkene og dermed forceret, attvunget bussen stoppedetil at stoppe.<ref name="cnn2001">{{Cite web|url=http://articles.cnn.com/2001-05-10/us/access.lewis.freedom.rides_1_white-men-angry-mob-blacks?_s=PM%3AUS|title=John Lewis: 'I thought I was going to die'|publisher=[[CNN]]|language=en-US|date=10. maj 2001|archive-url=http://web.archive.org/web/20120808153339/http://articles.cnn.com/2001-05-10/us/access.lewis.freedom.rides_1_white-men-angry-mob-blacks?_s=PM%3AUS|archive-date=8. august 2012|url-status=dead|access-date=20. juli 2020}}</ref> I [[Birmingham (Alabama)|Birmingham]] blev de frihedsrejsende også banket, og i [[Montgomery]] blev de mødt af en vred hob af folk, og Lewis blev slået i hovedet med en trækasse.<ref name="cnn2001"/> "Det var meget voldsomt. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg blev efterladt liggende bevidstløs ved Greyhound-busstationen i Montgomery," fortalte Lewis i interviewet.{{efn|Citat frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "It was very violent. I thought I was going to die. I was left lying at the Greyhound bus station in Montgomery unconscious."<ref name="cnn2001"/>}}<ref name="cnn2001"/> Lewis fortalte, at meningen med disse frihedsrejser var for at teste en ny lov, der var blevet vedtaget af [[Højesteret (USA)|USA's Højesteret]], der forbød raceadskillelse på offentlig transport.<ref name="cnn2001"/>
 
De føderale mynigheder havde givet sin tillid til, at det – ifølge [[Howard Zinn]] – notorisk racistiske politi<ref name="FreedomAlbany"/> i Alabama ville beskytte de frihedsrejsende og stillede ikke selv nogen beskyttelse til rådighed, udover at have [[FBI]]-agenter til at tage noter. Kennedy-regeringen talte for en såkaldt "nedkølingsperiode" – et moratorium – på frihedsrejserne.<ref name="FreedomAlbany"/> Lewis sad fyrre dage på ''maximum security''-afdelingen i delstatsfængslet i [[Mississippi]] efter at have deltaget i en frihedsrejse i [[Jackson (Mississippi)|Jackson]]. Hans forbrydelse var at sidde som sort i et venteværelse på en busstation, der var forbeholdt hvide.<ref name="desoto">{{Cite web|url=http://www.desototimes.com/opinion/editorials/new-law-meant-to-eliminate-existing-donut-hole/article_55d77eea-64a8-5af6-be0f-a08012941644.html|last=Minor|first=Bill|publisher=Desoto Times Tribune|language=en-US|date=2. april 2010|archive-url=http://web.archive.org/web/20200718191757/http://www.desototimes.com/opinion/editorials/new-law-meant-to-eliminate-existing-donut-hole/article_55d77eea-64a8-5af6-be0f-a08012941644.html|archive-date=18. juli 2020|url-status=dead|access-date=20. juli 2020}}</ref>
Linje 74:
 
[[Fil:John Lewis DNC 2008.jpg|thumb|Lewis taler ved sidstedagen af [[Demokratiske Parti (USA)|Demokraternes]] Nationale Konvent i [[Denver]], [[Colorado]] i 2008.]]
Avisen ''[[Washington Post]]'' beskrev i 1998 Lewis som værende "en strengt partisk Demokrat, men ... også strengt partiuafhængig."{{efn|Citat oversat frit fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "a fiercely partisan Democrat but ... also fiercely independent."<ref name="Fighter"/>}}<ref name="Fighter">"Nonviolent Fighter; John Lewis Retraces the Route That Led to the Future": Carlson, Peter. ''[[The Washington Post]]'' [Washington, D.C] June 9, 1998: 01.</ref> Avisen ''[[The Atlanta Journal-Constitution]]'' skrev i 2006, at Lewis var den "eneste tidligere ledende figur borgerrettighedsbevægelsen, der udvidede sin kamp for menneskerettigheder og raceforsoning til også at foregå indenfor Kongressens mure."{{efn|Citat frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "only former major civil rights leader who extended his fight for human rights and racial reconciliation to the halls of Congress."<ref name="Conscience"/>}}<ref name="Conscience">{{cite news|title=John Lewis: 'Conscience' carries clout: Civil rights icon's moral authority enhanced|last=Kemper|first=Bob|newspaper=[[The Atlanta Journal-Constitution]]|publisher=[[Cox Media]]|location=Atlanta, Georgia|date=21. maj 2006}}</ref> Avisen beskrev også, hvordan man blandt Lewis' bekendte "fra Senatorer til hans nogen-og-tyve medarbejdere" kaldte ham for "Kongressens samvittighed."{{efn|Citat frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "those who know him, from U.S. senators to 20-something congressional aides," og "conscience of Congress."<ref name="Conscience"/>}}<ref name="Conscience"/> Han har været talsmand for homoseksuelles rettigheder samt støttet en national universal sundhedsforsikring.<ref name="Fighter"/>
 
Lewis modsatte sig USA's intervenering i [[Golfkrigen]] i 1991,<ref name="cnbcdead">{{Cite web|url=https://www.cnbc.com/2020/07/17/rep-john-lewis-civil-rights-freedom-fighter-who-rose-to-congress-dies-at-80.html|title=Rep. John Lewis, civil rights freedom fighter who rose to Congress, dies at 80|last=Steinberg|first=Marty|publisher=CNBC|language=en-US|date=17. juli 2020 [opdateret 18. juli 2020]|access-date=22. juli 2020}}</ref> [[North American Free Trade Agreement|NAFTA-frihandelsaftalen]]<ref>{{Cite web|url=https://johnlewis.house.gov/media-center/press-releases/rep-john-lewis-strongly-opposes-current-trade-bill|title=REP. JOHN LEWIS STRONGLY OPPOSES CURRENT TRADE BILL|publisher=Office of U.S. Congressman John Lewis|language=en-US|date=12. juni 2015|access-date=26. juli 2020}}</ref> og USA's handelsaftale med [[Kina]] i 2000.<ref>{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2000/05/25/world/china-trade-vote-clinton-triumph-house-237-197-vote-approves-normal-trade-rights.html|title=THE CHINA TRADE VOTE: A CLINTON TRIUMPH; HOUSE, IN 237-197 VOTE, APPROVES NORMAL TRADE RIGHTS FOR CHINA|last1=Schmitt|first1=Eric|last2=Kahn|first2=Joseph|publisher=[[The New York Times]]|language=en-US|date=25. maj 2000|access-date=22. juli 2020}}</ref>
Linje 82:
Lewis var stor kritiker af [[USA's præsident|præsident]] [[George W. Bush]] og [[Irakkrigen]].<ref name="iraq">{{Cite web|url=https://www.businessinsider.com/john-lewis-was-a-lonely-voice-against-war-with-iraq-2020-7?r=US&IR=T|title=Rep. John Lewis, civil rights icon, was a powerful voice against war with Iraq|last=Davis|first=Charles|publisher=Business Insider|language=en|date=18. juli 2020|access-date=26. juli 2020}}</ref> ''[[Associated Press]]'' har sagt, at han var den "første vigtige medlem af Repræsentanternes Hus til at foreslå at stille George W. Bush for en [[Rigsret#De Forenede Stater|rigsretssag]]" og argumenterede for, at præsidenten "bevidst [og] systeatisk overtrådte loven" ved at tillade [[National Security Agency|NSA]] at aflytte borgere uden en kendelse.{{efn|Citat er frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "the first major House figure to suggest impeaching George W. Bush," og "deliberately, systematically violated the law"<ref name="spokesman"/><ref name="thenation"/>}} Lewis udtalte, at "han er ikke konge, han er præsident."{{efn|Citat er frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "He is not king; he is president."<ref name="spokesman"/><ref name="thenation"/>}}<ref name="spokesman">{{Cite web|url=https://spokesman-recorder.com/2020/07/18/beloved-civil-rights-icon-john-lewis-dies-at-age-80/|title=Beloved civil rights icon John Lewis dies at age 80|last=Hobbes|first=Dwight|publisher=Minnesota Spokesman-Recorder|language=en-US|date=18. juli 2020|access-date=26. juli 2020}}</ref><ref name="thenation">{{Cite web|url=http://www.thenation.com/blogs/edcut?pid=45006|title=The I-Word is Gaining Ground--UPDATED|last=Heuvel|first=Katrina Vanden|publisher=The Nation|language=en-US|date=2. januar 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20071120065321/http://www.thenation.com/blogs/edcut?pid=45006|archive-date=20. november 2007|access-date=26. juli 2020|url-status=dead}}</ref>
 
Ofte trak Lewis sammenligninger fra hans historiske deltagelse [[borgerrettighedsbevægelsen]] til hans politik. Han tog hvert år på en årlig [[pilgrimsrejse]] til [[Alabama]] for at gå ruten, hvor marchen, han ledte fra [[Selma (Alabama)|Selma]] til [[Montgomery (Alabama)|Montgomery]] i 1965, gik.<ref>{{Cite web|url=https://apnews.com/b2af524eb885437197f168713bd4d9bd|title=Members of Congress make civil rights pilgrimage in Alabama|last1=Reeves|first1=Jay|last2=Chandler|first2=Kim|publisher=[[Associated Press]]|language=en-US|date=2. marts 2019|access-date=26. juli 2020}}</ref> Ruten blev senere en del af USA's ''[[National Historic Trail]]''-system.<ref>{{Cite web|url=https://alabamanewscenter.com/2016/12/02/71799/|title=Selma to Montgomery trail leads to Alabama, national history|last=Harney|first=Erin|publisher=Alabama Newscenter|language=en-US|date=2. december 2016|access-date=26. juli 2020}}</ref>
 
I marts 2003 talte Lewis til 30.000 mennesker i [[Portland (Oregon)|Portland]] i [[Oregon]] under en antigkrigsprotest kort før [[Irakkrigen]] begyndte.<ref>{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2003/03/16/us/threats-and-responses-dissent-tens-of-thousands-march-against-iraq-war.html|title=THREATS AND RESPONSES: DISSENT; Tens of Thousands March Against Iraq War|last=Lichtblau|first=Eric|publisher=[[The New York Times]]|language=en-US|date=16. marts 2003|access-date=26. juli 2020}}</ref> Lewis blev anholdt flere gange gennem hans tid som kongresmedlem,<ref name="smithsonian"/>heriblandt i 2009, da han udenfor [[Sudan]]s ambassade under en demonstrationdemonstrererede mod folkedrabet i [[Darfur]].<ref>{{Cite web|url=http://politicalticker.blogs.cnn.com/2009/04/27/us-lawmakers-arrested-in-darfur-protest-at-sudan-embassy/|title=U.S. lawmakers arrested in Darfur protest at Sudan embassy|last=Courson|first=Paul|publisher=[[CNN]]|language=en-US|date=27. april 2009|access-date=26. juli 2020}}</ref>
 
Op mod [[Demokratiske Parti (USA)|Demokraternes]] primærvalg til [[Præsidentvalget i USA 2008|præsidentvalget i 2008]] støttede Lewis oprindeligt [[Hillary Clinton]],<ref>{{Cite web|url=http://politicalticker.blogs.cnn.com/2007/10/12/rep-lewis-endorses-clinton|title=Rep. Lewis endorses Clinton|publisher=[[CNN]]|language=en-US|date=12. oktober 2007|access-date=26. juli 2020}}</ref> men i februar 2008 ændrede han sin støtte og valgte i stedet at bakke op om [[Barack Obama]]. "Der sker noget i USA, og folk er forberedt på at gøre et stort spring for at få det til at ske," udtalte han i den forbindelse.{{efn|Citat frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "Something is happening in America, and people are prepared and ready to make that great leap."<ref name="nytobama"/>}}<ref name="nytobama">{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2008/02/15/us/politics/15clinton.html|title=Black Leader, a Clinton Ally, Tilts to Obama|last1=Zeleny|first1=Jeff|last2=Healy|first2=Patrick|publisher=[[The New York Times]]|language=en-US|date=15. februar 2008|access-date=26. juli 2020}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.latimes.com/archives/la-xpm-2008-feb-28-na-endorse28-story.html|title=Rep. Lewis switches to Obama|work=[[Associated Press]]|publisher=[[Los Angeles Times]]|language=en-US|date=28. februar 2008|access-date=26. juli 2020}}</ref> Samtidig var han strækt kritisk overfor [[John McCain]] og [[Sarah Palin]], henholdsvis den [[Republikanske Parti (USA)|Republikanske]] præsident- og vicepræsidentkandidat, og udtalte i oktober 2008, at de "såede had og splittelse,"{{efn|Citat frit oversat fra [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "sowing the seeds of hatred and division"<ref name="lewismccain"/>}} på en måde, der mindede Lewis om [[Alabama]]s tidligere guvernør [[George Wallace]] og "endnu en destruktiv periode" i amerikansk politik.{{efn|Citat frit oversat [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: "another destructive period"<ref name="lewismccain"/>}}<ref name="lewismccain">{{Cite web|url=https://www.nytimes.com/2008/10/12/us/politics/12lewis.html?_r=1&ref=johnlewis|title=Congressman Rebukes McCain for Recent Rallies|last=Bumiller|first=Elisabeth|publisher=[[The New York Times]]|language=en-US|date=11. oktober 2008|access-date=26. juli 2020}}</ref> Disse var dog udtalelser, Obama ikke kunne støtte, og Lewis ændrede senere sine udtalelser.<ref>{{Cite web|url=http://www.ajc.com/metro/content/shared-blogs/ajc/politicalinsider/entries/2008/10/11/|title=John McCain equal to George Wallace? Barack Obama says ‘no,’ and John Lewis says he’s been misunderstood|publisher=The Atlanta Journal-Constitution|language=en-US|date=11. oktober 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20110604113319/http://www.ajc.com/metro/content/shared-blogs/ajc/politicalinsider/entries/2008/10/11/|archive-date=4. juni 2011|access-date=26. juli 2020|url-status=dead}}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/John_Lewis_(politiker)"