Herodot: Forskelle mellem versioner

Det spørgsmål, der optager ham mest, er, hvad fjendskabet mellem grækere og persere skyldtes. Her viser han til historiekyndige persere. Disse, fortæller Herodot, anså hverken grækere eller persere som ophavsmænd til stridighederne, men derimod fønikerne, fordi de introducerede den forkastelige praksis med at røve andres kvinder. I den græske havneby [[Argos]] røvede fønikerne kongedatteren [[Io (græsk mytologi)|Io]] og sejlede til Egypten med hende. Til gengæld gik nogle grækere i land i den fønikiske by Tyrus og røvede kongedatteren Europa. I sin tur røvede [[prins Paris]] "[[Helena (græsk mytologi)|den skønne Helene]]", der var gift med kong [[Menelaos]], og førte hende til [[Troja]], med [[trojanerkrigen]] til følge.- Herodot gengav de persiske vismænds mening om, at det er forkert at røve kvinder, men tåbeligt at anstrenge sig for at [[hævn]]e det, da det er klart at de røvede "''aldrig var blevet bortført, hvis de ikke selv havde villet det''". Om Io siger fønikerne, at hun i Argos havde haft samkvem med [[høvedsmand]]en på det fønikiske skib, og var blevet med barn, men det skammede hun sig for at fortælle sine forældre, og drog derfor frivilligt sin vej til Egypten. <ref>Ryszard Kapuscinski: ''Reiser med Herodot'' (s. 75-6)</ref>

 

 

Hans verden bestod af Europa, Asien og Afrika, og han afsluttede sin beskrivelse af dem med ordene: "''Jeg forstår slet ikke, hvorfor Jorden, som er én, bærer tre forskellige navne, hentet fra kvinder...''" <ref name=autogeneret1 />