København: Forskelle mellem versioner

Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer [[Lund (Sverige)|Lund]] og [[Roskilde]] og dermed har været et vigtigt punkt for [[trafik]] og [[handel]] mellem de to byer.<ref>[http://www.visitcopenhagen.dk/turist/om_koebenhavn/koebenhavns_historie www.visitcopenhagen.dk] Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010</ref> Den naturlige havn samt den lille ø [[Slotsholmen]], som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da [[Saxo]] nævner, at pave [[Urban 3.]] i 1186 stadfæster at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, som Kong Valdemar tidligere har givet til biskop Absalon stadfæstesfortsat afskal pavetilhøre Absalon.<ref>[[http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_4.html www.eremit.dk] 1186 og Urban 3.]]s stadfæstelse</ref> Det nøjagtige årstal for Kong Valdemars gave kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede [[Absalon]] en borg og en bymur på stedet.<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_3.html www.eremit.dk] ''Kjøbenhavn i Middelalderen'' 1.3</ref>

Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse. Især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem [[Kongens Nytorv]] og [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]]. [[Gråbrødre Kloster (København)|Gråbrødre Kloster]] samt kirkerne [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue]] , [[Sankt Petri Kirke|Skt. Peder]] (nu Skt. Petri) og [[Kunsthallen Nikolaj|Skt. Nikolai]] blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i [[Danmarks historie|dansk historie]], hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. Biskop Jacob[[Jakob Erlandsen]] kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret.<ref name="byhistorie vikingtid middelalder">[http://byhistorie.inet-designer.dk/vikingetid-og-middelalder/ byhistorie.inet-designer.dk] Om København i Vikingetid og middelalder – Hentet 8. august 2010</ref> Fem år senere, i 1259, blev byen angrebet og plyndret af den [[Fyrstendømmet Rügen|rygiske]] [[fyrst Jaromar]].<ref>[http://www.eremit.dk/ebog/khb/2/khb2_1.html www.eremit.dk] ''Kjøbenhavn i Middelalderen'' 2.1</ref><ref>[http://www.cofman.com/danmark/attraktioner/oldtidsminder-og-ruiner/nordsjaelland/jarmers-taarn.html www.cofman.com] Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bs.html www.kobenhavnshistorie.dk] Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06</ref>

Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selvom den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere og dermed kun nogle få hundrede færre i byer som [[Ribe]] og Århus.<ref name="byhistorie vikingtid middelalder" /> Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, [[Erik af Pommern]], permanent at tage magten over byen fra kirken, og i 1443 gjorde [[Christoffer af Bayern|Christoffer III]] byen til kongelig residensby. I 1479 blev [[Københavns Universitet|universitetet]] grundlagt. København var nu landets vigtigste by.<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=68619 www.tidsskrift.dk] Handel i København – historie</ref>

Den indre by er trafikalt præget af [[middelalderbyen]]s vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. VitaltUden for biltrafikkensøerne og på Amager er systemetdet afstadig [[ringvej]]ede igamle København.landeveje, Somder omkransninger afde brokvarterernevigtigste. løberHerunder hører [[Ring 2Vesterbrogade (København)|Ring 2Vesterbrogade]], og længere ude[[Nørrebrogade]], [[Ring 3Østerbrogade (København)|RingØsterbrogade]] 3og [[Amagerbrogade]]. IDe mellemstørre disse ringvejeindfaldsveje er motorvejen[[Lyngbymotorvejen]], [[MotorringHillerødmotorvejen]], [[Frederikssundmotorvejen]], [[Holbækmotorvejen]] og [[Køge Bugt 3Motorvejen]]. EndnuIndfaldsvejene længerebruges udei erstor stil af [[Motorring 4pendling|pendlere]] til at komme til og fra arbejde.<ref name=autogeneret1 />