Philipp Emanuel von Fellenberg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'; kosmetiske ændringer |
Thomas81 (diskussion | bidrag) m Ligger tættere på Silkeborg og hører under den kommune nu. Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Avanceret redigering fra mobil |
||
Linje 9:
I 1799 købte han [[Gods (større gård)|godset]] Hofwil tæt ved Bern og bragte det i en blomstrende tilstand ved indførelse af en rationel drift, der skaffede ham navn som landmand, tilmed da han 1807 fik et landvæsensinstitut i gang, der blev mønster for lignende anstalter i andre lande. På denne landejendom oprettede han 1804 en skole for fattige, forsømte og straffede børn, som han ville uddanne til nyttige samfundsmedlemmer ved landbrugs- og [[håndværk]]sarbejde og en dermed jævnsides gående skoleundervisning, der meddeltes i børnenes fritid og lededes i kristelig ånd. Planen lykkedes fortrinlig, især efter at [[Johann Jacob Wehrli]], der var som skabt til lærer og husfader for forsømte børn, 1810 blev ansat ved skolen. For sønner af højere stænder oprettede von Fellenberg 1808 en opdragelsesanstalt, der blev søgt af adel og fyrster, senere af rige industridrivende fra hele Europa og [[Amerika]]. Kløften mellem disse to skoler udfyldtes senere af en [[realskole]]. Hertil kom en kvindelig opdragelsesanstalt under hans hustrus og døtres ledelse, et [[Asyl (institution)|asyl]], en art [[Lærerseminarium|seminarium]], især for lærere ved arbejdsskoler, og endelig sommerkursus for lærere til deres videre uddannelse.
Den overensstemmelse, der fandtes mellem Pestalozzis og von Fellenbergs pædagogiske anskuelser, fremkaldte gentagne forsøg på at forene deres anstalter, og sikkert ville von Fellenbergs praktiske dygtighed, hans energi og konsekvens kunne have rådet bod på de svage sider ved Pestalozzis virksomhed; men forsøgene strandede på von Fellenbergs herskelyst og Pestalozzis pirrelighed. Men den fortjeneste tilkommer von Fellenberg, at han har virkeliggjort den tanke om fattigbørns opdragelse, som Pestalozzi havde undfanget, men ikke formået at gennemføre. Von Fellenbergs storartede virksomhed, der især for de fattige børns vedkommende gav fortrinlige resultater, vakte opsigt verden over, og mange statsmænd, videnskabsmænd og andre, der interesserede sig for folkevel og for løsningen af det sociale spørgsmål, valfartede til Hofwil eller brevvekslede med von Fellenberg og sendte lærere til ham for at uddannes. Også [[Danmark]] var med. Den danske regering sendte 1825-27 lærerne P. Møller og P. P. Schmidt til Hofwil og oprettede efter deres hjemkomst to fellenbergske anstalter: Katrinelyst ved [[Sorø]] 1827 (nedlagt 1849) og Bøggildgaard ved [[
Eftertiden har påvist von Fellenbergs overvurdering af arbejdsundervisningens evne til at omdanne mennesker, men anerkendt det legemlige arbejdes opdragende magt, og skolen på Hofwil er med lempelser blevet mønsteret for talrige opdragelsesanstalter både i og uden for von Fellenbergs fædreland. Fra 1820 deltog von Fellenberg atter i det politiske liv, dels som medlem og senere præsident i [[Kanton (Schweiz)|kantonets]] store råd og dels en kort tid som Berns [[landamman]]. Men han egnede sig ikke ret hertil, da han manglede forståelse og bøjelighed over for andres anskuelser, og da tilmed hans opdragergerning tog skade ved hans politiske virksomhed, trak han sig tilbage fra denne 1834.
| |||