Palæstina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ikke noget
Tags: Manuel tilbagerulning Visuel redigering
m Erstatter siden med ' palæstina er et drømmeland'
Tags: Erstattet Tilbagerullet Visuel redigering
Linje 1:
{{kilder|dato=Uge 10, 2014}}
[[Fil:MiddleEast.A2003031.0820.250m.jpg|thumb|Satellitbillede fra 2003 med nationale grænser vist i lysegråt.]]
'''Palæstina''' ({{lang-ar|فلسطين}}, {{lang-he|פלשתינה}} ({{lit|Palestina}})) er et af flere navne, der er blevet brugt som betegnelse for et område ved østkysten af [[Middelhavet]]. Geografisk og apolitisk bruges Palæstina om "Oldtidens Palæstina", der omfatter nutidens [[Israel]], de besatte områder og dele af [[Jordan]] samt dele af [[Libanon]] og [[Syrien]], det vil sige [[Mandatområdet i Palæstina|Britiske Mandatområde Palæstina]] (1920-48) med [[Transjordanien]] indtil etableringen af Det jordanske Kongedømme i 1921.<ref>[http://www.expertlaw.com/library/international_law/palestine.html Is Palestine a State?]</ref>
 
Området hed oprindeligt [[Kana'an]]. Det blev af romerne døbt Palæstina efter filisterne, som sandsynligvis var et [[europa|europæisk]] folk med forbindelse til den [[Mykene|mykenske kultur]].
 
Palæstina er opdelt i staten Israel, der dels omfatter de områder, som var tillagt den jødiske stat i henhold til FNs delingsplan fra 1947, dels omfatter de af staten Israel som følge af krige indlemmede og internationalt ikke anerkendte stadig udvidede israelske bosættelser, og de tilbageværende palæstinensiske selvstyreområder, der nu udgør mindre end 10% af det britiske mandatområde før 1948. Alt efter politisk opfattelse kan Palæstina derfor omfatte:
* [[Det palæstinensiske selvstyreområde]]
* Hele [[Vestbredden]] og [[Gazastriben]] (både det palæstinensiske selvstyreområde og de af [[Israel]] administrerede områder)
* Vestbredden, Gazastriben og Israel.
Det internationale fodboldforbund [[FIFA]] anerkender Palæstina som et selvstændigt land og har det palæstinensiske fodboldforbund som fuldgyldigt medlem.<ref>[http://www.fifa.com/associations/association=ple/ fifa]</ref>
 
== Klima ==
[[Klim]]aet er [[tempereret]] middelhavsklima.
 
== Landskab ==
Ved kysten og i [[Jordandalen]] er der frugtbart. Landet er mod syd afgrænset af [[Sinai]][[ørken]]en og mod nord af den syriske ørken. [[Gaza]]området lider af stor vandmangel. Spildevandet og affaldet fra områderne gør dem stærkt forurenede. Jorderosionen og afskovningen er betydelig.
 
== Administrativ inddeling ==
{{uddybende|Israel|Palæstinensiske selvstyreområder}}
 
Palæstinas grænser blev fastlagt efter opgøret mellem sejrherrerne fra [[1. verdenskrig]]. I grove træk følger de de administrative grænser, som [[Tyrkiet|tyrkerne]] havde fastsat under deres herredømme fra [[1517]] til [[1918]], og som var baserede på ældre traditioner. De moderne grænser bryder kun i ringe grad med den selvopfattelse, der udviklede sig lokalt og opfattelsen forud for 1918.
 
Fra 1922 var Palæstina under britisk styre ifølge mandat fra Folkeforbundet. Herfra blev [[Transjordan]] hurtigt udskilt. Ved en afstemning i FN i 1947 blev det besluttet, at restområdet skulle deles i en jødisk og arabisk stat. De omliggende arabiske lande stemte mod FN's afgørelse, da de opfattede den som uretfærdig. Den jødiske stat, Israel, blev oprettet i 1948. De områder af det tidligere britiske mandat, der ikke blev en del af Israel, benævnes i dag oftest "de palæstinensiske selvstyreområder" og omfatter i hovedsagen [[Vestbredden]] og [[Gaza-striben]]. Palæstina udgør således et politisk og administrativt opdelt område.
Efter oprettelsen af staten Israel blev det almindeligt at anvende "Israel" om staten. Men da staten Israel ikke har endeligt fastlagte grænser, er hverken "de palæstinensiske selvstyreområder" eller "Israel" entydige geografisk betegnelser.
 
Visse [[zionisme|zionister]] hævder, at Israels Land – ''Eretz Israel'' – strækker sig langt ud over grænserne fra junikrigen i 1967, hvor Israel erobrede Vestbredden og Gazastriben samt dele af Egypten (Sinai) og Syrien (Golanhøjderne).
 
Visse antizionister anerkender ikke "Israel" som geografisk betegnelse for nogen del af Mellemøsten eller Palæstina. FN og lande, der anerkender staten Israel, anvender betegnelsen "Israel" om den del af Palæstina, hvor Israel udøver sin fulde suverænitet – våbenhvilelinjen fra 1949. Det er et politisk spørgsmål, om «Israel» anvendes som en geografisk betegnelse og i givet fald om hvilket område. Kampen om navnet er symbolsk for kampen om landet.
 
De politiske forhold - og de gentagne grænseændringer som følge af krige - gør det problematisk at behandle Palæstina som en helhed, idet de fleste forhold knytter sig til den politisk-administrative opdeling og bedst forstås i en sådan kontekst. Således er der sket omfattende befolkningsmæssige omflytninger i forbindelse med krige, hvilket naturligvis påvirker forhold som sprog, religion og næringsveje. Ligeledes må fx alle offentlige tjenester forstås i lyset af den faktiske politisk-administrative opdeling.
 
== Folket ==
{{Uddybende|Palæstinensere}}
 
[[Fil:Peasant Family of Ramallah 1900-1910.jpg|thumb|Palæstinensisk familie fra Ramallah i starten af det tyvende århundrede.]]
 
Palæstinenserne er et [[Araber|arabisk]] folk. I 1997 blev det vurderet, at der findes otte millioner palæstinensere i og uden for Palæstina. Resten bor i [[Mellemøsten]] ([[Jordan]] 2,17 mio., [[Libanon]] 395.000, [[Syrien]] 360.000 og andre [[arabiske lande]] 517.000) eller i [[Europa]]. Der bor betydelige palæstinensiske minoritetsgrupper i [[Chile]], [[Brasilien]] og [[USA]]. En tredjedel af befolkningen i de besatte områder lever i [[flygtningelejr]]e.
 
Før staten [[Israel]] blev oprettet i [[1948]] betyder "palæstinenser" enhver med oprindelse i regionen Palæstina uden hensyn til [[etnicitet]] og [[religion]].
 
== Religion ==
Overvejende [[Sunni-islam|sunnimuslimsk]] (97%), knap 3% [[Kristendom|kristne]].
 
== Sprog ==
Palæstinenserne taler [[Arabisk (sprog)|arabisk]] og i de israelsk besatte områder taler de ofte også [[Hebraisk (sprog)|hebræisk]], der udspringer af samme sprogstamme som arabisk. Begge er [[semitiske sprog|semitiske]] sprog.
 
== Politiske partier ==
 
Inden for palæstinensisk kontrollerede områder kan skelnes mellem et antal politiske partier og grupperinger.
 
=== PLO ===
Den palæstinensiske Befrielsesorganisation ([[PLO]], Palestinian Liberation Organization) er dannet i 1964 og har en række medlemsorganisationer: Den største er den socialdemokratisk orienterede [[Al Fatah]] (Bevægelsen for national Befrielse), der blev grundlagt i 1965 af [[Yasser Arafat]]. Den næststørste er Folkefronten til Palæstinas Befrielse ([[PFLP]], Peoples Front for the Liberation of Palestine) grundlagt af doktor [[George Habash]] i 1967. Den er marxistisk-leninistisk som den Demokratiske Front til Palæstinas Befrielse (DFLP, Democratic Front for the Liberation of Palestine), ledet af Nayef Hawatmeth.
 
=== Al Seika ===
 
[[Al Saika]] blev dannet i 1967. Den ledes af Isam al-Qadi og organiserer palæstinensere, der sympatiserer med det syriske Baath parti.
 
=== Den Arabiske Befrielsesfront ===
[[Den Arabiske Befrielsesfront]] ledes af Rakad Salem og har tætte forbindelser til det irakiske [[Baath]] parti.
 
=== PFLP ===
 
[[PFLP]]-General Command ledes af Talal Naji.
 
=== Kommunistiske grupper ===
 
Det palæstinensiske Folkeparti (tidligere Palæstinas Kommunistiske Parti) ledes af Mustafa Barghuthi, Hana Amira og Abd al-Majid Hamdan.
 
Palæstinas revolutionære Kommunistparti (al-Hizb al-Shuyu'i al-Thawri al-Filastini) ledes af Arabi Awwad.
 
=== Hamas ===
 
[[Hamas]], er en palæstinensisk modstandsbevægelse og har betydelig opbakning i Gaza og på Vestbredden. Efter Israels mord i 2004 på bevægelsens åndelige leder, sheikh Yasin, ledes den af Khalid Misha'al, der er formand for Hamas' politbureau. Islamisk Jihad er en anden palæstinensisk modstandsbevægelse (Al-Jihad al-Islami) står bag en lang række angreb på Israel og ledes af Jamal Amar (fra Sudan), Ramadan Shallah (fra Syrien), Ziyad Nahala (fra Líbanon), Ibrahim Shihada og Ahmad Muhana.
 
== Regering ==
Mahmoud Abbas har siden januar 2005 været præsident for det Palæstinensiske selvstyre (Palestinian National Authority). Ismail Haniya har været premierminister siden april 2006. Nationalrådet fungerer som parlament, omend på et tvivlsomt demokratisk grundlag.
 
== Væbnede styrker ==
På grund af besættelsen er det forbudt palæstinenserne at have en hær. Der er imidlertid flere bevæbnede grupperinger. Blandt andre regeringen, bestående af Hamas-bevægelsen.
 
== Erhverv ==
Ydre politiske forhold har altid haft stor betydning for det sociale og politiske liv i Palæstina. Landets beliggenhed og historie har gjort handel og håndværk til vigtige erhverv. Det er grundlag for en højere geografisk mobilitet og social differentiering end i de fleste andre arabiske lande i Mellemøsten. Men landbruget har været det vigtigste erhverv i årtusinder og har sikret stabil bosætning og kultur. Verdens ældste bysamfund, Jericho, har i ca. 9.000 år bygget på et organiseret landbrug. Frem til oprettelsen af staten Israel var jorden ejet dels af private, dels af det offentlige, dels den enkelte landsby eller bys fælleseje. Landejendom gav indflydelse og adgang til ledende religiøse stillinger. Store arealer tilhørte jordejere, der boede i Beirut, Damaskus eller Konstantinopel. Tusindvis af palæstinensiske bønder dyrkede jorden og vidste næppe, hvem de betalte leje til. Da zionisterne begyndte at opkøbe jorden i [[1880'erne]], opsagde de lejekontrakterne. Det førte til de første blodige sammenstød mellem bønderne og ejerne.
 
Palæstinenserne dyrker først og fremmest citrusfrugter, hvede, oliven og grøntsager. Dele af produktionen blev tidligt sendt på eksportmarkederne. I midten af 1800-tallet blev der eksporteret store mængder frugt og grøntsager til Europa. I forhold til nabolandene drev palæstinenserne et avanceret landbrug. Store dele af den arabiske befolknings jord og produktionsudstyr blev beslaglagt efter sammenstødene og krigen. I dag er den arabiske befolkning i staten Israel pr. lov udelukket fra at eje, leje eller på anden måde udnytte de 92,6 %, som er under israelsk suverænitet.
 
Økonomisk har selvstyreområderne lidt markant under to problemer.
* For det første har den israelske regering i flere omgange tilbageholdt skatter opkrævet i Palæstina, hvilket har stoppet lønningerne til offentligt ansatte og ført til korruption.
* For det andet har [[Muren på Vestbredden]] gjort, at de fleste palæstinensere, der er ansat i [[Israel]], ikke kan komme på arbejde og derfor ikke kan beholde deres job.
 
== Palæstinas historie ==
{{uddybende|Palæstinas historie}}
Palæstinas historie falder i to hoveddele: I 1922 blev Staten Jordan oprettet på 73% af British Palestein. Frem til 1948 var landet et Britisk Mandat, siden 1948 har landet været formelt selvstændigt men delt i to områder: staten [[Israel]] og [[palæstinensiske selvstyreområder]].
 
Der eksisterer ingen forbindelse mellem kampene mellem filistre og israelitter for 3.000 år siden og nyere tiders konflikter mellem [[palæstinensere]] og [[israelere]]. Nutidens palæstinensere nedstammer dels fra områdets oprindelige stammefolk (israelittere, filistrer, m.fl.), dels fra araberne, hvis sprog, religion og kultur, de har arvet. De er efterkommere af en lang række andre handelsfolk og immigranter, som gennem århundreder har slået sig ned i landet. Nutidens israelere består af 800,000 til 1 million jøder som i 1948 blev udvist fra arabiske/muslimske lande, jøder som altid har boet i området, europæiske og amerikanske jøder, der i de sidste 150 år er immigreret til landet. 2 millioner af Israels 8 millioner indbyggere er kristne, muslimer, drues; bahai og ateister. Der findes der jøder fra hele verden blandt i israelere. Enhver jøde, uanset nationalitet har siden 1948 kunnet immigrere til Israel og få statsborgerskab.
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
== Se også ==
* [[Mandatområdet i Palæstina]]
{{Commonscat|Palestine}}
{{Arabiske Liga}}
{{De alliancefrie landes bevægelse|state=collapsed}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Palæstina| ]]
palæstina er et drømmeland