Finland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Opdaterer antal kommuner
m Har tilføjet -t til "neutral", da det enten må være et tillægsord i neutrum (nemlig til Finland, som er neutrum), eller et biord/adverbium.
Linje 81:
Fra slutningen af 1200-tallet blev Finland gradvist integreret i det [[Sverige|svenske rige]]. Det skete først og fremmest gennem [[Nordiske korstog|korstog]], men også gennem svensk kolonisering af de finske kyster. I dag er svensk stadig et af Finlands to officielle sprog. I 1809 blev Finland indlemmet i [[Det Russiske Kejserrige]] som et selvstændigt [[Storfyrstendømmet Finland|storhertugdømme]]. I 1906 blev Finland det første land i Europa, som gav alle sine voksne indbyggere stemme- og valgret.<ref>Parliament of Finland. [http://web.eduskunta.fi/Resource.phx/parliament/aboutparliament/presentation/history.htx "History of the Finnish Parliament"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140926021342/http://web.eduskunta.fi/Resource.phx/parliament/aboutparliament/presentation/history.htx |date=26. september 2014 }}. ''eduskunta.fi''.</ref> I 1917 erklærede Finland sig i kølvandet på [[Oktoberrevolutionen|Den Russiske Revolution]] for uafhængigt.
 
I 1918 blev den unge stat ramt af [[Den finske borgerkrig|borgerkrig]]. På den ene side stod de probolsjevikiske [[De røde (Finland)|røde]], som blev støttet af [[Russiske SFSR|Sovjetrusland]], og på den anden de [[De hvide (Finland)|hvide]] med støtte fra [[Tyske Kejserrige|Det Tyske Kejserrige]]. Efter et [[Kongeriget Finland|mislykket forsøg på at indføre monarki]] blev landet officielt en republik. Under [[2. verdenskrig]] forsøgte Sovjetunionen gentagne gange at invadere Finland. Landet formåede at bevare sin uafhængighed, men mistede store dele af [[Karelen (landskab)|Karelen]], [[Salla]], [[Kuusamo]], Petsamo og nogle øer til russerne. I 1955 blev Finland medlem af [[Forenede Nationer|FN]] og har siden da forholdt sig neutralneutralt i militærpolitiske anliggender. [[VSB-aftalen]] af 1958 gav dog Sovjetunionen en vis indflydelse på finsk politik under [[Den kolde krig|Den Kolde Krig]]. I 1969 blev Finland medlem af [[OECD]], i 1994 af [[Partnerskab for fred|NATO’s Partnerskab for fred]], i 1995 af [[Den Europæiske Union|EU]], i 1997 af [[Euro-Atlantiske Partnerskabsråd]], og i 1999 af [[Eurozonen]].<ref>[http://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49594.htm Relations with Finland] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171014085335/http://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49594.htm |date=14. oktober 2017 }}. NATO (13. januar 2016).</ref>
 
Finland blev relativt sent industrialiseret, og finnerne levede primært af [[landbrug]] indtil 1950’erne. Efter [[2. verdenskrig]] krævede og opnåede Sovjetunionen, at Finland betalte krigsskadeserstatning i form af materiel såsom skibe og maskiner, hvilket tvang landet ind i en industrialisering. Landet udviklede meget hurtigt en stærk økonomi, samtidig med, at man indførte et omfattende [[velfærdssamfund]] baseret på den [[Skandinaviske velfærdsmodel|skandinaviske model]]. Finland er i dag et af verdens rigeste lande <ref>[http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2013/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=65&pr.y=7&sy=2009&ey=2012&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=172&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a= "Finland"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171014091423/http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2013/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=65&pr.y=7&sy=2009&ey=2012&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=172&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a= |date=14. oktober 2017 }}. International Monetary Fund. Hentet 17. april 2013.</ref> og topscorer, når det gælder uddannelse, økonomisk konkurrence, borgerrettigheder, livskvalitet og levevilkår.<ref>[https://web.archive.org/web/20131030113921/http://www.worldaudit.org/countries/finland.htm "Finland: World Audit Democracy Profile"]. ''WorldAudit.org''. Archived from [http://www.worldaudit.org/countries/finland.htm the original] on {{date|30 October 2013}}.</ref><ref>[http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1 "Tertiary education graduation rates—Education: Key Tables from OECD"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110430055650/http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1 |date=30. april 2011 }}. OECD iLibrary. 14 June 2010. doi:[https://doi.org/10.1787%2F20755120-table1 10.1787/20755120-table1]. Hentet 6. marts 2011.</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20101014010931/http://e24.no/makro-og-politikk/article3803493.ece "Her er verdens mest konkurransedyktige land—Makro og politikk"]. E24.no. 9 September 2010. Archived from [http://e24.no/makro-og-politikk/article3803493.ece the original] on 14. oktober 2010. Hentet 6. marts 2011.</ref><ref>[https://web.archive.org/web/20091029140547/http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI "The 2009 Legatum Prosperity Index"]. Prosperity.com. Archived from [http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI the original] on 29. oktober 2009. Hentet 4. februar 2010.</ref> Finland vurderes således til at have et af de bedste uddannelsessystemer i Europa<ref>{{cite web|url=http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1|title=Tertiary education graduation rates|date={{date|2010-06-14}}|publisher=OECD|accessdate={{date|2012-01-06}}|language=engelsk|archive-date=30. april 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110430055650/http://www.oecd-ilibrary.org/education/tertiary-education-graduation-rates_20755120-table1|url-status=yes}}</ref>, verdens bedste demokrati<ref>{{cite web|url=http://www.worldaudit.org/democracy.htm|title=Democracy table|date={{date|december 2011}}|publisher=worldaudit.org|accessdate={{date|2011-01-06}}|archive-date= 1. maj 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110501073546/http://www.worldaudit.org/democracy.htm|url-status=ok}}</ref>, og regnes i mange undersøgelser blandt de allerbedste lande i verden at leve i.<ref>{{cite web|url=http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/08/16/why-cold-depressive-countries-end-up-the-best.html|title=With Best Countries Like These…|date={{date|2010-08-16}}|publisher=''[[Newsweek]]''|accessdate={{date|2012-01-06}}|archive-date= 1. januar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120101230626/http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/08/16/why-cold-depressive-countries-end-up-the-best.html|url-status=ok}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI|title=The 2011 Legatum Prosperity Index|publisher=www.prosperity.com|accessdate={{date|2012-01-06}}|language=engelsk|archive-date=29. oktober 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20091029140547/http://www.prosperity.com/country.aspx?id=FI|url-status=ok}}</ref> I 2015 lå Finland på førstepladsen på både World Human Capital-listen og pressefrihedsindekset.<ref>[http://reports.weforum.org/human-capital-report-2015/rankings/ "Human Capital Report 2015"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171203180030/http://reports.weforum.org/human-capital-report-2015/rankings/ |date= 3. december 2017 }}. ''World Economic Forum''. Hentet 15. maj 2015.</ref> Landet har siden 2011 rangeret som det mest stabile land i verden og har desuden den næsthøjeste grad af ligestilling mellem mænd og kvinder.<ref>[https://web.archive.org/web/20170204213240/http://fsi.fundforpeace.org/rankings-2016 "Fragile States Index 2016"]. Fundforpeace.org. Archived from [http://fsi.fundforpeace.org/rankings-2016 the original] on 4. februar 2017. Hentet 27. november 2016.</ref><ref>[http://www3.weforum.org/docs/WEF_GenderGap_Report_2012.pdf ''Gender Gap Report''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130908170755/http://www3.weforum.org/docs/WEF_GenderGap_Report_2012.pdf |date= 8. september 2013 }} (PDF). WEF.</ref>