Bofællesskab: Forskelle mellem versioner

Boligerne ligger ofte tæt og deler et [[fælleshus]], nogle fællesarealer samt andre faciliteter. I fælleshusene er det almindeligt at beboerne skiftes til at lave mad til hinanden. Det er almindeligt at denne [[fællesspisning]] er den vigtigste fælles aktivitet. Andre fællesfaciliteter kan være vaskeri, pool, børnerum, kontorer, internetadgang, tv-rum, værksteder, gæsteværelser, sauna eller motionsrum. Termen ''bofællesskab'' blev en del af det danske sprog i slutningen af [[1960'erne]], samtidig med den sammenlignelige term og boform [[kollektiv]]et. Ordene bliver ofte blandet sammen men reelt har beboere i bofællesskaber egen bolig og kollektiver deler én bolig beboerne imellem.

 

Mens bofællesskabslignende bo- og samlivsformer kendes fra mange [[kultur]]er og [[tidsaldre]], voksede den moderne [[teori]] omkring det intentionelle bofællesskab frem i [[Danmark]] i løbet af [[1960'erne]]<nowiki/>initieret af arkitekt [[Jan Gudmand Høyer|Jan Gudmand-Høyer]] der samlede familier og individer, som var utilfredse med de eksisterende boformer.De var inspireret af [[Bodil Graae]]<nowiki/>s [[kronik]] i [[Politiken|Politiken,]] 1967 med titlen 'Børn skal have 100 forældre', som kom til at fungere som bevægelsens første skriftlige dokument.

 

I dag er der tusindvis af bofællesskaber, spredt over hele kloden, især på den [[nordlige halvkugle]].

 

I Danmark kan bofællesskaber både bygges og eksistere som [[andelsbolig]]er, [[almene bolig]]er og [[ejerbolig]]er, med ejerboligformen som den mest almindelige. Bofællesskabet har typisk et sæt af [[vedtægt]]er og / eller et [[idégrundlag]], som definerer mål og rammer for fællesskabet.

 

Andre kollektivbaserede boformer kan være:

 

 

Den engelske term ''co-housing'' gled oprindelig ind i det engelske sprog efter inspiration fra det danske ord bofællesskab. I dag benyttes den engelske term internationalt, og henviser oftest til den danske model

 

== Media ==

 

[[Kategori:Bolig]]