Versionen fra 25. mar. 2021, 11:16 redigér Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.617 edits m →‎Eksterne henvisninger: {{Navboks Rosekrigene}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. apr. 2021, 22:25 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m Robot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 133: Lancaster-partiet var nu tilbage i fuld kontrol. York og hans tilhængere blev som forrædere frataget al deres jord og gods af det [[Det engelske parlament\|Det Engelske Parlament]] (Parlament of Devils). Somerset blev udnævnt til guvernør over Calais og blev sendt ud for at erobre den vigtige fæstning på den franske kyst, mens hans forsøg på at sætte Warwick ud blev afvist let. Warwick og hans støtter iværksatte endda en række plyndringstogter mod den engelske kyst fra Calais. Det øgede graden af kaos og uorden. Efter at have tabt jord og sit gods, kunne York-partiet kun få det tilbage gennem en invasion. Warwick rejste til Irland for at drøfte planerne med York.<ref>Rowse, p.140</ref> I slutningen af 1460 krydsede Warwick, Salisbury og Edvard af March Kanalen og satte sig hurtigt fast i [[Kent]] og London, hvor de nød stor popularitet. Støttet af en udsending fra [[~~Pave\|paven~~pave]]n, der havde taget deres parti, drog de mod nord. Kong Henrik førte en hær sydpå for at møde dem, mens dronning Margrete blev tilbage i nord med tronfølgeren Edvard. I [[Slaget ved Northampton]] den 10. juli besejrede York-hæren under Warwicks ledelse Lancaster-hæren, hjulpet af forræderi i kongens rækker. For anden gang under krigen blev kong Henrik fundet af Yorks soldater alene i et telt, forladt af sine ledsagere efter endnu engang at have fået et psykisk sammenbrud. Med kongen i deres hænder vendte York partiet tilbage til London. I lyset af sin militære succes besluttede Richard af York nu at fremsætte sit krav på tronen baseret på Lancaster-slægtens illegitimitet. Efter landgang i Wales drog han og hans hustru [[Cecily Neville, hertuginde af York\|Cecily Neville]] til London med al den pomp og pragt, der normalt var forbeholdt en monark. Parlamentet var samlet, og da York kom ind, gik han direkte efter tronen, som han må have forventet, at stormændene ville opmuntre ham til at tage, ligesom de havde gjort [[Henrik 4. af England\|Henrik 4.]] til konge i 1399. I stedet var der larmende tavshed. York erklærede sit krav på tronen, men stormændene, selv Warwick og Salisbury, blev chokeret over hans formastelighed. De havde ikke noget ønske om at styrte kong Henrik. Deres ambition var stadig begrænset til at fjerne kongens rådgivere. Linje 291: ** [[Henrik 7. af England\|Henrik 7.]] (Tudor af Lancaster slægt, ægtede York arvingen) * Prominente modstandere 1455–87 [[Huset York]] * [[Elizabeth Woodville]] Edvard 4.s dronning * [[Anne Neville]], Richard 3.s dronning Linje 305: * [[John Howard, 1. hertug af Norfolk]] [[Huset Lancaster]] * [[Margrete af Anjou]] Henrik 6.'s dronning * [[Margaret Beaufort]] mor til Henrik 7. * [[Henry Holland, 3. hertug af Exeter]] Linje 343: Kilder:<ref>(For et mere detaljeret stamtræ, se her: [http://prezi.com/n305suazvp62/?utm_campaign=share&utm_medium=copy House of Plantagenet].)</ref><ref>Alchin, Linda. "Lords and Ladies". King Henry II. Lords and Ladies, n.d. Web. 6 February 2014. http://www.lordsandladies.org/king-henry-ii.htm.</ref><ref>Barrow, Mandy. "Timeline of the Kings and Queens of England: The Plantagenets". Project Britain: British Life and Culture. Mandy Barrow, n.d. Web. 6 February 2014. http://projectbritain.com/monarchy/angevins.html.</ref><ref>Needham, Mark. "Family tree of Henry (II, King of England 1154–1189)". TimeRef.com. TimeRef.com, n.d. Web. 6 February 2014. http://www.timeref.com/tree68.htm.</ref> == Referencer == {{reflist\|30em}} Linje 365: {{refend}} == Eksterne henvisninger == {{Commonscat\|Wars of the Roses}} * {{runeberg.org\|salmonsen\|2\|7\|0306.html England}} (Om Rosekrigen s. 292)

Rosekrigene: Forskelle mellem versioner