Gustav 4. Adolf af Sverige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kosmetiske ændringer i infoboks
sprogret
Linje 27:
'''Gustav 4. Adolf''' (født [[1. november]] [[1778]], død [[7. februar]] [[1837]]) var [[konge]] af [[Sverige]] [[1792]]-[[1809]].
 
Han var søn af [[Gustav 3. af Sverige|Gustav 3.]] og [[Sophie Magdalene af Danmark]]. Efter mordet på faderen i [[1792]] blev han konge, frem; til [[1796]] med en formynderregering under ledelse af hans farbror Hertughertug Karl (den senere [[Karl 13. af Sverige]]). Under [[Napoleonskrigene]] tog han konsekvent stilling mod [[Napoleon]] og [[Frankrig]], hvad der endte med at føreførte til [[Den finske krig]] og tabet af [[Finland]]. Utilfredsheden hermed var så stor, at han blev afsat ved et [[statskup]] i [[1809]]. Han tilbragte herefter resten af livet i [[eksil]] forskellige steder på det europæiske fastland under stadigt mere fattige forhold.
 
== Biografi ==
===Opvækst===
[[Fil:Slottskyrkan1700-talsdop.jpg|thumb|left|upright|Gustav Adolfs dåb i slotskirken på [[Stockholms slot]].]]
Gustav Adolf blev født på [[Stockholms slot]] den [[1. november]] [[1778]] som søn af kong [[Gustav 3. af Sverige]] og [[Sophie Magdalene af Danmark]]. Han havde en lillebror, Karl Gustav, der imidlertid døde som spæd, og Gustav Adolf voksede derfor op som enebarn.
 
Allerede tidligt opstod et rygte om, at det ikke var Gustav 3., der var far til barnet, men derimod en [[Finland|finsk]] [[adel]]smand, [[Adolf Fredrik Munck af Fulkila]], som havde hjulpet til ved kongeparrets seksuelle debut. Rygtet blev sågar støttet af Gustav 3.'s bror, [[Karl 13. af Sverige|Hertug Karl]], og gennem denneham videreført til deres mor [[Louise Ulrike af Preussen|enkedronning Louise Ulrike]]. Det førte til et brud mellem Gustav 3. og hans mor, som blev tvunget til at bringe et [[dementi]], og striden blev først bilagt på enkedronning Louise Ulrikes dødsleje.
 
Gustav 3. engagerede sig stærkt i sin søns opdragelse. Således fik Gustav Adolf sin egen [[informator]], det pedantiske rigsrådsmedlem [[Fredrik Sparre]], da han blot var to år og otte måneder gammel. Som tiårig modtog han [[serafimerordenen]]. Tretten år gammel oplevede Gustav Adolf mordet på sin far, et traume der satte sig dybe spor og prægede hans liv.
 
===Tronbestigelse===
[[Fil:Gustav IV Adolf, 1778-1837, konung av Sverige (Per Krafft d.ä.) - Nationalmuseum - 15079.tif|thumb|left|upright|Gustav Adolf som fjortenårig konge i 1792.]]
Efter mordet på faderen besteg den 13-årige Gustav Adolf modvilligt tronen med sin farbror Hertughertug Karl (den senere [[Karl 13. af Sverige]]) som [[formynder]]. Reelt blev regeringen dog ført af [[Gustaf Adolf Reuterholm]], hvis far [[Esbjörn Christian Reuterholm]] havde tilhørt [[opposition]]en mod Gustav 3.
 
Som [[informator]] fik han nu den svenske [[embedsmand]] og [[filosof]] [[Nils von Rosenstein]]. Gustav Adolf lærte udover [[latin]] også [[finsk (sprog)|finsk]], hvad der var usædvanligt for en svensk konge og ironisk med tanke på, at han senere mistede Finland og blev dets sidste svenske regent.
 
I august 1796 sendte Hertughertug Karl den unge konge på en rejse til [[Sankt Petersborg]] med det formålfor at få Gustav Adolf [[forlovelse|forlovet]] med [[Katharina den Store]]s sønnedatter, [[Alexandra Pavlovna af Rusland|Storfyrstinde Alexandra Pavlovna af Rusland]]. Ægteskabsplanerne strandede dog på den gudsfrygtige Gustav Adolfs totale afvisning af den kommende bruds mulighed for fortsat at bekende sig til den [[russisk-ortodoks]]e tro.
 
===Regeringstid===
[[Fil:Gustav IV Adolf Sweden.jpg|thumb|left|Gustav 4. Adolf ved arbejdsbordet]]
Den [[1. november]] [[1796]] blev kongen [[myndig]] og overtog regeringen. Den [[31. oktober]] [[1797]] giftede han sig i [[Stockholm]] med Prinsesseprinsesse [[Frederikke af Baden]], barnebarn af Markgreve [[Karl Frederik af Baden]].
 
I begyndelsen af sin regeringsperiode opnåede han en vis respekt ved sparsommelig og sædelig livsform, men efterhånden trådte snæversyn og fanatisme mere frem. I [[1805]] sluttede han sig til koalitionen mod [[Napoleon]], som han nærede et stort had til. Det førte i [[1807]] til, at Sverige måtte rømme [[Pommern]].
Linje 67:
== Eftermæle ==
[[Fil:Gustav IV Adolph of Sweden death site plaque 2010 St. Gallen.jpg|thumb|Mindetavle i [[Sankt Gallen]] for Gustav 4. Adolf på den bygning, der er opført på det sted, hvor værtshuset ''Zum Weissen Rössli'' lå.]]
Gustav 4. Adolf har ry som ubegavet og sær, og hvishans uduelighed førte til tabet af Finland. Det skyldes især dem, der afsatte ham og Runebergs ''Fänrik Ståls sägner'', der længe var obligatorisk læsning i svenske skoler<ref>Lars-Ove Larsson: Vem är vem i svensk historia ISBN 91-518-2647-X</ref>.
 
== Børn ==