Kasus: Forskelle mellem versioner

Klassisk latin anvender begge dele. Allerede i kirkelatin (fra omkring 400) skete der en forskydning fra rene kasuskonstruktioner til [[præpositionsled]]. Denne udvikling fortsatte i [[middelalderlatin]]; men samtidig fortsatte en parallel linje, hvor en række skribenter fortsatte med at skrive på klassisk latin. I middelalderen finder vi altså skrifter både på klassisk latin og på middelalderlatin. ~ På ikke-[[kasussprog]] udtrykkes [[Syntaks|syntaktiske relationer]] ikke kun ved [[præpositionsled]], men også gennem ordstilling.<ref>Forskellen på »Slaverne forbandede herren« og »Herren forbandede slaverne« ligger i ordstillingen; men på et kasussprog er ordstillingen mere fri, idet betydningen fremgår af kasus (subjekt i nominativ og objekt i akkusativ). Udtrykt med pronominer, hvor der er forskellige former i nominativ og akkusativ, er der flere muligheder for ordstilling: De forbandede ham = Ham forbandede de. Modsat: Han forbandede dem = Dem forbandede han.</ref>

Når der er så mange kasus på [[finsk (sprog)|finsk]], skyldes det, at man anvender kasus til at udtrykke relationer, der på mange andre sprog udtrykkes ved [[præpositionsled]]. Finsk har 15 produktive kasus og 14 [[ikke-produktive former|ikke-produktive]], adverbielle kasus. [[Ungarsk (sprog)|Ungarsk]] har 22 kasus.