Sophie Amalienborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tillføjelse, opsætning
→‎Eksterne henvisninger: "Danmarks kongeslotte" af Bo Dræbel, Henri T. Meyer og Holger Rasmussen, Lademann
Linje 2:
[[Fil:Sophie Amalienborg in flames.jpg|thumb|left|Sophie Amalienborgs brand i [[1689]].]]
[[Fil:Painting of Queen Sophie Amalie by an unknown artist.jpg|thumb|[[Dronning Sophie Amalie]]]]
'''Sophie Amalienborg''' var et [[Barokken|barokslot]] i [[København]], opført [[1667]]-[[1673]] og forgænger for [[Amalienborg]]. Slottet, der brændte den [[15. april|19. april]] [[1689]], var opkaldt efter [[dronning Sophie Amalie]]. Ca. 180 mennesker omkom ved branden.
 
== Historie ==
Linje 9:
Bygningen var ikke stor. Den var udformet i barokstil som en italiensk [[villa]], et "''casino''" med høj underetage, en hovedetage og en lav mezzanin. Hovedfløjen havde fladt tag, der afsluttedes med en balustrade. I midten et tårn, udformet som et "''Belvedere''". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot, og her døde hun i [[1685]].
 
4 år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af [[Christian 5.]]s 44-års fødselsdag [[15. april]] [[1689]] blev der afholdt en festforestilling i et operahus, en midlertidig træbygning bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen, hvorfor han ønskede den gentaget for offentligheden. Ved denneden nye forestilling fire dage senere var operahusets udsmykning med [[silke]]tapeter, [[mos]], [[enebær]]ris og [[frugt]]er nu knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 olielamper, hvorved ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene tillige vendte indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og både operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge.<ref>Bo Bramsen (red.): ''København – før og nu – og aldrig'' bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn pag. 167-171. Kbh 1987-1993 – ISBN 87-7248-034-3</ref> Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Inden for [[port (indkørsel)|port]]en til [[Ny Vestergade]] nr. 20 står der følgende på en tavle:<blockquote>"''Johan Jürgen, en af [[stadens 32 mænd]] og directeur for [[Tugt- og Børnehuset|Børnehuset]], byggede denne gård i [[1683]]. [[Skæbne]]n brat hans lykke vendte, tvende døtre indebrændte, da Amalienborg i flammer, lyste over stadens jammer.''"<ref>R. Broby-Johansen: ''Det gamle København'' (s. 98), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7</ref></blockquote>
 
I 1749 anlagdes det nuværende slotskompleks Amalienborg på det sted, hvor Sophie Amalienborg havde ligget. Det nye slot blev opkaldt efter det gamle.<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 15. ISBN 87-00-35610-7</ref>