Forskel mellem versioner af "Haile Selassie"

2 bytes fjernet ,  for 4 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
(fordansket)
m
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
 
}}
{{elefantridder|År=1954}}
'''Haile Selassie''' (født '''Tafari Makonnen''', [[23. juli]] [[1892]], død [[27. august]] [[1975]]) var [[Etiopien]]s kronprins fra [[1916]] til [[1928]], konge fra [[1928]] til [[1930]] og [[kejser]] fra [[1930]] til [[1974]]. Han spiller en stor rolle i moderne etiopisk historie.<ref>Erlich, Haggai (2002), ''The Cross and the River: Ethiopia, Egypt, and the Nile''. Lynne Rienner Publishers. {{ISBN|1-55587970-5}}, s. 192</ref> Han ervar medlem af det [[Det salomonske dynasti|SolomonskeSalomonske dynasti]], der fører sit stamtræ tilbage til [[Etiopien]]s første kejser, [[Menelik I|Kejser Menelik I]]. Haile Selassie aflagde [[Danmark]] et [[statsbesøg]] i [[1954]], hvor kong [[Frederik 9.|Frederik IX]] tog imod.
 
Selassies internationale udsyn førte til, at [[Etiopien]] blev et af de stiftende lande i [[Forenede Nationer|de Forenede Nationer]].<ref>Karsh, Efraim (1988), ''Neutrality and Small States''. Routledge. {{ISBN|0-41500507-8}}, s. 112.</ref> Han gjorde sig tidligt bemærket blandt andet ved et møde i [[Folkeforbundet]] i [[1936]] at fordømme [[Italien]]s brug af [[kemiske våben]] mod hans befolkning under [[Anden italiensk-abessinske krig|den anden italiensk-abessinske krig]].<ref>Safire, William (1997), ''Lend Me Your Ears: Great Speeches in History'', W.W. Norton, ISBN 978-0-39304005-0</ref> Han er af nogle historikere kritiseret for sin undertrykkelse af politiske modstandere i landets [[aristokrati]] (helt konkret [[mesafinterne]]), der konsekvent modarbejdede Selassies reformer.<ref>Meredith, Martin (2005), ''The Fate of Africa: From the Hopes of Freedom to the Heart of Despair''. Public Affairs. {{ISBN|1-58648398-6}}, s. 212–13.</ref> Nogle kritikere mener også, at [[Etiopien]] under kejseren ikke moderniserede sig nok. Under Haile Selassies regerenstyre blev Harari-folket forfulgt og mange forlod [[Harar|Harar-regionen]].<ref>Feener, Michael (2004). ''Islam in World Cultures: Comparative Perspectives''. ABC-CLIO. s. 227. ISBN <bdi>9781576075166</bdi>. Hentet 23 februar 2017.</ref> Hans regime er af flere menneskerettighedsorganisationer kritiseret for manglede frihedsrettigheder og for at være [[autokrati]]sk.<ref>Dimbleby, Jonathan (8 December 1998), [https://www.independent.co.uk/arts-entertainment/feeding-on-ethiopias-famine-1189980.html "Feeding on Ethiopia's Famine"], ''The Independent'', UK</ref>
 
I [[Rastafarianisme|Rastafari]] bevægelsen spillede Haile Selassie også en særlig rolle. Bevægelsen, der menes at have mellem 700.000 og en million medlemmer,<ref>[https://www.adherents.com/Religions_By_Adherents.html#Rastafarianism "Rastafarian"], ''Major religions ranked by size'', Adherents</ref> anser nemlig Selassie for den genopståendegenopstandne [[Messias]]<ref>Barrett, Leonard E. (1988). ''[https://books.google.dk/books?id=swdaI6DfDkEC&pg=PA118&redir_esc=y The Rastafarians]''. Beacon Press. ISBN <bdi>978-0-8070-1039-6</bdi>.</ref>. Bevægelsen, som opstod i [[Jamaica]] i [[1930'erne]], anser Haile Selassie for den, der skal lede følgerne ind i en guldalder af fred, retfærdighed og velstand.<ref>Sullivan, Michael, C. (2005), ''In Search of a Perfect World''. Author House. {{ISBN|1-42084161-0}}, s. 86</ref> Selassie selv var [[etiopisk ortodoks kristen]] gennem hele sit liv.
 
[[Hungersnød]] i [[Etiopien]] i [[1973]] førte til Selassies fjernelse fra tronen.<ref>Waal, Alexander (1997). ''[https://books.google.dk/books?id=UV3XROXhn5oC&pg=PA106&dq=haile+selassie+wollo+famine&redir_esc=y&hl=en#v=onepage&q=haile%20selassie%20wollo%20famine&f=false Famine Crimes: Politics & the Disaster Relief Industry in Africa]''. Indiana University Press. p. 106. ISBN 978-0253211583</ref> Han døde ved kvælning den [[27. august]] [[1975]] som 83-årig efter et [[statskup]].<ref>[https://archive.nytimes.com/www.nytimes.com/learning/general/onthisday/bday/0723.html "Haile Selassie of Ethiopia dies at 83"], ''The New York Times''</ref>
830

redigeringer