Ladoga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16 |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 53:
I [[geologi]]sk henseende er Ladoga-lavningen en [[gravsænkning]] og [[synklinal struktur]] fra [[proterozoikum]] ([[prækambrium]]). Denne "Ladoga–Pasha-struktur" består af [[jotnisk]]e [[sediment]]er. Under nedisningerne i [[pleistocæn]] blev lavningen delvist udjævnet ved dens sedimentære klippefyld ved glacial [[overdybning]].<ref name=amantovetal>{{cite journal |last=Amantov |first=A. |last2=Laitakari |first2=I. |last3=Poroshin |first3=Ye |date=1996 |title=Jotnian and Postjotnian: Sandstones and diabases in the surroundings of the Gulf of Finland |url= https://www.researchgate.net/publication/259459569|journal=[[Geological Survey of Finland|Geological Survey of Finland, Special Paper]] |volume=21 |issue= |pages=99–113 |doi= |access-date=27. juli 2015}}</ref> I løbet af det sidste glaciale maksimum, ca. 15.000 år f.Kr., tjente søen sandsynligvis som en kanal, der koncentrerede is fra det fennoskandiske isark til en isstrøm, der fodrede [[gletsjer]]lober længere øst.<ref name=Stroevenetal2016>{{cite journal|author-last=Stroeven|author-first=Arjen P. |author-last2=Hättestrand|author-first2=Clas |author-last3=Kleman|author-first3=Johan|author-last4=Heyman|author-first4=Jakob |author-last5=Fabel|author-first5=Derek |author-last6=Fredin|author-first6=Ola |author-last7=Goodfellow|author-first7=Bradley W. |author-last8=Harbor|author-first8=Jonathan M. |author-last9=Jansen|author-first9=John D. |author-last10=Olsen|author-first10=Lars |author-last11=Caffee|author-first11=Marc W. |author-last12=Fink|author-first12=David |author-last13=Lundqvist|author-first13=Jan |author-last14=Rosqvist|author-first14=Gunhild C. |author-last15=Strömberg|author-first15=Bo |author-last16=Jansson|author-first16=Krister N. |author-link13=Jan Lundqvist |date=2016|title=Deglaciation of Fennoscandia|journal=[[Quaternary Science Reviews]] |volume=147|issue=|pages=91–121|doi=10.1016/j.quascirev.2015.09.016 }}</ref>
Nedbrydning efter [[weichsel-istiden]]s isdække fandt sted i Ladoga-bassinet mellem 11.500 og 10.500 f.Kr. Ladoga-søen var oprindeligt en del af [[Østersøen]], da denne havde sin overflade 70–80 m over den nuværende havniveau og udgjorde en ferskvandssø i en tidligere fase af [[Østersøens udviklingshistorie]]. Det er muligt, men ikke sikkert, at Ladoga blev isoleret fra Østersøen under regression af den efterfølgende Yoldiahavets brakstadium (10.200–9.500 f.Kr.). Isolationstærsklen skulle være ved [[Heinjoki]] øst for [[Vyborg]], hvor Østersøen og Ladoga var forbundet med et sund eller et flodudløb i det mindste indtil dannelsen af floden [[Neva]], og muligvis endda meget senere, indtil omkring det 12. århundrede e.Kr.<ref>{{Cite journal | author = Ailio, Julius | year = 1915 | title = Die geographische Entwicklung des Ladogasees in postglazialer Zeit | url = | journal = Bull. Comm. Géol. Finlande | volume = 45 | issue = | pages = 1–159 }}</ref><ref name="davydova">Davydova, Natalia N. et al. (1996). [http://www.springerlink.com/content/m5423367j2p82762/fulltext.pdf Late- and postglacial history of lakes of the Karelian Isthmus] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200412223005/http://www.springerlink.com/content/m5423367j2p82762/fulltext.pdf |date=12. april 2020 }}. ''[[Hydrobiologia]]'' 322.1–3, 199–204.</ref>
Omkring 8.500 f.Kr. begyndte [[Onega]]-søen, der tidligere havde haft afløb til [[Hvidehavet]], at afvande til Ladoga via floden [[Svir]]. Mellem 8.500 og 8.100 f.Kr, under Ancylussøens transgression, det næste ferskvandsstadie i Østersøen, blev Ladoga med sikkerhed en del af det, selvom de ikke havde været forbundet direkte før. Under den efterfølgende regression af Ancylus-søen ca. 7.800 f.Kr. blev Ladoga atter isoleret.<ref>{{Cite journal|last=Saarnisto|first=Matti|last2=Grönlund|first2=Tuulikki|last3=Ekman|first3=Ilpo|date=1995-01-01|title=Lateglacial of Lake Onega — Contribution to the history of the eastern Baltic basin|journal=Quaternary International|volume=27|issue=Supplement C|pages=111–120|doi=10.1016/1040-6182(95)00068-T}}</ref>
| |||