Motiv (musik): Forskelle mellem versioner

Derudover adskiller [[musikteori]]en såkaldte ''viderespindingsmotiver''<ref name="spinding">Til det tyske udtryk "Fortspinnungsmotive", se eventuelt [http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/barok.htm jakobmjensen.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100212222157/http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/klassisk/barok.htm |date=12. februar 2010 }}: "... mens den anden stemme har temaet, fortsætter første stemme med en fri ''viderespinding'' i selvstændig melodi og rytme, som så er kontrapunkt til den anden stemme. Hvis et bestemt motiv kommer hver gang der er temaindsats, kaldes det obligat kontrapunkt ..." (Jakob M. Jensen)</ref> fra udviklingsmotiver. Begge beror på linear<!-- ? --> melodik{{bør uddybes|dato=2009}}. I&nbsp;[[barokmusik]]ken er viderespindingsmotivet udbredt, danner sjældent tyngdepunkter (ty. Schwerpunkte) og skyr symmetri. Ved den første figurs begyndelsesimpuls bliver melodilinjen for det meste videreført uden større afbrydelser, indtil der dukker et nyt motiv op. På grund af den vedvarende sidestilling og sammenkobling af de melodiske linjer er det ofte meget vanskeligt at afgrænse de enkelte motiver fra hinanden. Heraf tendensen til deres selvopløsning i figurer eller dobbeltstemmer hvilket gør dem uegnet for ''motivisk-tematisk arbejde''. Barokkens kompositionsprincip er snarere rettet mod "kontrapunkt" og [[polyfoni]] (ligeværdig flerstemmighed), således at melodi og harmoni gensidigt gennemtrænger hinanden.