Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m + Eksterne Henvisninger
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 9:
}}
 
'''Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi''' ([[arabisk (sprog)|arabisk]] محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu er [[Usbekistan]], død ca. 850) var en [[Iran|persisk]]<ref>{{cite journal|first=Jan P.|last=Hogendijk|title=al-Khwarzimi|journal=Pythagoras|volume=38|issue=2|year=1998|pages=4–5|url=http://www.kennislink.nl/web/show?id=116543|format=|ref=harv|issn=0033–4766}}|access-date=23. {{Deadjuli link2013|archive-date=marts12. 2010april 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090412193516/http://www.kennislink.nl/web/show?id=116543|url-status=yes}}</ref><ref name="Oaks">{{cite web|first=Jeffrey A.|last= Oaks|url=http://facstaff.uindy.edu/~oaks/MHMC.htm|title=Was al-Khwarizmi an applied algebraist?|publisher=[[University of Indianapolis]]|accessdate=2008-05-30}}</ref> [[matematiker]], [[astronom]], [[astrolog]] og [[geografi|geograf]]. Det meste af livet arbejdede han som videnskabsmand i [[Visdommens hus]] (''Bayt al-Hikma'') i [[Bagdad]]. Som en af [[algebra]]ens grundlæggere regnes han blandt de største matematikere i historien ved siden af navne som [[Arkimedes]] og [[Brahmagupta]].<ref name=launay>Launay, Mickaël (2018): Den store fortælling om matematikken - fra forhistorisk tid til i dag. Kapitel 9, s. 173ff. Udgivet af FADL's forlag, København. Fransk originaludgave 2016.</ref> [[Eponym]]et [[algoritme]] er direkte afledt af hans navn.
 
Muhammad al-Khwarizmi var blandt de første videnskabsfolk, der deltog i aktiviteterne i Bayt al-Hikma. Han rejste til [[Bagdad]] for at studere, men blev selv efterhånden leder af Visdommens hus i Bagdad, et centrum for den videnskabelige opblomstring, der fandt sted i [[Abbaside-kalifatet]] i [[Middelalderen]], og som er kendt under navnet [[den islamiske guldalder]]. Al-Khawarizmi var kendt som [[astronom]] og skrev både teoretiske astronomiske arbejder og nogle praktiske instrukser om brug af et [[solur]] og fremstilling af et [[astrolabium]], ligesom han opstillede tabeller over længde- og breddegrader for verdens kendte steder. Han skrev også en bog om "den indiske regnemåde", som præsenterede det indtil da ukendte [[titalssystem]] (som stammede fra [[Indien]]) for den [[vestlige verden]] og er dermed indirekte en stor del af årsagen til, at vores talsystem i dag er kendt som "[[arabertal]]".<ref name=launay/>