Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer
Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 9 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en pub i [[Irland (land)|Irland]], før indførelsen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den 29. marts 2004.]]
Med udtrykket '''passiv rygning''' betegner man den påvirkning af [[tobak]]srøg, som ikke-rygende udsættes for, når de sig i eller i omegnen af rum, hvor der ryges. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen i forhold til afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler stadig befinder sig i et rum adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927014033/http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. |date=27. september 2007 }}, specielt side 12-14</ref> Ikke-rygere oplever typisk irritation af øjne og [[slimhinder]] i [[hals]]en, [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og [[kronisk]]e sygdomme. Man har således som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af [[lungekræft]], [[hjerte-karsygdomme]] samt [[luftvejssygdom]]me. De danske sundhedsmyndigheder estimerer, at 300 - 500 danskere dør årligt af passiv rygning.<ref>[https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/rygning/om-rygning/sundhedsskader-ved-passiv-rygning/ Patienthaåndbogen:''sundhedsskader ved passiv rygning]. Hentet den 4. marts 2020</ref>
 
== Tobaksrøgen ==
Linje 15:
 
Der er lavet såkaldte [[metaanalyse]]r, som netop er lavet for at påpege, hvor skadelig passiv [[rygning]] kan være for ikke-rygere.
Gennem en rygende [[ægtefælle]], opstår der [[statistisk]] [[signifikant]] for, at den ikke-rygende ægtefælle bliver ramt af [[lungekræft]]. Jo højere udsættelsesgraden af røgen er, desto højre bliver risikoen også. [[Mænd]]s udsættelsesgrad bliver forøget med 30 pct. mens riskoen bliver forøget med 20 pct. til kvinder.<ref name=sst>[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090515140722/http://sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx |date=15. maj 2009 }} Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> Samme undersøgelser viser, at passiv rygning kan øge risikoen for en akut [[hjertesygdom]] med 25-35 pct. Dernæst viser resultaterne også en klar sammenhæng mellem passiv rygning og skadelig påvirkning af [[luftvejssystemet]]. Sammenhængen her, er dog størst for [[voksne]].
Det er specielt for [[børn]], hvor risikoen for skadelig eftereffekt af passiv rygning er størst. Risikoen for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] øges med 50 pct. hos børn af rygere kontra børn af ikke-rygere. <ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref>