Pelagiske zone: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: igang → i gang ved brug af AWB |
Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 5 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 5:
Udover at de ovennævnte betingelser ændrer sig i de forskellig lag, så bliver [[havlivet]] påvirket af [[batymetri]]en (undervands[[topografi]]), af nærhedn til land under vand som f.eks. havbund, kystlinje eller [[Undervandsbjerg|undersøiske bjerge]]. Havlivet bliver også påvirket af hvor tæt det er på havoverflden, grænsen mellem havet og atmosfæren, der kan give sollys til [[fotosyntese]], men kan også gøre at [[rovdyr]] fra oven an angribe og vind der rører op i [[Havbølge|bølgerne]] og sætte havstrømme i gang. Den pelagiske zone referer til åbent hav og fri havoverflader i havene der går mellem havoverfladen og havbunden, og som ikke er for tæt på en anden grænse som kyster, havbund eller overflade. Havliv, der lever i den pelagiske zone, kan frit svømme i alle retninger og imellem der underinddelte zoner uhinret af topografiske begrænsninger.
Den [[oceanske zone]] er det dybe åbne hav efter [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]]. Disse åbne havområder er i kontrast til haveområderne i ved kysterne og de kystnære farvande, som i [[flodmunding]]inger. Vandet kan løbe ud i den oceanske zone og helt ned til den [[abyssale zone]] og sågar ned til den [[hadopelagiske zone]]. Kystnære farvande er generelt begrænset til relativt lave dele af den pelagiske zone, men de hører stadig til området såfremt de ikke er nær havbunden. Sammenlagt består den pelagisk zone af 1.330 million km<sup>3</sup> med en gennemsnitsdybde på 3,68 km o en maksimal dybde på 11 km.<ref>{{cite journal |last1=Costello |first1=Mark John |last2=Cheung |first2=Alan |last3=De Hauwere |first3=Nathalie |year=2010 |title=Surface Area and the Seabed Area, Volume, Depth, Slope, and Topographic Variation for the World's Seas, Oceans, and Countries |journal=Environmental Science & Technology |doi=10.1021/es1012752 |pmid=21033734 |bibcode=2010EnST...44.8821C |volume=44 |issue=23 |pages=8821–8}}</ref><ref>{{cite journal |last1=Charette |first1=Matthew |last2=Smith |first2=Walter |year=2010 |title=The Volume of Earth's Ocean |journal=Oceanography |hdl=1912/3862 |doi=10.5670/oceanog.2010.51 |volume=23 |issue=2 |pages=112–4|doi-access=free }}</ref><ref>[http://www.ouramazingplanet.com/oceans-depth-and-volume-revealed-0206/# Ocean's Depth and Volume Revealed] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110823051211/http://www.ouramazingplanet.com/oceans-depth-and-volume-revealed-0206/ |date=23. august 2011 }} ''OurAmazingPlanet'', 19 May 2010.</ref> Fisk der lever i den pelagiske zone kaldes [[Pelagisk fisk|pelagiske fisk]]. Der bliver mindre pelagisk liv jo dybere mand kommer.
Den pelagiske zone står i kontrakt til den [[Bentiske zone|bentiske]] og [[Demersale zone|demesale zone]] der er havbunden. Den bentiske zone er den økologiske område meget tæt åpå havbunden. Den inkluderer overfaldesediment og nogle af de lag, som er umiddelbart under havoverfladen. Havliv i disse zoner som bl.a. [[musling]]er og [[krabbe]]r kaldes [[benthos]]. Den demersale zone er umiddelbar tover den bentiske zone. Den kan blive meget åpvirket af havbunden og de dyr og planter som lever her. Fisk der lever i dette område kaldes [[Demersal fisk|demersale fsk]], og kan opdeles i bentiske fisk, der ha rhøjere [[massefylde]] end vandet, hvorved de kan hvile på havbunden, og bentopelagiske fisk, der kan svømme i vandsøjlen lige over bunden. Demersale fisk er også kendt som bundfødende fisk og [[bundfisk]]
| |||