Kejserkrigen: Forskelle mellem versioner

1 byte fjernet ,  for 15 år siden
m
apostrof s
m (Böhmen -> Bøhmen)
m (apostrof s)
[[Christian 4.]]'s deltagelse i [[Trediveårskrigen]] kaldes også '''Kejserkrigen'''. Den danske konge var egentlig mest interesseret i at forhindre at den [[Gustav 2. Adolf af Sverige|svenske konge]] kom til at stå i spidsen for alliancen mod den [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|tyske kejser]], men andre faktorer spillede også ind, såsom en tysk kejserlig trussel mod Danmark og kongens fyrstedømmer, Slesvig og Holsten, samt [[Den Protestantiske Union]]'s kamp mod [[Den Katolske Liga (Tyskland)|Den Katolske Liga]].
 
Trediveårskrigen starter med [[Den bøhmiske krig]], som kongen i starten af 1620'erne forsøger at få Danmark til at undsætte på [[Bøhmen|bøhmisk]] side. Gentagende gange afslår [[rigsråd|rigsrådet]] dette, bl.a. med henvisning til at den tyske kejser er for mægtigt til, at det danske rige har råd til en sådan krig. Rigsrådet er desuden betænkelige ved svenskernes position i sagen og frygter at de kan finde på at angribe landet, hvis det kommer til at gå Danmark skidt i den tyske religionskrig. I marts [[1625]] vælger kongen at gå uden om rigsrådet; hans position som hertug af [[Holsten]] er uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af dette bliver han d. [[26. marts]] valgt til [[kredsoberst]] (militær øverstkommanderende) for den [[Niedersachsen|niedersachsiske]] kreds. Efter et års kamp frem og tilbage ender eventyret brat d. [[17. august]] [[1626]], da kongens hær næsten bliver udslettet i et slag uden for [[Slaget ved Lutter am Barenberg|Lutter am Barenberg]]. Kongens foretagende ender dermed i fiasko og medfører at Danmark officelt drages ind i Trediveårskrigen da kejserens tropper, under general [[Albrecht von Wallenstein|Wallenstein]], året efter indvaderer og udplyndrer [[Jylland]]. Efter at have narret den tyske kejser til at tro at Danmark er på vej ind i en alliance med [[Sverige]], lykkes det i maj [[1629]] i [[Freden i Lübeck|Lübeck]] at få forhandlet sig frem til fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lover aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i samme forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. De så det som en bedre investering end at risikere at kongen ville føre krigen videre.
181

redigeringer