|
Administrativt opkræves både den statslige og den kommunale beskatning af [[Skatteforvaltningen]].
Det samlede [[skattetryk]] forventes af [[Skatteministeriet]] at have været på 44,9 % af [[BNP]] i 2018.<ref>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark |title=Skattetrykket i Danmark. Skatteministeriets hjemmeside. Dateret 4. januar 2018. Hentet 19. januar 2019.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=17. november 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181117022257/https://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark |url-status=yes }}</ref>
== Personlige indkomstskatter ==
== Statslig indkomstskat ==
Indkomstskatten til staten beregnes ud fra ens personlige indkomst (primært [[arbejdsindkomst]] og [[overførselsindkomst]]er fra det offentlige).<ref name=hovedtræk>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skatteberegning-hovedtraekkene-i-personbeskatningen-2018 |title=Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2018. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 15. november 2017.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119174558/https://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skatteberegning-hovedtraekkene-i-personbeskatningen-2018 |url-status=yes }}</ref> Desuden betaler man også statslig indkomstskat af [[kapitalindkomst]], hvis den er positiv - men man kan ikke fratrække renteudgifter. Den statslige indkomstskat har to skattesatser: [[bundskat]] og [[topskat]]. I 2019 beskattes indkomst over personfradraget på 46.200 kr. med en bundskat på 12,16 %. Indkomst over 513.400 kr (i 2019) beskattes med yderligere 15 %, som er topskattesatsen.<ref name=satser/><ref name=grænser>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-beloebsgraenser-i-skattelovgivningen-2018-2019 |title=Centrale beløbsgrænser i skattelovgivningen 2018-2019. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 10. december 2018.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119174353/https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-beloebsgraenser-i-skattelovgivningen-2018-2019 |url-status=yes }}</ref>
Personlig indkomst under personfradraget på 46.200 kr. (2019, reguleres årligt ifølge [[satsregulering]]en) er dermed skattefri bortset fra arbejdsmarkedsbidraget.
=== Kommunal indkomstskat ===
Den kommunale indkomstskat er i 2019 i intervallet fra 22,5 % til 27,8 %<ref name=kommuner>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/satser/kommunal-beskatning/kommuneskatteprocenter-1977-2019 |title=Kommuneskatteprocenter 1977-2019 i regneark. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 6. november 2017. Besøgt 19. januar 2019.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119174754/https://www.skm.dk/skattetal/satser/kommunal-beskatning/kommuneskatteprocenter-1977-2019 |url-status=yes }}</ref> med et gennemsnit på 24,93 %.<ref name=satser>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-2018-2019 |title=Centrale skattesatser i skattelovgivningen 2018-2019. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 10. december 2018.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119230617/https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-2018-2019 |url-status=yes }}</ref>
Den kommunale indkomstskat betales imidlertid ikke af ens "personlige indkomst" som den statslige indkomstskat, men af begrebet "skattepligtig indkomst". Hovedforskellen er, at alle såkaldte [[ligningsmæssige fradrag]] samt negativ kapitalindkomst (dvs. netto-renteudgifter) kan fratrækkes den skattepligtige indkomst, men ikke den personlige indkomst.<ref name=hovedtræk/> Indkomstgrundlaget for den kommunale beskatning er dermed typisk mindre end for den statslige indkomstskat.
=== Fradrag i den skattepligtige indkomst ===
Renteudgifter er fradragsberettigede i kommunalskatten, med forskellige regler for renteudgifter henholdsvis under og over 50.000 kr for enlige og 100.000 kr for par. [[Befordringsfradrag]]et medfører, at for transport til arbejde over 24 km/dag gives et fradrag på 1,98 kr pr. kilometer op til 120 km (2019). For strækninger, der ligger udover 120 kilometer om dagen, reduceres satsen til kr 0,99 kr. pr. kilometer. For personer bosat i [[udkantskommune]]r er satsen dog 1,98 kr. også udover 120 km pr. dag.<ref>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/befordringsfradrag-2018-og-2019 |title=Befordringsfradrag 2018 og 2019. Skatteministeriets hjemmeside, dateret 28. november 2018.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119174808/https://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/befordringsfradrag-2018-og-2019 |url-status=yes }}</ref>
Skattepligtige er generelt i stand til at fradrage udgifter forbundet med at erhverve deres skattepligtige indkomst, selvom der er forskellige undtagelser fra denne regel. Fagforeningskontingenter er fradragsberettigede op til en årlig grænse på 6.000 kr.<ref name=grænser/> Desuden spiller [[beskæftigelsesfradrag]]et og fradrag for pensionsindbetalinger en rolle for alle lønmodtagere.
=== Skatteloft ===
Der er en øvre grænse for, hvor meget man kan komme til at betale i [[marginalskat]], dvs. skatten af ens sidst tjente krone - det såkaldte skrå skatteloft eller den maksimale indkomstskattesats. Summen af den statslige og kommunale skat kan ikke overstige 52,05 % i 2019.<ref>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/skraat-skatteloft-en-historisk-oversigt#10-1x |title=Skråt skatteloft - en historisk oversigt. Skatteministeriets hjemmeside. Dateret 1. december 2017. Hentet 19. januar 2019.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119174623/https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/skraat-skatteloft-en-historisk-oversigt#10-1x |url-status=yes }}</ref>
Da de 52,05 % beregnes i forhold til den personlige indkomst, skal man for arbejdsindkomster også indregne arbejdsmarkedsbidraget for at finde den reelle maksimale marginalskat. Inkluderes arbejdsmarkedsbidraget, vil den maksimale marginalskat inklusive arbejdsmarkedsbidraget derved være:
Den blev med tiden hævet til den nuværende momssats på 25 % i 1992.<ref>{{Cite web|url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135905|title = Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)|date = |accessdate = |website = retsinformation.dk|publisher = |last = |first = }}</ref> Den danske moms er nu underlagt [[EU-direktiv]]er for merværdiafgiftsordninger. I Danmark er momsen generelt på én sats med få undtagelser og er ikke opdelt i to eller flere satser, som i andre lande (bl.a. [[Tyskland]]), hvor reducerede satser gælder for essentielle goder såsom [[fødevare]]r. Momsen i Danmark er en af de højeste satser sammen med [[Skat i Norge|Norge]] og [[Sverige]].
En række af tjenesterne har dog en reduceret moms, for eksempel offentlig transport af private personer, sundhedsydelser, forlagsvirksomhed, [[avis]]er, leje af lokaler (udlejeren kan dog frivilligt registrere til at betale moms, bortset fra beboelseslokaler), og rejsebureauvirksomhed. Enkelte tjenester er undtaget momsen, hvilket inkluderer sundhedssektoren, kunstnerisk virksomhed, salg af fast ejendom, velgørenhed og undervisning.<ref>[{{Cite web |url=http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=70157 |title=Momsfri ydelser] |access-date=21. oktober 2015 |archive-date=11. april 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160411205151/http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=70157 |url-status=yes }}</ref>
</ref>
{|class="wikitable"
Det danske skattesystem er blevet lavet om mange gange i tidens løb. Det moderne skattesystem stammer i sine grundtræk fra en grundlæggende skattereform i starten af det 20. århundrede: Med [[statsskatteloven af 1903]] blev indkomstbeskatningen indført i Danmark som den grundlæggende indtægtskilde for staten, hvor [[hartkorn]]sskatter og afgifter tidligere havde udgjort de vigtigste offentlige indtægter.
Blandt nyere, nu forsvundne skatter fandtes [[mellemskat]]ten, der fra 1994 til 2009 var et tredje trin i det statslige skattesystem mellem bund- og topskatten. Den blev imidlertid afskaffet fra og med 2010 som led i skattereformen 2009.<ref>[{{Cite web |url=https://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/bund-,-mellem-og-topskatteydere |title=Bund-, mellem- og topskatteydere. Skatteministeriets hjemmeside. Dateret 19. december 2018. Hentet 19. januar 2019.] |access-date=19. januar 2019 |archive-date=19. januar 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20190119174502/https://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/bund-,-mellem-og-topskatteydere |url-status=yes }}</ref> Samme skattereform afskaffede i løbet af en årrække det [[sundhedsbidrag]], der var indført i 2007 ved [[amtskommune|amt]]ernes nedlæggelse som afløser for den tidligere amtsskat. Sundhedsbidraget udgjorde oprindelig 8 % af indkomstgrundlaget, men blev fra og med 2012 sænket med 1 procentpoint om året. I takt med sundhedsbidragets aftrapning blev bundskatten forhøjet tilsvarende.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/foraarspakke-20/skattereform-2009-foraarspakke-20-%E2%80%93-information/|title = Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information|date = |accessdate = |website = SKAT|publisher = |last = |first = |archive-date = 31. oktober 2014|archive-url = https://web.archive.org/web/20141031014414/http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/foraarspakke-20/skattereform-2009-foraarspakke-20-%E2%80%93-information/|url-status = yes}}</ref>
== Kirkeskat ==
| 