Protagoras: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) småting |
m bot: fjern Kategori:Tjek fødsels- og dødsår - kategorier for fødselsår og dødsår/levende findes; kosmetiske ændringer |
||
Linje 30:
Protagoras var som en ægte sofist orienteret om forskellige emner, og grundlagde faget [[grammatik]]. Flere af de begreber, vi benytter i dag, stammer fra ham, såsom [[ordklasse]]r, [[substantiv]]ernes køn og [[verb]]enes tider.<ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 52)</ref>
Primært er han kendt for sit udsagn om, at "Mennesket er alle tings mål", som i betydning ligger tæt op ad et andet kendt udsagn, "alt er relativt". Protagoras argumenterede for, at et hvilket som helst forhold afhænger af det perspektiv, man anskuer det fra. Dermed gør han sig til talsmand for en filosofisk [[relativisme]]. Han adskiller sig således fra fx [[Sokrates]] og [[Platon]], der begge mente, at der findes universelle sandheder. Hermed er grunden lagt for en filosofisk strid, der har eksisteret lige siden.
Protagoras' filosofi illustreres også af udsagnet "Til hver sag findes der to modsatte udsagn" – altså to diametralt modsatte udsagn, der for så vidt er lige sande. Nogle filosoffer spørger da, om det også gælder for udsagnet selv, dvs. om det også gælder, at der til hver sag ''ikke'' eller ''aldrig'' er to modsatte udsagn, der er lige sande. Kritikerne mener med dette spørgsmål at have vist, at Protagoras' filosofi er selvopløsende, noget der er karakteristisk for den filosofiske retning, der kaldes [[skepticisme]]. Relativismen er dog ikke uden fortalere. En af de mest kendte er den tyske filosof [[Friedrich Nietzsche]].
Linje 43:
[[Kategori:Førsokratikere]]
[[Kategori:Oldgræske filosoffer]]
[[Kategori:Sofisme]]
| |||