Hald Hovedgård: Forskelle mellem versioner

[[Gammel Hald]] ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig. Borgbanken har en diameter på ca. 80 meter og var omgivet af en 2,5 meter dyb indre voldgrav. Nye undersøgelser tyder på, at borgen er fra tidrummet 1250-1300.<ref name="autogeneret1">[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundne Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Det vides ikke, hvem der var bygherre, men et gæt er den tyske slægt Eberstein, som havde interesser i området i begyndelsen af 1300-tallet. Viborg Museums udgravninger viser, at bygherren anlagde en kampstenskælder og to hypokauster, der var datidens varmluftanlæg til opvarmning af fornemme bygninger.

Ved [[Viborg Museum|Viborg Museums]]s arkæologiske udgravninger i 2017 og 2018 under de nuværende ruiner af Hald Slot blev der ca. 2-3 m under borggården påvist spor af en borgbanke med en tørveopbygning kantet af egepæle, der var fældet i vinteren 1347‑48, og som utvivlsomt knytter sig til Niels Bugges borgbyggeri.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundnename="autogeneret1" Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Før undersøgelserne i 2017-18 var det ellers opfattelsen, at Niels Bugges borg var identisk med den store borgbanke, som findes ca. 900 m mod vest (ved [[Niels Bugges Kro]]). Denne borgbanke blev fra 1936-2019 kaldt Niels Bugges Hald og gav navn til kroen, men fra maj 2019 er navnet atter ændret tilbage til [[Gammel Hald]] ved Danske Stednavne, da Viborg Museums arkæologiske undersøgelser 2016 og 2018 havde påvist, at Gammel Hald er en aldrig færdigbygget borg fra 1250-1300, dvs. fra tiden før Niels Bugge i 1346 købte Hald.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundnename="autogeneret1" Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref>

Efter reformationen 1536 overgik borgen til kronen, og indtil 1662 var den sæde for skiftende lensmænd, som administrerede et meget stort område, der fra [[Limfjorden]] i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen [[Mors]]. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet.<ref>[http://herregaardskortet.dk/cases/hald/lensmaendene-paa-hald-slot/ Ole Degn: Lensmændene på Hald Slot 1536-1662.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. Slottets bygninger blev revet ned i 1703, da Gregers Daa i 1703 overtog Hald.

De fredede herregårdsbygninger har fra 1975 været hjemsted for "Den selvejende Institution Hald". Den er "et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. af forlægger K.E. Hermann ([[Forlaget Arena]]) og forfatteren, museumsleder [[Peter Seeberg]]. Institutionen blev først af gavn og i 2002 af navn til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold.<ref>[http://www.haldhovedgaard.dk/a-kort-om.asp Arbejdsophold på Hald Hovedgaard]</ref>

* G. Nørgaard Jepsen: ''Gaard og Slot i Midtjylland'', 1969.

* [http://danskeherregaarde.dk/15740.aspx Hald Hovedgård - fra Dansk Center for Herregårdsforskning]