Łódź: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Oprettede eller redigerede 8 arkivlinks ud af 15 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 81:
Mod slutningen af [[1800-tallet]] og begyndelsen af [[1900-tallet]] oplevede Łódź en rekordhøj demografisk vækst. I løbet af et årti blev den lille landsby (med 4 000 indbyggere i [[1830]] og 40 000 i [[1865]]) en industri metropol med 300 000 indbyggere i [[1900]] og 500 000 indbyggere i [[1914]].
Byen gik ind i en stagnationsperiode efter den antirussiske [[Novemberopstanden|Novemberopstand]], som resulterede i toldbarrierer og reducerede handelsmuligheder fra Ruslands side. I [[1850]] blev den pålagte told mellem Rusland og Kongress-Polen afskaffet. Łódź kunne nu sælge sine varer på det russiske marked, og det bidrog på ny til byens økonomiske udvikling. I [[1865]] fik byen desuden jernbaneforbindelser til [[Wien]] og [[Warszawa]], og nogle år senere også til [[Białystok]]. Det blev en vigtig forudsætning for, at byens indbyggertal blev fordoblet hvert tiende år i perioden [[1823]]-[[1873]]<ref name="1423-1869">
I anden halvdel af 1800-tallet voksede de store fabrikanters industriimperier – især [[Ludwik Geyer]], [[Izrael Poznański]], [[Karol Scheibler]] og [[Ludwik Grohman]] – som alle satte betydelige spor efter sig i bybilledet. De var ejere af smukke villaer, paladser og enorme fabrikområder. De sidstnævnte fungerede nærmest som selvstændige byer. Ved siden af fabriksbygningerne fandtes egne skoler, butikker, brandvæsen, sygehus og boligområder for arbejderne. Rundt om de gigantiske tekstilfabrikker opstod banker samt kultur- og videnskabsinstitutioner. Årene 1870-1890 markerede den mest intense industrielle udvikling i byens historie<ref name="1870-1918">
Mod slutningen af det [[19. århundrede]] og begyndelsen af det [[20. århundrede]] var Łódź det største industricenter i Kongress-Polen, og oplevede kraftig demografisk- og størrelsesmæssig vækst. Nye bydele blev grundlagt, og flere af de omkringliggende landsbyer blev indlemmet i Łódź.
Linje 114:
I nærheden af Łódź blev der bygget flere arbejds- og koncentrationslejre for områdets ikke-jødiske befolkning, blandt andet det berygtede Radogoszcz-fængsel og flere mindre lejre for [[romanifolket]] og polske børn.
Ved slutningen af anden verdenskrig havde Łódź mistet 420.000 (67 %) af sin førkrigsbefolkning – 300.000 jøder og 120.000 polakker<ref name="1919-1948">
Łódź led også store tab som følge af, at byens fabrikmaskiner blev plyndret og sendt til Tyskland. Til trods for relativt små tab på grund af bombing og krigsføring, var størsteparten af infrastrukturen i Łódź alligevel væk<ref name="1919-1948" />.
Linje 283:
I begyndelsen af [[2. verdenskrig]] havde Łódź 672.000 indbyggere. Under krigen mistede 400.000 mennesker livet, men allerede i [[1950]] lå innbyggertallet på 620.000. Den største faktor for denne befolkningsvækst var migration fra ødelagte byer og områderne i øst, som blev annektert af [[Sovjetunionen]]. Den demografiske struktur forandrede sig imidlertid radikalt. I [[1939]], lige før krigsudbruddet, bestod befolkningen af 52 % polakker, 33 % jøder, 14 % tyskere og et mindretal russere. Efter de tyske nazisters [[holocaust]] og den tyske befolknings flugt fra byen bestod Łódź i [[1947]] derimod af 93 % polakker. For første gang i sin flerkulturelle historie fik byen en etnisk ensartet befolkningssammensætning<ref name="goldenbook" />. Den demografiske udvikling fortsatte frem til begyndelsen af [[1990'erne]], og i [[1989]] opnåede Łódź med sine 851.700 indbyggere det største befolkningstal i sin historie. I [[1990'erne]] begyndte dette tal at falde, hovedsageligt på grund af tekstilindustriens fald<ref name="goldenbook" />.
Den [[31. december]] [[2006]] havde byen 760.251 indbyggere<ref name="GUS">
Ifølge uofficielle tal fra det polske statistiske centralbureau skal [[Kraków]] i månedsskiftet [[juni]]/[[juli]] [[2007]] have overgået Łódź med nogle hundrede indbyggere.<ref>[http://www.wiadomosci24.pl/artykul/krakow_jest_juz_wiekszy_od_lodzi_33119.html «Kraków er nå større enn Łódź!», fra ''Express Ilustrowany'', 10.07.07]</ref> Officielle tal fra det statistiske bureau, publiceret i maj 2008 bekræfter dette. Per 31. december 2007 udgør forskellen mellem Łódź og Kraków over 3.000 indbyggere. Demografer forklarer dette statistiske skifte med den negative tilvækst i Łódź, som skyldes byens indbyggereres relativt høje alder. Der noteres samtidigt flere dødsfald end fødsler. Migration kan også have haft en vis betydning. Blandt dem som vælger at migrere rejser de fleste til Warszawa og [[Wrocław]], hvor arbejdsløsheden er lavere og lønningerne højere. Ifølge bystyret i Łódź vil byen i nærmeste fremtid igen passere Kraków i indbyggertal, hovedsageligt på grund af den store interesse byen oplever på investeringsmarkedet i dag, og det faktum, at flere kvinder i byen nærmer sig fødealderen.
Linje 300:
=== Piotrkowska-gaden og Frihedspladsen ===
[[Fil:5 Lodz 041.jpg|thumb|right|[[Dawid Sendrowicz' murstenshus]].{{byline|Marek og Ewa Wojciechowscy}}]]
[[Piotrkowska-gaden]] er den længste handelsgade i Europa<ref name="goldenbook" /><ref>
[[Fil:5 Lodz 107.jpg|thumb|left|175px|[[Teodor Steigerts murstenshus]].{{byline|Marek og Ewa Wojciechowscy}}]]
Linje 333:
Bygninger rejst i art nouveau findes også udenfor Piotrkowska-gaden. Nogle af de bedste eksempler er [[Reinhold Bennichs villa]], [[Leopold Kindermanns villa]], [[Zygmunt Dejczmans murstenshus]], [[Leon Rappaports villa]], [[Ryszard Szymmels villa]] og [[Rachmil Lipszycs murstenshus]].
Flere representative bygninger blev rejst til nationale institutioner. Eksempler er [[Telefoncentralen PASTs bygning i Łódź|Telefoncentralen PASTs bygning]], [[PBKs sæde i Łódź|PBKs sæde]], [[PKO BPs sæde i Łódź|PKO BPs sæde]], [[Hovedpostkontoret i Łódź|Hovedpostkontoret]] og [[Polens nationalbanks sæde i Łódź|Polens nationalbanks sæde]]. I sidstnævnte ligger Europas største banksal.<ref>
Andre interessante bygninger er blandt andet [[Hotel Savoy i Łódź|Hotel Savoy]] og [[Hotel Polonia Palast]], som ved siden af [[Hotel Grand i Łódź|Hotel Grand]] hører til byens mest traditionsrige hoteller; [[Mieczysław Pinkus’ murstenshus]], [[Nissen Rosenblums murstenshus]], [[Edward Lungens murstenshus]], [[Auerbach-brødrenes murstenshus]], [[Kreditselskabet i Łódź|Kreditselskabet]], [[Grohmans tønner]] og bygningerne ved [[Stanisław Moniuszkos gade i Łódź|Stanisław Moniuszkos gade]].
Linje 341:
I Łódź findes over 30 parker af stor økologisk og social betydning. De dækker næsten 10 % af byarealet. 11 af parkerne regnes som kulturseværdigheder, og flere af dem blev anlagt i [[1800-tallet]] og var oprindeligt private fabrikantparker. Med tiden blev de åbnet for arbejderne og den øvrige befolkningen. Den ældste offentlige park, [[Park Źródliska]], blev anlagt i [[1840]] som Polens næst ældste efter [[Den saksiske have]] i Warszawa. I denne park findes det berømte [[Palmehuset i Łódź|Łódź Palmehus]].
Indenfor byens grænser findes også [[Las Łagiewnicki]], som med sine 1205,45 hektar er Europas største bypark.<ref>
== Kultur ==
| |||