Borremosefæstningen: Forskelle mellem versioner

Borremosefæstningen består af en lav ca. 140 x 90 m stor grusbanke med vold og grav på alle sider og forbundet med tørt land af en stenlagt vejdæmning. Voldgraven er 450 m lang, gennemsnitlig 4,5m bred og 1,5 m dyb med flad bund (sålebund). I fylden blev der fundet store mængder keramik fra sidste halvdel af ældre og begyndelsen af yngre førromersk jernalder samt en del genstande af sten, træ og tekstil. En stor fundgruppe udgøres af [[Borremosebajonet|bajonetformede træspidser]] af egetræ. De var længe kun kendt fra dette fund, men er i de senere år dukket op som nedstukne fodangler i bunden på voldgraven omkring en befæstet landsby ved Lyngsmose og omkring en landsby ved [[Brændgårdshede]], begge jyske lokaliteter fra [[førromersk jernalder]]. Her tolkes de som "Cæsars liljer" dvs. tilspidsede træspigre med modhager, plantet i jorden for at sinke fremstormende angribere.<ref>[http://natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-early-iron-age/the-army-from-hjortspring-bog/fortified-villages/ Befæstede landsbyer] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20131213205012/http://natmus.dk/historical-knowledge/denmark/prehistoric-period-until-1050-ad/the-early-iron-age/the-army-from-hjortspring-bog/fortified-villages/ |date=13. december 2013 }} Nationalmuseet</ref> Der er ikke påvist træ[[palisade]]r på volden omkring bebyggelsen i Borremose, ligesom ikke en eneste af de knapt 200 bajonetformede spidser er fundet stukket ned i voldgravsbunden. [[Fæstningsværk]]et, der efter de givne mål omfatter et areal på knapt 1 hektar, er i dag udgravet og rekonstrueret, så man kan danne sig et indtryk af landsbyens udseende. De arkæologiske undersøgelser viser, at anlægget fra begyndelsen var anlagt som en befæstet bebyggelse i fjerde århundrede f.Kr. (ældre førromersk jernalder). Midt i andet århundrede f.Kr. blev husene brændt ned, og vold og grav udjævnet, hvorefter stedet en tid blev benyttet som ager (omkring år 1), før det endeligt blev forladt, og højmosen fik lov at overtage. Fra landsbyen blev anlagt til den blev brændt ned, var den én af de største i [[Nordeuropa]]. Indtil for få år siden var Borremosefæstningen den eneste kendte af sin art i [[Danmark]], men i 1979 blev der fundet et lignende, omend noget mindre og senere anlæg ved [[Lyngsmose]] ved [[Ringkøbing]] i Vestjylland. I de senere år er der dukket andre op, men ingen af Borremosefæstningenss størrelse. Flere unikke fund i området vidner om, at egnen - og Borremosefæstningen - må have spillet en særlig rolle i sin tid.