Danske model: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Kilder: flytter link til Hovedaftalen til artiklen om samme, hvor den passer bedre
Oprettede eller redigerede 4 arkivlinks ud af 8 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 3:
== Historisk baggrund ==
 
Den danske model bygger på [[Septemberforliget]] fra 1899, hvor [[Dansk Arbejdsgiverforening]] og det, der i dag er [[LO]], indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være.<ref>[{{Cite web |url=http://di.dk/DI/hvaderdi/Pages/historien%20bag%20dk%20model.aspx |title=Flexicurity - den danske model - DI<!-- Bot genereret titel -->] |access-date=29. august 2012 |archive-date=21. juni 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120621090044/http://di.dk/DI/hvaderdi/Pages/historien%20bag%20dk%20model.aspx |url-status=yes }}</ref> Aftalen er grundlag for [[Hovedaftalen]]. [[Septemberforliget]] anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Derudover indeholdt forliget reguleringer af, hvordan [[overenskomst]]er skal indgås og opsiges, og hvordan konflikter skal iværksættes, heriblandt sympatistrejke og sympatilockout.<ref>[http://www.da.dk/bilag/hovedaftalen.htm Hovedaftalen]</ref>
 
I daglig tale kaldes arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne også arbejdsmarkedets parter.
Linje 9:
== Karakteristiske træk ==
 
Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. I kraft af, at en høj andel af arbejdsstyrken traditionelt har været organiseret i fagforeninger og en høj andel af arbejdsgiverne har været organiseret i arbejdsgiverorganisationerne, har de indgåede kollektive overenskomster mellem fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne dannet de almindelige rammer for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.<ref>[{{Cite web |url=http://www.lo.dk/Tema/TemaArkiv/2011/Kongres2011/~/media/LO/Fokus/Kongres2011/Kongresmaterialer/3237_Den_Danske_Model_LOkongres2011.ashx |title=Udfordringerne for den danske model. Oplæg til LO’s kongres 2011.] |access-date=29. august 2012 |archive-date=22. januar 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130122084402/http://www.lo.dk/Tema/TemaArkiv/2011/Kongres2011/~/media/LO/Fokus/Kongres2011/Kongresmaterialer/3237_Den_Danske_Model_LOkongres2011.ashx |url-status=yes }}</ref> Stridsspørgsmål om overenskomstforhold afgøres enten ved faglig voldgift eller af Arbejdsretten.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=115370 Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter]</ref>
 
Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl.a., at der ikke er nogen lov om [[minimumsløn]] i Danmark, og generelt er der meget lidt lovgivning, der regulerer det danske arbejdsmarked.<ref name=ikkelov>{{Cite [web |url=http://forsiden.3f.dk/article/20071025/TILLIDNYHEDER/71024019/2140/tema1 |title=Andersen, Peter: ''Lov om mindsteløn ingen garanti'', 25. oktober 2007] |access-date=28. maj 2013 |archive-date=29. oktober 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131029194019/http://forsiden.3f.dk/article/20071025/TILLIDNYHEDER/71024019/2140/tema1 |url-status=yes }}</ref>
 
Ved relevante samfundsforhold kan [[regering]]en indkalde til [[trepartsforhandling]]er mellem arbejdsgiverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne og regeringen. Disse forhandlinger er primært blevet brugt af regeringer til at indgå større kompromiser om samfundsudviklingen, hvor det har været anset for vigtigt, at der kunne opnås enighed mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Bl.a. brugte [[Poul Schlüter]] trepartsforhandlingerne i 1987 til at få enighed om den såkaldte Fælleserklæring. Bl.a. aftalte man at oprette arbejdsmarkedspensionerne, som senere blev implementeret ved overenskomstforhandlingerne mellem DA og LO.<ref>[http://faos.ku.dk/nyheder/naar_trepartssamarbejde_skaber_reformer/ Når trepartssamarbejde skaber reformer. FAOS' hjemmeside 6. juni 2012. Hentet 21. april 2014.]</ref> [[Dagpenge]]systemet, som bygger på [[Dagpengeloven af 1907]] og den relativt høje offentlige dækning af indkomsttab ved [[ledighed]] og [[sygdom]], er en væsentlig forudsætning for den danske models bæredygtighed.
Linje 21:
Nogle mener, at den danske model er truet af [[EU]]'s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor man kun kan kræve, at udenlandsk arbejdskraft overholder ''lovene'' og ikke overenskomsterne. Lovgivning om minimumslønninger findes i de fleste [[EU]]-lande, men eksperter har skønnet, at sådanne love ikke er en sikring mod [[social dumping]].<ref name=ikkelov/><ref>[http://docplayer.dk/16219179-Mindsteloen-i-europa-lovregulering-og-almengyldige-overenskomster-hvorfor-og-hvad-er-erfaringerne-bjoern-hansen-soeren-kaj-andersen.html Hansen, Bjørn og Andersen, Søren K. (2007): Mindsteløn i Europa]</ref>
 
Den danske model og de danske løn- og arbejdsvilkår er i høj grad afhængige af, at den danske fagbevægelse fortsat kan sikre en høj overenskomstdækning. Bl.a. derfor er der i fagbevægelsen stor fokus på at tegne danske overenskomster med udenlandske [[firma]]er og firmaer, som beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.<ref>[{{Cite web |url=http://www.fagbladet3f.dk/2-sektion/dit-job/24e7cbe79e9f4ee8b7e1aa9594c38de6-20120611-saadan-hjaelper-du-med-at-stoppe-loendumping |title=Sådan hjælper du med at stoppe løndumping - Fagbladet 3F<!-- Bot genereret titel -->] |access-date=29. august 2012 |archive-date=30. juni 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120630052107/http://www.fagbladet3f.dk/2-sektion/dit-job/24e7cbe79e9f4ee8b7e1aa9594c38de6-20120611-saadan-hjaelper-du-med-at-stoppe-loendumping |url-status=yes }}</ref>
 
== Eksterne henvisninger ==