Halal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 188.120.87.66, fjerner ændringer fra 62.44.138.101 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Oprettede eller redigerede 3 arkivlinks ud af 7 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 11:
En række fødevarer opfattes af muslimer som ''haram'' dvs. forbudte: [[svinekød]], [[blod]], dyr slagtet i andet end Allahs navn, ådsler, kødædende dyr (undtaget fisk og andre vandlevende dyr), insekter<ref>Det harmløse farvestof [[E-120]] er udvundet af kaktusskjoldlus og er haram og erstattes af syntetiske [[Azofarvestof|tjærefarvestoffer]].</ref>, krybdyr og alle giftstoffer (som alkohol<ref>Den udrikkelige variant ''propanol'' er dog godkendt til at svide fjerstubbe af fjerkræ.</ref>).
 
Den islamiske slagtemetode ''dhabiha'' gør kød halal. Det foregår ved at skære halspulsåren, struben og spiserøret over med et enkelt snit for at få alt blodet ud af dyret, da det at spise blod specifikt er forbudt. Slagtningen af dyret er en rituel handling, der indledes med ordene "I Allahs Navn, den Barmhjertige, den Nådige" (بِسْمِ اللهِ الرَّحْمنِ الرَّحِيمِ, ''bismillāh'', ''i-rahman'', ''i-rahīm''). Ved halal-slagtning kan dyret bedøves når det er muligt.<ref>{{Cite web |url=http://www.blog.okohalal.dk/#home |title=Arkiveret kopi |access-date=30. december 2013 |archive-date=30. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131230235858/http://www.blog.okohalal.dk/#home |url-status=yes }}</ref> I øvrigt er der en række krav til slagtningen:
* For at mindske smerten må dyret hverken føle sult eller tørst i tiden op til slagtningen.
* Dyret bør håndteres med ro og venlighed for ikke at blive nervøst.
Linje 20:
Derudover må ingen skære i dyret eller flå det, før de sidste krampetrækninger er ebbet ud.
 
Kritikken af halalslagtning har gået på, at dyrene ikke bedøves før slagtningen, og ifølge kritikkerne skulle gøre det inhumant. Muslimer hævder selv, at denne slagtemetode er mere ren og mere skånsom mod dyrene end vestlige slagtemetoder. Muslimer henviser tit til forsøg foretaget på Den Veterinære Højskole i [[Hannover]] der viste, at bedøvelse med [[boltpistol]] forud for slagtning skulle være mere smertefuld for dyrene end halalslagtningen. Disse undersøgelser er 50 år gamle og er tilbagevist i flere rapporter. Senest en videnskabelig rapport, betalt af EU <ref name=autogeneret1>[http://issuu.com/florencebergeaud-blackler/docs/veterinary-concerns veterinary-concerns<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I 1980'erne tillod imamer fra Islamisk Kulturcenter i København, at dyr kunne bedøves med ikke penetrerende boltpistol inden slagtning. Så kød fra danske slagterier, der sælges som "Halal" er slagtet på vilkår, der svarer til den almindelige slagtning. <ref>[{{Cite web |url=http://www.islamstudie.dk/etik_forvalter.slagtning.htm |title=Islamisk Studiebogssamling – Islamisk etik<!-- Bot genereret titel -->] |access-date=31. august 2005 |archive-date=12. februar 2005 |archive-url=https://web.archive.org/web/20050212084633/http://www.islamstudie.dk/etik_forvalter.slagtning.htm |url-status=yes }}</ref> Forskellen er et [http://finans.dk/artikel/ECE5784529/firmaer_betaler_til_islamistisk_propaganda/?ctxref=ext bidrag] til en Islamisk organisation, en bøn, og så måden man foretager halssnittet på. Sidstnævnte kan give et problem. da det at skære pulsåre, spiserør og luftrør over, giver større [http://www.vetjournal.it/archivio_pdf/2010/4069.pdf risiko for forurening af kødet]. Netop pga. forureningsrisikoen er det tværlagte halssnit forbudt i alle andre slagtninger end rituelle slagtninger.
 
Der er fire hovedproblemer for muslimer, der bor i ikke-muslimske lande.
Linje 58:
Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen siger, at bedøvelsen gør en stor forskel fra det øjeblik halsen bliver skåret over på dyret. Dyrene er ved bevidsthed og føler målbar smerte i op til fire minutter.
 
Ifølge [[Danish Meat Association]] er slagtemetoden af fjerkræ nøjagtig den samme, uanset om det er halal eller ej. De slår fast, at det er en misforståelse, at fjerkræ ikke skulle blive bedøvet inden slagtningen. Det ville være et brud på lovgivningen.<ref>[{{Cite web |url=http://www.danishmeat.dk/Slagteri_og_Foraedling/Viden%20om/Slagtning_af_/Halalslagtnin.aspx |title=Danish Meat Association: Halalslagtning] |access-date=28. januar 2009 |archive-date= 8. juni 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090608234713/http://www.danishmeat.dk/Slagteri_og_Foraedling/Viden%20om/Slagtning_af_/Halalslagtnin.aspx |url-status=yes }}</ref> Der er dog problemer med den bedøvelse som halalorganisationerne kræver. Der er kommet nyere og mere dyrevenlige [http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-1998-3694&language=DA#def1 bedøvelsesmetoder]<ref>Svar i Folketinget med [http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-1998-3694&language=DA#def1 vedhæftet] veterinær rapport</ref>, men disse metoder kan ikke halalgodkendes. Disse metoder stresser fuglene meget mindre. Flere og flere slagterier er begyndt at slagte fjerkræ ikke-halal, og efterspørgslen på ikke-halalvarer, har også fået den danske import at fjerkræ til at stige.
 
På landets største lammeslagteri ved Søndersø på Fyn, der var ejet af Dansk Lam, blev dyrene halalslagtet under fuld bedøvelse..<ref>Set på Landbrugsrådets hjemmeside den 13. marts 2008.</ref> Dette slagteri blev dog lukket af fødevarestyrelsen pga. [http://www.fyens.dk/nordfyn/Fynsk-halalslagter-anklages-for-dyremishandling/artikel/1862274 dyremishandling] og dårlig hygiejne.